Find oversætter

Skrivekursus for illustratorer

Et kursus for illustratorer, der har lyst til at blive skrivende.

Mange tegnere har lyst til selv at skrive historier, men hvordan kommer man i gang? Hvilke dramaturgiske og fortælletekniske virkemidler og greb kan man med fordel benytte, hvis man ønsker at blive skrivende illustrator? Hvordan skriver man, så illustration og tekst supplerer hinanden, og man undgår redundans?

Underviser(e)

Hanne Kvist

Hanne Kvist har skrevet og illustreret bøger siden debuten i 1995. For voksne romanen “Det snakker vi ikke om”, 2011, og for børn senest en graphic novel-udgave af børnebogen “Drengen med sølvhjelmen", 2019, illustreret af Rasmus Meisler, og billedbogen “Blomsten der elsker mig", 2019, illustreret af Signe Parkins. Modtog i 2000 Statens Kunstfonds treårige legat. Modtog Gyldendals Børnebogspris 2016 og Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2017. Medlem af Kunstrådets litteraturudvalg 2011-2015. Hun har desuden skrevet dramatik, noveller og essays. Har blandt andet undervist på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Fotografi: Thomas Dohn

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte