Find oversætter

Zinklar Prisen 2022 går til….

21. september 2022

Zinklar Prisen uddeles den 30. september 2022 til en dansk eller udenlandsk forfatter, der på fremmeste vis har gjort sig gældende inden for novellegenren.

Prisen går i år til Peter Adolphsen. Juryen begrunder valget med følgende motivation: ”Peter Adolphsen tildeles Zinklar Prisen for sine tre bind Små historier, der er helt enestående som genreeksperimenter og samtidig har en stærk forbindelse til en dansk og international tradition for at behandle den korte historie som en selvstændig kunstart. Peter Adolphsens små historier lander elegant og gerne lige inden historien egentlig er helt og aldeles slut. Historierne har plads til det fjollede og det kloge og giver os ikke bare overraskende billeder af virkeligheden, men også af hvad litteratur kan være”.

 

Juryen består af oversætter og forfatter Rasmus Hastrup, litteraturanmelder og ekstern lektor ved Litteraturvidenskab på KU Kamilla Löfström samt lektor Torben Jelsbak ved Institut for Nordiske studier og sprogvidenskab på KU.

Legatet har en sød og sjov historie. Se filmen om legatstifteren Finn Zinklar her

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte