Find oversætter

Månedens fagforfatter: René Karpantschof

Jeg kan gå fortvivlet rundt om mig selv og tænke, at den bog er en stor misforståelse. Når man skriver en bog, har man ikke noget sikkerhedsnet.

Af De faglitterære - 2. november 2019

Hej Månedens medlem – vil du præsentere dig for os?

Det er lidt nyt for mig at kalde mig ”forfatter”. Jeg har ganske vist som cand. mag. i historie og ph.d. i sociologi skrevet faglitterært i over tyve år, men mest snævre videnskabelige udgivelser i min egenskab af forsker og underviser. I 2015 besluttede jeg at satse fuldt ud på et liv som selvstændig forfatter med den almindelige historieinteresserede læser som målgruppe. Nu kan jeg skrive lige som jeg vil, og jeg føler mig meget fri. Og fattig, for hver en krone, jeg havde opsparet, var væk, netop da jeg nåede til sidste side af min nye bog., Men jeg nåede det, og det er en kæmpe lettelse, for den bog har jeg drømt om at skrive meget længe.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

Mine skriverier handler om folkelige protester i Danmark fra 1700 til i dag. Det med at protestere har jeg et meget personligt forhold til, idet jeg fra 1983 var engageret i den københavnske BZ-bevægelse. Da verdensrevolutionen fortonede sig i 1990’erne, begyndte jeg på historiestudiet, og min første videnskabelige artikel fra 1997 handlede om arbejderbevægelsen. Så var jeg i gang. Jeg skriver ikke om venstrefløjen eller bestemte grupper som sådan, men om historiske konfliktforløb, og hvordan sådanne konflikter involverer hele det politiske spektrum, høj som lav, bønder og arbejdere, godsejere, bisper og konger. Når jeg skriver, trækker jeg på mine egne oplevelser af kampens hede og begejstring men også af radikaliseringens bagsider – ligesom jeg har oplevet, at heller ikke myndigheder, politikere og erhvervstoppen altid opfører sig efter demokratiets bog. Fra den indsigt beskriver jeg danskerne, som de nu engang er og har tænkt og gjort.

Al historieskrivning er præget af forfatteren, og for mit vedkommende mærker læseren nok socialisten i mig. Jeg er samtidig inkarneret videnskabsmand og blev derfor glad, da Weekendavisen kaldte min debutbog i 1999 en ”veldokumenteret afhandling”. Selvom jeg nu skriver til et bredere publikum, så tænker jeg konstant på: er det fagligt i orden, hvad vil andre historikere sige?

Hvilken af dine bøger har betydet mest for dig?

Min aktuelle bog, De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920, Gads Forlag, er noget særligt for mig. Den er kronen på mange års forskning i, hvordan det moderne politiske liv med demonstrationer, partier og demokrati overhovedet opstod. Bogen er samtidig mit bud på, hvad Danmark og danskerne egentlig er for noget. Desværre har jeg fået det svært med nutidens politik, som jeg holder mig på afstand af. Når jeg færdes blandt 1800-tallets mennesker, kan jeg bedre rumme det hele. De stridbare danskere er først og fremmest en historisk beskrivelse af, hvordan det var engang. Men mange af datidens konflikter om religiøse minoriteter, social ulighed og undergravning af demokratiet ligner jo noget, vi kender i dag, så jeg håber, at bogen også kan bruges som stof til eftertanke i forhold til vores egen tid.

Hvorfor skriver du faglitteratur?

I min barndom i den vestjyske landsby Vilslev blev det hurtigt klart, at jeg ikke var meget bevendt til det med landbrug og håndværk. I stedet kunne jeg alle navne på solsystemets planeter, så jeg skriver simpelthen faglitteratur, fordi mine evner er indenfor det boglige.  Historieskrivning indeholder den luksus, at jeg kan gå på opdagelse i fortiden med dens fascinerende skæbner og mærkværdigheder. Dertil er historieskrivning som al anden forfatteri en kreativ sproglig aktivitet, og det er tilfredsstillende for mig, der ikke har modet til at skrive skønlitteratur.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor

Jeg er inspireret af flere danske faglitterære, som aktuelt har givet den historiske fortælling en opblomstring. Med historisk fortælling mener jeg dokumentariske og fuldkomne nonfiktive dramaer, der med deres plot og levende handlingsforløb godt kan ligne romaner, men med den helt afgørende forskel, at intet er opdigtet. Hvis det er menneskenes handlinger, der skaber historien – og ikke anonyme forhold som økonomi og uddannelse – så er disse handlinger uomgængelige, når vi skal beskrive og forklare, hvordan samfundet ændrer sig. Til eksempel er det ikke højkonjunktur, der skaber lønforhøjelse, men det forhold at arbejderne aktivt kræver det. Så jeg fremlægger Danmarkshistorien som en dramatisk kæde af begivenheder, hvor navngivne aktører og deres reaktioner på hinanden er det, som har udviklet samfundet.

Hvad skriver du på lige nu?

De stridbare danskere udkommer i disse dage (november 2019), og jeg skriver ikke på noget lige nu.

Hvordan ser din almindelige arbejdsdag ud?

Min yndlingsdag er at stå tidligt op i kolonihaven, skrive hele formiddagen, gå tur, skrive videre, ligge på sofaen, lave noget med kartofler og kål, skrive til sent, og det samme næste dag. Jeg kan også spilde en hel dag på et arkiv uden at finde det, jeg håbede. Eller gå fortvivlet rundt om mig selv og tænke, at den bog er en stor misforståelse. Det kan lyde som forfatterromantik, men når man skriver en bog, har man ikke noget sikkerhedsnet, og de stunder er virkeligt ikke rare. Andre gange forsøger jeg at lave en 8-16, da jeg også gerne vil have et liv med mine nærmeste. Og så er der alt det med brød på bordet: støtteansøgninger, foredrag og småjobs. Min arbejdsdag er bare en copy-paste af mange andre forfatteres tilværelse.

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Her vil jeg ikke sige noget kritisk om den mangelfulde forfatterstøtte, tilbagegangen for forskningsfriheden, nedskæringer på museer og andet, der påvirker den historiske formidling, men jeg kunne sagtens! Til gengæld må jeg indrømme – jeg skal lige tage tilløb, for jeg er jo socialist – at det kapitalistiske bogmarked i de senere år har fremmet den brede interesse for bøger om historie. Det samme har DR og civilsamfundsinitiativer som Historiske Dage og Genforeningsjubilæet 2020, så jeg er håbefuld. Og håbet er lysegrønt, siger min forlægger.

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte