Find oversætter

Mød dit styrelsesmedlem: Lise Jacobsen Qvistgaard

I løbet af den næste tid vil du her på hjemmesiden have mulighed for at møde dine BU-styrelsesmedlemmer. Vi har rystet posen med spørgsmål lidt – men ellers er konceptet det samme, som du kender det fra “Månedens BU’er”.

Af BU-gruppen - 17. marts 2023

Vælger du selv fortællingen, eller vælger den dig?
Jeg tror, vi lægger lidt arm om det – somme tider vinder jeg – somme tider vinder fortællingen – men jeg tror alt i alt, at jeg vinder flest gange…

Hvorfor meldte du dig ind i styrelsen?
Nok mest fordi jeg ofte haver i den slags situationer, hvor jeg kommer til at sige ja – men da jeg jo nu har siddet en del år i styrelsen- så er det, der har fået mig til at blive hængende – at være sammen med gode dedikerede folk, som indirekte minder mig om, at jeg skal blive ved med at skrive, også selvom jeg har fuldtidsjob ved siden af…

Opfatter du dig selv som kunstner eller håndværker?
Helt klart håndværker – men dem er der jo også brug for i vores land. – Gode håndværkere hænger ikke på træerne…

Klæ’r du dig tit ud som pelsdyr?
Nej kun til særlige lejligheder – men nu er jeg jo ud af en familie af rollespillere, så det kan forekomme.

Er du neurotisk mht. din arbejdsplads (indretning, udseende osv.)?
Nix – men jeg kan ikke skrive, hvis der er larm eller irriterende lyde.

Hvad er din yndlingsoverspringshandling?
Noget med chokolade.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte