Find oversætter

Digitalt fyraftensmøde med andre i dit område #3 – med Katherine Diez

Dato: Torsdag d. 22. oktober, 16:30-17:30 (onboarding fra kl. 16)

OBS. For ordinære medlemmer der bor i postnumrene 8000-8270 samt medlemmer bosat i udlandet

Dansk Forfatterforening ligger fysisk i København, men har medlemmer i alle regioner såvel som udland. Derfor lancerer vi nu et digitalt tilbud til dig, der er bosat uden for Storkøbenhavn: Du kan komme til online-fyraftensmøde hjemmefra.

Torsdag d. 22. oktober kl. 16:30-17:30 holder vi møde for medlemmer i postnumrene 8000-8270 samt medlemmer bosat i udlandet. Formatet bliver afslappet med et spændende oplæg om formidling af sig selv, og det man laver, mulighed for at hilse på andre medlemmer og til sidst vil jurist i Dansk Forfatterforening Anne Koldbæk hilse på medlemmerne og give en kort update på de vigtigste juridiske indsatsområder for foreningen lige nu. Du deltager via Zoom hjemme fra din egen computer.

Program:

  • Onboarding på Zoom fra kl. 16 – gennemgang af funktioner og praktiske informationer vedr. Zoom-deltagelse kl. 16:20
  • Velkommen
  • Oplæg om formidling v. Katherine Diez
  • Præsentationsrunde med andre medlemmer i mindre grupper
  • Jurist Anne Koldbæk fortæller om hvad der sker i foreningen lige nu
  • Vi runder af og siger tak for i dag

Katherine Diez
er litteraturkritiker og kulturdebattør i Berlingske, og formår at sætte gang i debatten med lige dele skarp formidling af litteratur og egen person. Det kommer til at handle om at sætte kulør på formidlingen, og hvordan man på bedste vis kan bruge det man har, til at skabe interesse for det man producerer.

Tilmelding sker til Lotte Foged på kontakt@danskforfatterforening.dk  senest tirsdag d. 20. oktober kl. 12. Dagen inden arrangementet vil du modtage et link til Zoom-mødet og instruktioner via mail.

Bemærk, at dette arrangement fortrinsvis er for medlemmer der bor i postnumre 8000-8270 samt medlemmer bosat i udlandet. Bor du i andre områder uden for Storkøbenhavn, kan du se dato for fyraftensmøde med dit område herunder, eller i foreningens arrangementskalender. Tilmeld dig det arrangement, som er relevant for dig ved at skrive arrangementsnummer, navn og email til kontakt@danskforfatterforening.dk.

Arrangementer i rækken:

Arrangement #1
For medlemmer der bor i postnumre der starter med 5 og 6
tirsdag d. 29. september 16:30-17:30 (onboarding fra kl. 16)

Arrangement #2
For medlemmer der bor i postnumre der starter med 4 samt 3700-3790 (Bornholm)
tirsdag d. 6. oktober kl. 19-20 (onboarding fra kl. 18:30)

Arrangement #3
For medlemmer der bor i postnumrene 8000-8270 samt medlemmer bosat i udlandet
torsdag d. 22 oktober kl.  16:30-17:30 (onboarding fra kl. 16)

Arrangement #4
For medlemmer der bor i postnumre der starter med 7 og 9 og 8300-8990
tirsdag d. 17. november kl. 19-20 (onboarding fra kl. 18:30)

Arrangement #5 – ekstra-arrangement
tirsdag d. 24. november kl. 19-20 (onboarding fra kl. 18:30)
For alle der bor i ovenstående postnumre

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte