Find oversætter

Skrivegruppen

Workshopkursus i to omgange.

At skrive handler i høj grad om at kunne læse – andres men også egne tekster. Det sidste kan være svært og af samme grund vælger mange at alliere sig med andre skrivende i et skrivefællesskab: En gruppe af ligesindede, der kan bidrage med ekstra øjne og stille relevante spørgsmål til de fremlagte tekster: Hvad står, hvor står det henne – og hvorfor?

På dette kursus vil der være gode råd til opstart af grupper: Hvor mange, hvem og hvor skal vi mødes? Vi vil læse tekster og øve os i, hvilke spørgsmål man med fordel kan stille, og hvordan man sikrer sig, at fokus holdes på det tekstnære – dette både i forhold til at give og modtage kritik. Vi vil tale om, hvordan man sikrer et gruppemiljø, hvor alle deltagere kan føle inspireret, udfordret og samtidig trygge.

NB! Kurset afholdes søndag den 8. og søndag den 22. September fra 14.00-17.00

Med en begrundet ansøgning forstås en kortere beskrivelse af dit professionelle virke, hvad du arbejder på lige nu, hvorfor netop dette kursus har din interesse, og hvad du regner med at få ud af kurset.

Underviser(e)

Louise Juhl Dalsgaard (f.1973)

Uddannet bibliotekar DB, år 2000. Arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning og er desuden projektmedarbejder ved Aarhus Litteraturcenter.
Hun har seks litterære udgivelser bag sig, såvel poesi som prosa, senest en roman med titlen ”Alle dage tilbage,” juni, 2019.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte