Find oversætter

Foreningen mener: MeToo-retningslinjer

11. maj 2022

Den uvildige advokatundersøgelse, som Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Forlag igangsatte i efteråret 2020, viste, at bogbranchen ikke i samme grad som visse andre brancher er præget af en seksualiseret kultur med overgreb og grænseoverskridende adfærd. Det er naturligvis glædeligt, men det ændrer ikke ved, at de tilfælde, der har været, har været alvorlige, og at vi som foreninger har brug for et beredskab, der kan håndtere sager om uønsket seksuel opmærksomhed.

Derfor har de tre foreninger i kølvandet på undersøgelsen fortsat samarbejdet med henblik på at skabe nogle klare fælles retningslinjer for vores branche – samt en plan for, hvor man kan henvende sig, hvis man som forfatter, oversætter eller illustrator oplever, at disse retningslinjer bliver overskredet.

Vores samarbejde er mundet ud i følgende retningslinjer.

 

 

Det tværgående udvalg med repræsentanter fra de tre foreninger består lige nu af Anne Sofie Hammer (Dansk Forfatterforening), Lotte Kirkeby (Danske Skønlitterære Forfattere) og Tine Smedegaard (Danske Forlag).

Som forfatter, oversætter eller illustrator kan du altid rette henvendelse til en af disse repræsentanter, hvis du bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med dit arbejde.

Som medlem af Dansk Forfatterforening er du naturligvis også altid velkommen, hvis du foretrækker at henvende dig til foreningens jurist eller sekretariat. De vil så formidle din henvendelse videre til udvalget

/ Morten Visby & Anne Sofie Hammer

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte