Find oversætter

Årsmøde i Aarhusgruppen

INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE I AARHUSGRUPPEN

Hvad er der sket det forgangne år og hvordan skal Aarhusgruppen udvikle sig det kommende? Er der faggrupper eller interesser, der bliver overset? Har vi nye mål og visioner og hvordan når vi dem? Hvilke ønsker har du til det kommende års møder, kurser mv. Og har du lyst til at bidrage som formand, kasserer, i styregruppen eller måske som tovholder for et særligt tiltag du brænder særligt for?

På årsmødet gør vi status men kigger også fremad – og så fejrer vi alle de udgivelser der har været i gruppen i 2021 med en fælles udstilling, lidt pølse, ost og andet godt til ganen.

Mens vi hyggespiser er der forhåbentlig plads til at vi kan høre om en håndfuld af vores kolleger fortælle om nyudgivelser eller dele en interessant erfaring. Vil du have 3-4 minutter til at fortælle, så skriv det i din tilmelding. 

Tag dine udgivelser fra 2021 under armen og kom til en hyggelig eftermiddag sammen med dine jyske kolleger. 

DAGSORDEN

  1. Valg af referent og ordstyrer
  2. Beretning
    Gunvor fortæller, hvad der er sket i det forgange år og hvad arrangementsudvalget har gjort sig af tanker i forhold til afholdte fyraftensmøder og kurser.
  3. Regnskab, status og budget for gruppens økonomi
    Søren gør rede for, hvad vi har brugt af penge i det forgangne år og hvordan det står til med økonomien.
  4. Budget for indeværende år, herunder kontingent og honorar til formanden
    Styregruppen gør rede for planlagte aktiviteter og prioritering af gruppens midler.
  5. Valg af regnskabsansvarlig
    Søren genopstiller IKKE. Kunne du have lyst til at blive gruppens regnskabsansvarlige er du meget velkommen til at melde dig såvel før som under selve generalforsamlingen.
  6. Valg af formand
    Dorthe Klyvø stiller op som formand for gruppen, men andre kandidater til posten er absolut velkomne såvel før som under selve generalforsamlingen.
  7. Valg af 5 medlemmer til styregruppen
    Vil du være med i Aarhusgruppens styregrupppe? Styregruppen står for alt det praktiske med at lave aftaler om det faglige indhold til vores kalender og for den praktiske afvikling af møderne. Vil du gerne med i udvalget, så er det måske tid til at stille op?
  8. Evaluering og ønskeliste
    Hvor skal Aarhusgruppen arbejde sig hen? Har vi nye mål og visioner? Hvad fungerer og hvad skal vi have lavet om? Vi diskuterer i grupper og samler op i fællesskab.
  9. EventueltOG SÅ ER DER HYGGE!

Vi afslutter generalforsamlingsdelen og laver fælles bogudstilling, hyggesnakker, spiser lidt pølse og ost og hører oplæg fra fire-fem af gruppens medlemmer om deres aktuelle udgivelse.

Tilmelding til Gunvor på mail info@gunvorganerkrejberg.dk 
senest 3. januar 2023

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte