Find oversætter

Det europæiske forfattersamarbejde

Fyraftensmøde for alle ordinære medlemmer

 

 

Dansk Forfatterforening har inviteret bestyrelsen i European Writers’ Council (EWC) til København for at diskutere det europæiske forfattersamarbejde og de aktuelle fælles problemstillinger og mærkesager, som vi kæmper for: ytringsfrihed, forfatteres økonomiske rettigheder og litteraturens værdi i et moderne Europa.

Formand for EWC, Nina George, holder et kort oplæg om EWC’s arbejde, og der vil efterfølgende være rig mulighed for diskussion, spørgsmål og opbygning af europæisk netværk. Dansk Forfatterforening byder på vin og snacks.

EUROPEAN WRITERS’ COUNCIL

EWC har som agenda at styrke moralen og de økonomiske rettigheder for forfattere, samt at holde diversiteten i litteraturen i live, da det er det mest magtfulde og selvstændige instrument i demokratiet.

EWCs mærkesager:

– At beskytte forfatteres økonomiske rettigheder i den digitale tidsalder på tværs af landegrænser

– At promovere litteraturens værdier, som er at overføre viden, individuelle synspunkter og kulturelle narrativer til nulevende og kommende generationer

– At beskytte ytringsfriheden og stå stærkt og vedholdende på de værdier som er med til at sikre et demokratisk, pluralistisk og alsidigt Europa

Læs mere om EWC og vigtigheden i deres mærkesager her:

http://europeanwriterscouncil.eu/

 

Tidspunkt: onsdag d. 18. marts 2020, 19-20:30

Sted: Dansk Forfatterforening, Strandgade 6 , st. 1401 København K

Tilmelding senest 16. marts 2020 til kontakt@danskforfatterforening.dk

 

Tilmelding

Fortryd

Alle felter skal udfyldes

2004 - 2020 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte