Find oversætter

Tegneserier øger læselyst

I skoleåret 21/22 søsatte Dansk Forfatterforening læsefremmeprojektet “1 år med tegneserier”. Projektet er nu afsluttet med positive resultater.

6. oktober 2022

Dansk Forfatterforening har i samarbejde med en række tegneserieskabere og Pædagogiske Læringscentre på skoler rundt om i landet undersøgt, om tegneseriegenren kan øge læselysten hos elever på mellemtrinnet.

Mere end halvdelen af de elever, der har svaret på projektets spørgeskemaundersøgelse mener, at de i større eller mindre grad læser flere bøger på frivillig basis, end de gjorde inden tegneserieforløbet.

 

Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby, glæder sig over det tværfaglige samarbejde i ”1 år med tegneserier”: ”Vi ved, at det står skidt med danske børns læselyst, og vi ved, at det handler om at nå børnene, der hvor de er i deres hverdag. Derfor ligger der et stort potentiale i netop PLC’erne. Vi ved også, at bøgerne selv er vigtige. Børn er selektive og har skarp kritisk sans. De vil have fængende litteratur, og her viser projektet, at tegneserier virkelig kan noget. Jeg er meget glad for, at forfatterforeningen med dette projekt har kunnet knytte ny spændende litteratur sammen med læsefremme-indsatsen på PLC’erne.”

Læs den fulde pressemeddelelse for “1 år med tegneserier” her.

Pressekontakt:
Morten Visby: formand@danskforfatterforening.dk tlf. 50 12 87 24

 

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte