Find oversætter

Om Gyldendals krise

22. juni 2022

Kan Gyldendal fremadrettet både være en kommerciel succes og holde et højt litterært niveau?

Læs mere hos Kristeligt Dagblad, hvor formand for DFF, Morten Visby, er citeret for at sige følgende:

” Gyldendals dilemma er, at man på én gang skal gennemføre en kommerciel konsolidering og styrke sin litterære profil. Det er svært, men det er opgaven. Gyldendal kan sagtens gøre begge dele hver for sig, men på baggrund af konkurrencesituationen på bogmarkedet er de nødt til at gøre det samtidig, hvor konkurrenterne har gjort det i flere tempi. Økonomisk vækst er ikke det eneste konkurrenceparameter i disse år. Vi ser øget mobilitet blandt forfattere og redaktører, vi ser stadig større kommerciel betydning af premium content også kaldet stærk, original litteratur. Sidstnævnte udvikles ikke gennem organisatoriske slankekure og genrelitterær massedigitalisering. Det udvikles gennem stærke redaktioner, langsigtede samarbejder med forfattere og oversættere, publicistisk kontinuitet og spillerum for eksperimenter. Alt det kan Gyldendal godt, det ved alle. Men de skal gøre det samtidig med, at de relativt kortfristet trimmer forretningen og skaber overskud. Det kræver mere end modet til at skære, hvor det gør ondt. Det kræver en forlagsvision, der også er publicistisk ekspansiv. ”

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte