Find oversætter

Fra 15.000 til 10.000 – grænsen for at få kompensation sættes ned

27. marts 2020

Det er med stor glæde, at de to forfatterforeninger i Danmark modtager nyheden om, at kompensationsordningen for selvstændige med og uden CVR-nummer nu omfatter forfattere, oversættere og illustratorer med ned til 10.000 kr. i månedlig indtægt mod tidligere 15.000 kr. som nedre grænse.
“Vi er først og fremmest glade for den her ændring, fordi den simpelthen betyder, at flere af vores medlemmer nu er omfattet af ordningen, nemlig dem, der har allermest brug for hjælp, fordi de i forvejen havde skrøbelige økonomier,” udtaler Morten Visby og Peter Adolphsen, formænd for Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere.

 

“Vi er også glade for ændringen, fordi den er udtryk for, at vores intensive lobbyarbejde i disse dage har båret frugt, og at politikerne har lyttet til os. Samtidig vil vi dog gerne understrege, at der stadig er behov for mere fleksibilitet i ordningen, og vi vil bl.a. arbejde videre på at få indført mulighed for at opfylde kravet om minimumsindtjening med en kombination af A-indkomst, B-honorarer og virksomhedsoverskud.”” siger de to formænd.

Læs også:
https://danskforfatterforening.dk/blog/pressemeddelelse-fra-de-danske-forfatterforeninger
og
https://danskforfatterforening.dk/blog/hjaelp-til-freelancere-og-selvstaendige/

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte