Dansk Forfatterforenings jurist overtog sagen, og i februar 2020 lykkedes det – efter 3 måneders indsats – at få opgørelser for de to første perioder fra forlaget. Forfatteren havde – ifølge forlaget selv – 12.000 kr. til gode. Men der blev stadig ikke betalt, og der kom heller ingen forklaringer eller forslag til, hvornår forlaget kunne eller ville betale.
I begyndelsen af april overdrog DFF’s jurist sagen til en ekstern advokat, og først på den sidste betalingsdag – lige inden sagsanlæg – betalte forlaget omsider forfatterens royaltykrav, nu også med tillæg af renter.
Husk, at du altid skal:
- have en skriftlig kontrakt, hvor der står, hvornår din royalty skal opgøres og betales, mindst 1 gang om året.
- holde øje med og sikre dig, at du får dine opgørelser fra forlaget.
- rykke for dine penge, og hvis de ikke kommer, skal du søge juridisk rådgivning
Uden dokumentation har du intet krav. Og hvis du har et krav, som du ikke forfølger, så bliver det forældet efter 3 år.
Du kan som medlem altid søge råd og vejledning hos foreningens jurist Anne Koldbæk på jura@danskforfatterforening.dk