Find oversætter

Tæt på oversætteren: Hanne Lund

At få en stor gave sent i livet – det siger Hanne Lund om at blive oversætter efter det mest af sit liv at have levet af at være gymnasielærer. Og hun har da også i de knap 20 år der er gået prøvet kræfter med nogle af de helt store i tysk litteratur, bl.a. Peter Handke og Uwe Tellkamp.

Af Oversættere - 24. august 2021

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Det var allerede i min skoletid, i 16-års alderen tror jeg, hvor man sluger hylde efter hylde på biblioteket, også af oversat litteratur, at tanken meldte sig hos mig. DET kunne jeg rigtig godt tænke mig! Jeg husker det (nu for over 60 år siden), fordi en af mine lærere dengang spurgte mig, hvad jeg havde af planer for fremtiden. Og jeg husker, at jeg svarede: oversætter, altså af litteratur. Det var en storartet lærer, der mente mig det vel, så han mente, at det måske nok ikke var nogen særlig god ide. Usikker levevej, ingen regulær uddannelse, afhængighed af diverse forlagschefer osv. Nok heller ingen pension til sin tid, så skulle jeg mon ikke hellere finde mig “no’et der’ absolut solidt”, som Larsen i sangen. Det gjorde jeg så, men nu ikke på grund af ham. Jeg blev gymnasielærer, i musik og tysk, var glad for det og tjente til føden og også til pensionen i ca. 30 år, indtil jeg sluttede på skolen for snart 17 år siden. Og så kastede jeg mig over oversætteriet og følte det som at få en stor gave så sent i livet. Jeg er også helt klar over, hvor privilegeret jeg er, fordi jeg jo altså ikke skal leve af det.

Et særligt aspekt af oversætteriet er for mit vedkommende, at jeg bruger det som en hjælp til at “læse”: Min læsning er – med årene? – blevet noget overfladisk – kommer nemt til at gå for hurtigt, og der er for meget, jeg ikke får med. Her er det en fantastisk hjælp at oversætte! Her er tempoet nødt til at komme ned, her kan intet springes over. Så jeg oversætter de bøger, jeg gerne vil læse, men hvor jeg ved, at jeg ikke får det hele med! Der ligger nu flere færdige oversættelser (af min yndlingsforfatter Peter Handke) på min maskine), og jeg regner ikke med, at nogen vil købe og udgive dem, i hvert fald ikke dem alle sammen. Og det gør så heller ikke noget!

Hvad foretrækker du at oversætte?

Tysk skønlitteratur, gerne nutidig.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Det kan jeg faktisk ikke sige. Måske netop samme Handkes Det store fald? Eller Tellkamps: Tårnet?

 

 

Bedste oversættelse du har læst?

Hans Peter Lunds (min mands) oversættelse af Hugo: De elendige.

Hvor oversætter du?

Herhjemme.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det.

Samme Peter Handke er en stor “sanser”, han beskriver verden, som den kommer ind især gennem øjnene og ørerne. Det betyder bl.a., at han skriver i billeder, altså statisk. I et billede opfatter man det hele på én gang. Hos Handke er de finitte verbalformer derfor relativt sjældne – der er jo ikke meget “bevægelse” og dermed finit verbum i et billede. Så han bruger i vid udstrækning de infinitte verbalformer, for eksempel de substantiverede, som “das Lesen”, “das Laufen” (det at læse, det at løbe). Og de er besværlige på dansk. Og et problem for oversætteren! Løsningen er en så god balance som muligt mellem brug af “det at læse” og substantivet “læsning”. Men helt godt bliver det aldrig!

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Hvis jeg skal svare kort: Et så godt kendskab til det fremmede sprog, at oversætteren kan bedømme den præcise “tone” i et udsagn.

Og et nærmest ubegrænset kendskab til oversætterens eget sprog!

 

Interviewet blev bragt første gang i tidsskriftet Babelfisken d. 20/3 2019

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte