Hvordan blev du forfatter?
Siden jeg var i 20erne har jeg smugskrevet i notesbøger og på små nussede papirlapper. Jeg blev uddannet dansklærer, og hver gang jeg gav eleverne en skriveøvelse, kunne jeg ikke vente på, at undervisningen var slut, så jeg selv kunne komme hjem og besvare opgaven. I 2012 opdagede jeg, at Forfatterskolen for Børnelitteratur fandtes, søgte og kom ind.
Hvad arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på flere ting: Jeg var i gang med en ungdomsroman, men nu sidder jeg på Færøerne og skriver en børnekrimi.
Egentlig er det min voksenroman, jeg er taget af sted for at skrive. Den handler om at forlige sig med sit ophav og foregår udkantssteder. I min notesbog skriver jeg tekster, der kredser om død og alderdom, da jeg har nået en alder, hvor den lurer overalt.
Hvilke overspringshandlinger har du?
Kaffedrikning, wordfeud, håndstand, spankulere rundt i stuen med hænderne i håret og åbner og lukker køleskabet.
Lever du af at være forfatter? Hvis ja, hvordan får du det til at hænge sammen?
Ja, min økonomi er et sammensurium af løn fra skriveworkshops, projekter, legater, bibliotekspenge, bogsalg og kedelig sparsommelighed. Hvis lokummet virkelig brænder, har jeg den mulighed at slukke branden med en tjans som folkeskolevikar. De mangler altid.
Hvorfor henvender du dig lige præcis til børn og unge?
Det er for børn og unge, at mine ideer giver bedst mening, tror jeg. Jeg er ikke særlig god til at være voksen-voksen, er draget af det naive og har en til tider anstrengende animistisk tankegang. Jeg kan virkelig godt lide børn, den periode hvor alting endnu ikke er blevet forklaret og gjort op i tal eller findelt i atomer. Der hvor man kan undres og fantasien har frit lejde. Ungdommen, hvor man står med sine blå øjne og ikke ved i hvilken retning, man skal gå, er også en smuk og eksplosiv tid at skrive om og til. I bund og grund er jeg bare ikke blevet færdig med at være barn og ung.
Hvad vil du IKKE skrive om? Og hvorfor?
Jeg kommer aldrig til at skrive en fagbog om økonomi og aktiekurser. Jeg kommer heller aldrig til at skrive om hård, fysisk vold eller skrive bøger, der ender vildt ondt, fordi jeg gerne vil fortælle min omverden, at der altid er håb.
Hvad er de vigtigste elementer i din arbejdsproces?
God tid, kaffe, en masse hurtigskrivning og ro.
Hvad kan du bedst lide ved skriveprocessen? Og hvad er det værste?
Jeg elsker at begynde på noget nyt. Der hvor historien er åben og kan gå i alle retninger. Det minder jo meget om en livsproces. Man starter som barn/ung, og dørene står åbne. Så kommer den mere frustrerende del, sammenligneligt med voksenlivet, hvor man skal til at tage beslutninger og skære fra og slå darlinger ihjel. Men heldigvis kan der herefter indtræffe et punkt, hvor historien tager over og skriver sig selv. Så er det som om, jeg er med i en film, som jeg bare skal skrive ned. Når det sker, er jeg lykkelig.
Har du testlæsere? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeps, jeg har Håld12. Det er ca. halvdelen af mit hold fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Vi løfter hinanden gennem ild og vand. Vi bliver bedre, når vi læser hinandens tekster.
Hvordan laver du research?
Da jeg skrev Hvor solen skinner om natten, som foregår på en græsk ø og blandt andet har en syrisk flygtning som hovedperson, tog jeg til Athen for at opleve flygtningestrømmen med mine egne sanser. Bagefter tog jeg job på Lær Dansk og interviewede syriske flygtninge i modtageklasser. Da jeg skrev Helt som de andre, hvor hovedpersonen har et defekt underben uden fod, fandt jeg min hovedperson på en facebookgruppe og besøgte hende efterfølgende. Det er så megaspændende, når researchen giver pote.
Hvad er det hidtidige højdepunkt i din karriere?
Da min børneroman, Lille Moskusmand, fik en superfin anmeldelse i Information. Lille Moskusmand er baseret på en virkelig hændelse fra min fars tid som telegrafist i Nordøstgrønland og betyder derfor virkelig meget for mig. Og så er min ungdomsroman, Helt som de andre, kommet på Ibbys liste over Outstanding books for young people with disabilities og står på et bibliotek i Canada. Det er da også ret sjovt.
Er du med i en skrivegruppe/har du en skrivemakker? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg er, som før beskrevet, med i gruppen Håld12. Uden dem var jeg ikke nået hertil. Vi giver hinanden feedback, og vi bruger også hinanden, når det er svært. De er mine stigbøjler, når jeg skal op på hesten igen.
Er du åben om igangværende projekter, eller afslører du først noget, når bogen er færdig?
Jeg har nok tendens til at bralre op og sælge tonstunge bjørne før skindet overhovedet er snittet!
Hvad laver du i din fritid?
Danseserier, jeg er instruktør på et dansehold i den lokale gymnastikforening, danser salsa, læser, lytter lydbøger, lytter musik, går og cykler ture, udendørs fitness, øver spansk og græsk på Duolingo og hygger mig og spiller spil med min familie.
Hvad synes du er det vigtigste ved at være med i BU-gruppen?
Inspirerende fællesskab både på kurser og ved arrangementer.