Find oversætter

Kulturkløften

Mange kunstnere føler ikke, at Kulturministeriets kunstnerpulje afspejler deres arbejdsvilkår og virkelighed. Læs Morten Visbys udtalelser om puljen til Weekendavisen her.

20. maj 2020

Ifølge formand i Dansk Forfatterforening Morten Visby er kunstnerpuljens minimumsgrænse udtryk for et helt grundlæggende problem: at politikerne ikke forstår branchens vilkår.

“De tænker: Der er da ingen i dette land, der kan leve for under 100.000 kroner? Og så lægges fokus derefter. Men inden for kunstens verden er der en del mennesker, der rent faktisk har en form for stabilitet i en indtægt på 100.000 kroner. De er ekstremt sårbare. For de indtægter, de nu har mistet, kan være afgørende for, om de kan betale huslejen eller få den rodbehandling, de har brug for.”

Morten Visby anerkender, at kunstnerpuljen hjælper et stykke hen ad vejen, fordi den lader kunstnere med kombinationsøkonomi lægge indkomstformer sammen for lettere at kunne nå minimumsgrænsen på 100.000 kroner. Men det ulykkelige ved puljen er ifølge Visby, at de allersvageste kommer i klemme og derfor bliver glemt: “Alle pengene skal være tjent ved kunstnerisk virksomhed. Så hvis man har tjent 90.000 kroner på sin kunst og 15.000 kroner på at servere ved et sølvbryllup, falder man fuldstændigt udenfor. Og en kunstnerisk indtægt under 100.000 betyder altså ikke, at kunsten blot er en hobby. Det er bare udtryk for, at branchen er præget af enormt hårde vilkår.”

Læs hele artiklen her.

 

2004 - 2020 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte