Find oversætter

INDSTILLINGER TIL SKRIVERPRISEN 2023

9. marts 2023

Så er det snart tid til at indstille værker til Børne- og Undervisningsministeriets ´Skriverprisen´, der er på 25.000 kr.

Indstillinger kan ske i perioden fra 12. april til den 12. juni.

Hvis du som forlag eller som forfatter ønsker at indstille et værk, en serie eller et helt forfatterskab til Skriverprisen, skal du/I sende syv eksemplarer af hvert værk til:

Sisse Mai Fogh sisse.mai.fogh@stukuvm.dk

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K
Mrk. Skriverprisen

 

Både digitale som fysiske værker, der er udkommet i perioden 13. juni 2022 til 12. juni 2023, kan komme i betragtning til prisen. Dansksprogede værker af skønlitterær eller faglitterær art kan indstilles til Skriverprisen.

Oversættelser af udenlandsk litteratur samt egentlige skole- og undervisningsbøger kan ikke komme i betragtning.

Der lægges i vurderingen vægt på sproglig, indholdsmæssig og grafisk let tilgængelighed.

Prisen overrækkes af undervisningsministeren på årets Bogforum 2023. Den officielle fejring sker efterfølgende ved en åben reception i Bella Centret.

 

SE MERE OM PRISEN

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte