Målet med kurset er at klæde deltagere fra alle genrer på med viden og inspiration om de presserende, globale problemstillinger og udfordringer, som er baggrunden for de 17 verdensmål.
Kurset indeholder introduktioner til verdensmålene ved repræsentanter fra FN’s Udviklingsprogram UNDP og NGO’en Verden Bedste Nyheder. Desuden vil der på kurset være oplæg fra forfattere, som i deres værker har sat fokus på f.eks. klimaudfordringen.
Kurset giver mulighed for en fælles ideudveksling om og diskussion af verdensmålene, herunder hvorvidt og hvordan de skal/kan formidles ud fra en faglig og kunstnerisk vinkel.