Find oversætter

Hvem skriver historien – og hvordan? Et Hald seminar.

Om kurset

I hvor høj grad er historieskrivning et fælles ansvar? Hvordan forholder forfattere sig til “vores fælles historie”? Og ved vi altid hvad vi mener, når vi siger “vores”?

På dette kursus vil vi præsentere en række bud på, hvordan vi i dag forholder os til begrebet historieskrivning. Hvem skriver historien – og ikke mindst – Hvordan skrives historien? Postdoc på DIIS, Astrid Nonbo Andersen vil fortælle om dansk kolonihistorie, hvordan er den blevet skrevet og hvordan og af hvem kan og skal den genskrives? Forfatter Kim Leine taler om, hvordan man som skønlitterær forfatter kan forholde sig til et historisk materiale. Hvor går grænserne for personlig fortolkning og en bevarelse af troværdighed mht. det faktuelle? Har den skønlitterære forfatter et ansvar for fremtidens historieforståelse?
Adjunkt, Ph.d, og forfatter Rasmus Glenthøj taler om sine overvejelser i forhold til at skrive et historisk værk, og åbner for diskussion omkring repræsentationen af 1864. Og slutteligt taler journalist og historiker Dorthe Chakravarty, i anledning af 100 året for stemmeretten, om kvindernes repræsentation i historien.
4 stærke oplæg, der vil give dig nye perspektiver på historien. Og forhåbentligt masser af gode diskussioner.

Tilmelding

Skriftlig tilmelding senest 24. juni til kursussekretæren:kursus@danskforfatterforening.dk

 

Sidste betalingsfrist 24. juni. Ved afbud efter 24. juni refunderes kursusgebyr ikke.
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

Underviser(e)

Astrid Nonbo Andersen, Rasmus Glenthøj, Kim Leine, Dorte Chakravarty

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte