Find oversætter

DOF indgår vejledende aftale med Gyldendal

Efter afgørelsen i en retssag om overdragelse af digitale rettigheder til ældre oversættelser har DOF indgået en vejledende tillægsaftale med Gyldendal

Af Oversættere - 5. oktober 2023

For lidt over et år siden anlagde Gyldendal sag mod Lindhardt og Ringhof, fordi de mente, at L&R udgav oversættelser, som Gyldendal havde retten til. Det drejede sig primært om oversættelser lavet efter den såkaldte 1980-kontrakt, hvor digitale rettigheder af gode grunde ikke er eksplicit nævnt. Læs mere om retssagen her.

Retten gav ikke Gyldendal medhold i sagen, men spørgsmålet om overdragelsen af de digitale rettigheder forekommer stadig uafklaret. Derfor har DOF nu indgået en fælles aftale med Gyldendal, der skal hjælpe med at få mere klare rammer for, hvem der har ret til at udgive og overdrage digitale rettigheder til ældre oversættelser.

Tidligere i dag, d. 5. oktober, udsendte Gyldendal en pressemeddelelse, hvor de forklarer sagen. Læs den her.

Alle berørte oversættere vil inden længe modtage en besked fra Gyldendal, hvor den nye tillægsaftale præsenteres. DOF anbefaler aftalen, som dog naturligvis kun er vejledende. Se aftalen her.

I DOF’s kontraktrådgivning står vi til rådighed, hvis oversættere eller arvinger til oversættere har spørgsmål til aftalen og dens konsekvenser. Det gælder både medlemmer og ikke-medlemmer.

Skriv til kontakt@oversaetterraadgivning.dk

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte