Find oversætter

Mød foreningens nye kursussekretær

Dansk Forfatterforening har pr. 1. august 2022 ansat Kristina Nya Glaffey som ny kursussekretær

 

 

19. april 2022

Kristina Nya Glaffey (f. 1979) har læst Nordisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet, og hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2005.

Kristina har i sit forfatterskab beskæftiget sig med flere genrer, og humoren er et gennemgående træk. Hun er lige nu aktuel med bogen To the Modern Man. Kristina Nya Glaffey har undervist, været kursusafvikler og givet workshops i en årrække.

Foreningen havde oprindeligt truffet aftale med Maria Hesselager, som dog har fået tilbudt længerevarende  udenlandsophold i 2023, der ikke er foreneligt med stillingen som kursussekretær.
Dansk Forfatterforening er meget glad for at kunne tilbyde Kristina Nya Glaffey stillingen.

Kristina Nya Glaffey afløser Anne-Sophie Lunding-Sørensen, som har varetaget stillingen de seneste 6 år.

Foreningen ønsker at takke Anne-Sophie Lunding-Sørensen for en forbilledlig indsats og samtidigt byde Kristina Nya Glaffey et varmt velkommen.
Vi afholder goddag og farvel reception den 16. juni kl. 16-17 i Strandgade 6, Kbh. K. Alle medlemmer og samarbejdspartnere på kursusområdet er velkomne.

Foto: Frida Gregersen

 

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte