Et godt undervisningsmateriale opfylder de faglige krav, er imødekommende over for målgruppen af elever og udnytter de mange nye medieplatforme, så det styrker materialets læringspotentiale.
Lærebogsforfatterens opgave i dag er blevet mere kompleks end tidligere. Og mere spændende.
Kurset belyser bl.a. følgende spørgsmål:
- Hvordan udvikler man sin idé og præsenterer den for et forlag eller anden udgiver?
- Hvordan sikrer man et godt samarbejde med forlaget eller udgiveren?
- Hvilke andre samarbejder og netværk kan understøtte arbejdet?
- Hvilke andre muligheder for udgivelse findes der?
Kurset vil indeholde oplæg og praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og ideer, som de pitcher i en indlagt workshop.
Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.