Hvordan blev du forfatter?
Som de fleste andre har jeg altid fortalt historier.
Som barn kaldte jeg det at lege og jeg elskede at sende mine små figurer på drabelige missioner. Missionerne ændrede sig til rollespil med vennerne, og da jeg fik børn, fortalte jeg historier for dem. Den skelsættende begivenhed var, da jeg fortalte historier i en bus på vej til Norge, og alle bussens børn ville høre med. Det fik mig til at tænke, at mine historier måske kunne blive til bøger, men min tvivl og min afgrundsdybe respekt for store forfattere bremsede mig, og jeg valgte at blive boganmelder for at læse endnu mere. På den måde lærte jeg, at jeg ikke skulle sigte efter at blive den nye Astrid Lindgren. At der er så mange andre måder at skrive på. Gennem mit arbejde som børnebogsanmelder på Weekendavisen lærte jeg, at der findes mange typer forfattere. At der er nogen, jeg rent faktisk kan måle mig med. Mit første manus var en renskrivning af historien i bussen, og forlagene kunne lide den, men sagde nej, og jeg fik den ide, at det nok var, fordi jeg var anmelder. Så jeg spurgte Henrik Einspor, hvad jeg skulle gøre, og han sagde, jeg skulle lave mit eget forlag, hvis jeg kunne skaffe professionel redigering, korrektur, illustration og tryk. Jeg brugte årets indtægt fra mit anmelderarbejde og lavede Calibat, og min første bog, Spådrømmen, solgte godt til bibliotekerne. Min næste serie, Jonny Nekrotic, blev Orla-nomineret og solgte kanongodt, hvilket gav mig seriøs økonomi. Siden har jeg skrevet med speederen i bund, både bøger til mit eget forlag, men også til Alinea, Gyldendal og Alvilda. Jeg har fået 43 bøger ud i skrivende stund, og der er flere på vej.
Hvad arbejder du på lige nu?
Hæ hæ – det vil lyde crazy, hvis jeg fortæller det hele, så i udvalg er jeg i gang med at skrive to forskellige serier med Jan Kjær og en stor serie selv. Den hedder Underfulde Mørke og er en klassisk coming of age, opdateret til nutiden, hvor jeg bruger en del krudt på at vise hvordan man kan være helten, selvom man render rundt med angst. Fire personer bundet sammen af en fælles ven, der er forsvundet, suget ind i en verden, han måske selv har skabt. En historie om at blive venner med sine indre monstre, og at sære væsner også har en plads i vores verden … ja, der er medtaget en masse aspekter af mig selv og min egen angst, og hvordan jeg bruger den som brændstof, men heldigvis må man godt bruge af hovedstolen.
Hvilke overspringshandlinger har du?
Min ærkefjende er de sociale medier. Jeg hader dem, fordi de æder min tid, holder af dem fordi de giver mig et virtuelt socialt rum, hvilket jeg har brug for, fordi mit hypersensitive sind gør det meget udmattende for mig at være sammen med mange mennesker af gangen. Jeg tumler med at finde balancen, hvor de sociale medier skal give mere, end de tager.
Lever du af at være forfatter? Hvis ja, hvordan får du det til at hænge
sammen? Hvis nej, hvordan får du så økonomien til at hænge sammen?
Jeg har været selvstændig erhvervsdrivende siden 2010 og har ca. samme indtægt som en gymnasielærer. Jeg lever af at lave de ting jeg brænder for. Jeg er uddannet biolog, med speciale i søers økosystemer, men mit sind er ikke foreneligt med at sidde på kontor med en masse andre mennesker, for som biolog er man ikke ude i naturen, som jeg troede. Så efter tre års kamp for at tilpasse mig, gik jeg næsten ned med stress, men sagde op før jeg knækkede helt. Stille og roligt fik jeg banket mit eget lille firma op, hvor jeg bruger min viden om søers økosystemer til at reetablere dem. Søers største udfordring er, at de har for meget næringsstof, og den simple løsning er at fjerne planter, der binder næringsstof. Så når solen skinner, skal jeg ud i en sø med min le, og mens jeg knokler, kører fantasien på frihjul, og historierne kravler frem. Der tjener jeg mine penge, når det er sommer. Ca. 40% af min indtægt kommer fra naturarbejde. Når solen ikke skinner alt for meget, laver jeg kontorarbejde og forlagsarbejde. Forlaget giver mig yderligere 40% af min indtægt. Når solen forsvinder, og alt bliver gråt, bliver mit sind det samme, og jeg lukker ned. Kryber ind i mit vinterhi og skriver med mørket som brændstof i stedet for at blive opslugt af det. Mit forfatterskab udgør ca. 20% af min indtægt. Jeg har en ret stor bevidsthed om, at økonomien i bøger skrumper år for år, så jeg gør en dyd ud af at skaffe legater, så jeg kan blive ved med at lave de bøger, jeg vil.
Hvorfor henvender du dig lige præcis til børn og unge?
Min hjerne sidder på nogle områder fast i den flydende adgang til virkeligheden, de fleste børn omkring 10-12 år har, så basicly skriver jeg de historier, jeg selv gerne ville læse som barn. Jeg skriver til mit indre barn, og han er den mest krævende læser, jeg har mødt. Han er ikke altid enig med de redaktører der redigerer mine bøger, så derfor kæmper jeg med næb og kløer for at holde fast i den gode redaktør, når jeg møder ham eller hende.
Hvad vil du IKKE skrive om? Og hvorfor?
Jeg vil ikke skrive en realistisk bog om børn, der dræber børn, for tænk nu hvis den blev tændsatsen til en virkelig hændelse?
Hvad er de vigtigste elementer i din arbejdsproces?
Det første vigtige element er at ramme flow. Jeg skifter mellem flowskrivning og plotarbejde. Visse manus har første gennemskriv i løbet af et par indædte uger, hvilket er muligt, fordi de fleste af mine manus er omkring 10.000 ord. Andre manus tager længere tid. Men den længste del af processen er i redigeringen, hvor der skæres fra og skrives til. De fleste af mine manus bliver til bøger indenfor et år, mens andre tager 2-3 år. Jeg kan holde en udgivelseskadence på 3-4 bøger om året, fordi jeg er i proces med riiiiiiigtig mange bøger på samme tid.
Hvad kan du bedst lide ved skriveprocessen? Og hvad er det værste?
Det fedeste er at flowskrive, tidligere var det værste redigeringen, men den har jeg lært at holde af. Jeg frygtede også tidligere perioderne uden skrivelyst, men jeg ved nu, at de kommer og går. Fantasien skal hvile sig en gang imellem. Så når jeg ikke skriver, så betalæser jeg for andre eller arbejder med mine egne manus i de forskellige trin til færdig bog. Det værste for mig i skriveprocessen er at få redaktører, der ikke forstår, at deres job er at gøre min bog bedst mulig, ikke at få mig til at skrive den bog, de vil have. Hvis du som redaktør får en bog, der ikke siger dig noget, så skal du ikke redigere den.
Har du testlæsere? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg skelner mellem testlæsere og betalæsere. For mig er testlæsere en fra målgruppen, der læser bogen, når den er tæt på tryk. Dem bruger jeg, i det omfang jeg er i tvivl, om jeg har ramt målgruppen. Betalæsere er andre forfattere, der laver en miniredigering af manus. Dem bruger jeg i vid udstrækning efter 2. eller 3. gennemskrivning af manus. Jeg er meget obs på at bruge forfattere, der kan lide at lave samme type bøger som mig – fyldt med action og humor, men med en masse mellem linjerne og nuancerede karakterer – forfattere, der kan hjælpe mig videre frem, og ikke folk der sætter foden ned de forkerte steder. Selvom jeg konstant tvivler på mine evner, ved jeg inderst inde, at jeg er dygtig til at skrive, men jeg ved også, at ikke alle kan lide mine historier, og det er helt ok.
Hvordan laver du research?
Jeg skriver udfra det, jeg ved, og som hypernørd og jack-of-all-trades ved jeg en masse, men visse ting kun overfladisk. Så jeg flowskriver udfra det, jeg ved, og så går jeg i dybden bagefter. Mest info finder jeg via nettet eller mine venner, der er eksperter, i det jeg ikke ved nok om. Når en person i en bog er computerekspert, så får jeg en af mine computerekspert-venner til at læse og kommentere. Når en person er soldat, så har jeg en ven, der er professionel soldat og kan kommentere. Når en person i bog dykker op fra 30 meters dybde og skal undgå, at hans lunger sprænger, ved jeg hvad der sker, fordi jeg selv har dykket, siden jeg var knægt.
Hvad er det hidtidige højdepunkt i din karriere?
At blive nomineret til Orlaprisen i 2016, sparkede alt op i et højere gear og sendte mig opad, næste trin var at blive en del af forfatter-med-forlag gruppen, Gratisbørnebog.dk, dernæst at få så mange gode bøger ud, at de store forlag ville snakke med mig, men toppen er at arbejde sammen med Jan Kjær.
Er du med i en skrivegruppe/har du en skrivemakker? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jan Kjær er min skrivemakker. Vi har samme ideer om, hvad der er fedt, men totalt forskellige tilgange til det at skrive. Han plotter alt ned til mindste detalje, mens jeg flowskriver. Vi lærer af hinanden. På de fleste af vores projekter er han kaptajnen, og vi plotter alt inden skrivning, men her under starten af corona fik jeg lokket ham med på et flowskrivningsprojekt, som var skideskægt. Vi skiftedes til at flowskrive et kapitel, og så tæskede vi plot, mens den anden skrev.
Er du åben om igangværende projekter, eller afslører du først noget, når bogen er færdig?
Hvis det er mine egne projekter er jeg totalt lukket, indtil første gennemskriv er på plads. Jeg syntes, min energi fiser ud af skrivningen, hvis jeg drøfter det med andre. Det er min historie, og hvis jeg fortæller den til andre end papiret, så forsvinder lysten til at skrive ned, dvs. jeg kommer til at forløse min fortælleglæde ved at fortælle til andre i stedet for at skrive.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg bruger allermest fritid med min kone og børn. I ferierne tager vi på eventyr sammen. Op i bjergene rundt omkring i verden, aser afsted med rygsæk på eller står på ski. Med mine venner spiller jeg rollespil, dykker og sejler. Med mig selv løber jeg, samler på figurer, skærer ting i træ, stener skærm, og så læser jeg helt vildt mange bøger. Gerne et par stykker hver uge, både til voksne og børn.
Hvad synes du er det vigtigste ved at være med i BU-gruppen?
For mig er forfatterforeningen som en fagforening, en gruppe der varetager mine interesser, hvilket har været meget tydeligt godt gjort under corona. BU-gruppen er mit netværk af børnebogsforfattere, hvor vi hjælper hinanden frem.