Find oversætter

Kbh Læser IKKE?

I samarbejde med Kbh Læser, Københavns kommune og Læseforeningen er Dansk Forfatterforening og Blixenprisen initiativtager til 5 læsearrangementer i København som optakt til formidlingskonferencen 5. april på Christiansborg og Blixenprisen den 19. maj 2017 i Den Sorte Diamant.

20. februar 2017

Kender du en, der gerne vil læse mere?
Så kom med i en åben læsegruppe på et bibliotek i forbindelse med KBH læser. Man behøver ikke være belæst eller vant til at tale om litteratur. Alle er velkomne, og det kræver ingen forberedelse.

I læsegruppen bliver man præsenteret for en tekst i Blixenprisens univers, udvalgt af en læseguide uddannet ved Læseforeningen. Læseguiden læser op og stiller spørgsmål til teksten undervejs, som udgangspunkt for en samtale om litteratur samt de tanker og følelser det vækker. Alle perspektiver er velkomne. Vi læser og taler i halvanden times tid, og der vil være kaffe og kage.

Hvor og hvornår?

  • Nørrebro Bibliotek: Onsdag d. 22.2.17 kl. 16.00 – 17.30
  • Valby bibliotek: Torsdag d. 23.2.17 kl. 16.00 – 17.30
  • Vesterbro bibliotek: Tirsdag d. 28.2.17 kl. 16.00 – 17.30
  • Nørrebro bibliotek: Onsdag d. 1.3.17 kl. 14.00-15.30
  • Blågården bibliotek: Torsdag d. 2.3. kl. 16.00-17.30

#dufårmigtilatlæse og #blixenprisen

 

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte