Find oversætter

Månedens fagforfatter – Grit Niklasson

Jeg bilder mig ind, at mine bøger opfylder et behov hver især, fordi jeg kun skriver og redigerer faglitterære bøger, når jeg registrerer et ’hul’ – og de bliver målrettet præcist til dem, jeg skriver til.

Af De faglitterære - 3. februar 2019

Hej Månedens medlem af F-gruppen – vil du præsentere dig for os?

Jeg har siden 1994 skrevet og redigeret en række faglitterære bøger, som formidler fra og til mine egne fagområder. Jeg er uddannet som jordemoder, socialrådgiver, pædagog, kandidat i socialt arbejde og ph.d. i sociologi. Mit forsørgelsesgrundlag er undervisning, i øjeblikket på socialrådgiveruddannelsen. Som noget nyt er jeg (også) i gang med at bevæge mig over i det skønlitterære felt.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

I al beskedenhed forsøger jeg at formidle svært tilgængeligt stof i et forståeligt sprog – på forskellige faglige niveauer. Jeg har skrevet faglitteratur om graviditet, fødsel og samfundsforhold til både børn, lægfolk og fagfolk. Jeg bilder mig ind, at mine bøger opfylder et behov hver især, fordi jeg kun skriver og redigerer faglitterære bøger, når jeg registrerer et ’hul’ – og de bliver målrettet præcist til dem, jeg skriver til. Jeg har konstant læseren for øje, når jeg skriver.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Jeg bliver nødt til at nævne to, netop fordi mine bøger er henvendt til forskellige målgrupper. Kærlig hilsen fra jordemoderen er en slags hybrid: en vekselvirkning mellem gode historier fra fødegangen og afsnit med gør-det-selv-fødselsforberedelse. Den er jeg især glad for, fordi den supplerer det, som vordende forældre kan få ved fagpersoner i det etablerede sundhedssystem, og fordi den gør det i en realistisk kontekst.

Graviditet og risiko, som er en bearbejdning af min ph.d. afhandling rettet mod både studerende og færdiguddannede i social- og sundhedssektoren, holder jeg også meget af. Den problematiserer den gængse risikofokusering, som gravide/par møder i sundhedsvæsenet. Desuden behandler den kommunikationen og de vanskeligheder, der kan opstå mellem læg- og fagfolk, og den har et særligt fokus på socialt udsatte gravide. I det hele taget ser jeg et behov for flere bøger, der belyser det væsentlige krydsfelt, der er mellem disse to sektorer. Det enkelte menneskes sociale vilkår og dets sundhedsmæssige tilstand er tæt forbundne.

Hvorfor skriver du faglitteratur?

Jeg skriver faglitteratur, når jeg ser et behov for formidling af noget, jeg har forstand på og har lyst til at skrive om.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Mange kloge mennesker skriver temmelig uforståeligt, når de skal formidle deres viden på skrift. Men en, der formår at skrive vedkommende og letlæseligt, uden at det faglige niveau tager skade, er professor emeritus Per Schultz Jørgensen.

Rent fagligt har især franske Georges Canguilhem (1904-1995) og britiske Nikolas Rose (1947- ) inspireret mig, fordi de begge er eminente til at belyse og diskutere store og vedkommende spørgsmål. Canguilhem især om normalitet, Rose om bioetik og magt – og meget mere.

Hvad skriver du på lige nu?

Jeg skal i gang med at redigere en 2. udgave af min seneste lærebog, ”Sundhed, menneske og samfund” i et samarbejde med forlaget Samfundslitteratur. Desuden videreudvikler jeg stilen fra Kærlig hilsen fra jordemoderen, hvor historierne fra fødegangen vel nærmest kunne karakteriseres som en slags dokumentar. Nu går jeg lidt videre med at præsentere mit stof i en skønlitterær ramme. Det vil sige, at jeg – inspireret af oplevelser og mennesker – skriver en slags blanding af socialrealisme og magi.

Jeg synes, det er ret spændende, det vi taler en del om nu i tiden: at opbløde genrerne og se teksterne på nye måder, og ikke mindst at formidle teksterne på nye måder. Bruge andre virkemidler end de gængse, provokere og træde lidt udenfor rammerne. Faglitteratur er ikke blot teknisk og firkantet, og menneskeheden er mangfoldig og skal nås på mange forskellige måder.

Hvordan ser din almindelige arbejdsdag ud?

Jeg er (endnu) ikke fuldtidsforfatter, så min forfattervirksomhed foregår mest i klumper, ofte i weekends. Nogle gange kan jeg tage 2-3 dage ud af kalenderen, hvor jeg burer mig inde på mit arbejdsværelse og ikke tænker på andet eller laver andet end at skrive, fra jeg vågner, til jeg går i seng kun afbrudt af lidt frisk luft, motion og mad engang imellem. Men især foregår de koncentrerede skriverier på Hald Hovedgaard, hvor jeg er kommet et par gange om året i mange år. Her får jeg samlet alt det løse, for intet sted i verden har jeg oplevet en mere kreativ stemning og bedre forhold for en forfatter end der.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

De to dele af processen oplever jeg meget integreret. Selvfølgelig er der en del research under selve skriveriet, men for mit vedkommende er det mest noget med at få orden i alt det, jeg ved i forvejen, få udbygget og dokumenteret det.

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Jeg kunne generelt godt bruge noget mere anerkendelse af faglitteraturen som netop litteratur. Efter at have udgivet min første roman i 2018 har jeg oplevet en værdsættelse som forfatter, der ikke tilnærmelsesvis har været til stede i forbindelse med alle mine forudgående faglitterære udgivelser. Det oplever jeg en kende underligt.

Findes der nogen anden forfatters bog, som du gerne ville have skrevet?

Ja. Thomas Højrup: Det glemte folk. Det er en fantastisk bog – og samtidig ville jeg (set i bakspejlet) så gerne have været en del af det store og spændende etnologiske arbejde op gennem 1970’erne, som er baggrund for hele den grundlæggende udvikling af livsformsteorien.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte