Find oversætter

Overblik over (corona-)puljer der kan søges

26. januar 2021

 SÆR-bevilling (25 mio kr.) med arbejdslegater til corona-ramte forfattere

Som forfatter, oversætter og illustrator kan du søge den ekstraordinære pulje, hvis du har mistet indtægt i dit kunstneriske virke i 2020 pga. corona – søg hvis du har haft aflyste foredrag, workshops eller undervisnings-jobs, udskudte udgivelser og forskud eller måske et overraskende lavt salg til bibliotekerne af din nye bog.

Ud over de særlige økonomiske forhold vil ansøgningen også blive vurderet ud fra kunstneriske kriterier, ligesom ved almindelige arbejdslegater. Der er ikke blevet indført nye kriterier i forbindelse med særbevillingen, og alle forfattere, oversættere og illustratorer kan søge som normalt. Det indebærer selvfølgelig også, at der inden for alle genrer vil blive valgt til og fra, men det vil være ud fra samme prioriteringer som arbejdslegaterne i øvrigt.

Man kan ansøge både i denne pulje og de almindelige arbejdslegater med frist 1. februar 2021.

Læs mere om de specifikke krav til ansøgningen her – ansøgningsfrist den 1. marts 2021: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/saerlige-arbejdslegater-til-kunstnere

Corona-ordninger til selvstændige og freelancere
Fristen for den midlertidige kunststøtteordning (kunstnere ramt af corona) er forlænget frem til og med den 28. februar 2021. Se mere under ”Den midlertidige kunststøtteordning” her: https://slks.dk/covid-19/
For visse af foreningens medlemmer vil det muligvis være mere oplagt at søge via Erhvervsministeriets pulje for freelancere. Man kan kun søge et sted. Fristen er ligeledes den 28. februar. Læs mere her.

Statens Kunsfonds litterære pulje – IKKE corona
Se også opslag om nye rammer for arbejdslegaterne for litteratur i regi af Statens Kunstfond. OBS! Denne pulje vedrører IKKE corona og fristen var 1. februar 2021.

Social Autorkonto – både med og uden corona
Er det gået helt galt med økonomien så læs mere om Den Sociale Autorkonto her.

 

 

2004 - 2021 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte