Vil du præsentere dig for os?
Jeg hedder Ole Steen Hansen og arbejder som forfatter, fotograf og oversætter. I 1982 fik jeg en lærereksamen fra Ribe Statsseminarium, i 2009-2013 en sidefagseksamen i historie fra Aarhus Universitet. Men egentlig er jeg ufaglært – eller autodidakt, vælg selv – udi den blanding af fortællinger i tekst og billeder, som er mit daglige arbejde. Jeg har levet af at lave bøger og artikler siden 1993.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
Jeg fortæller historier med mennesker i centrum. Meget af det, jeg laver er historisk, andet handler om teknik, ikke mindst flyvning. Men det er personlige oplevelser, der er det vigtige. Jeg blev tidligere i år hyret til et foredrag i Ingeniørforeningen med den begrundelse, at ”dine fortællinger er så dejligt fri for oktantal”.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Det er meget svært at sige, for de er altid en form for hundrede procents indsats, uanset om det er en pegebog på 24 sider eller en bog til voksne på 400. Hver gang møder jeg mennesker, får nogle større eller mindre glimt af deres liv. Skal jeg alligevel nævne et par bøger, kunne det være 1945, hvor jeg under researchen mødte en række af de engelske soldater, der dengang befriede Danmark. De var ikke længere bare ”englænderne”, men Ted, Dizzy, Whisky James og andre konkrete personer. Den bog om DDR, som udkommer her i slutningen af 2019 – Syngeklubben, leipzigerne og andre mennesker fra DDR – er meget personlig, og det har været spændende at arbejde mig igennem alle de gamle oplevelser i vort ukendte naboland.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Jeg begyndte i sin tid at skrive faglitterært, og det ene projekt har så bare ført det andet med sig. At det faglitterære svinger godt med fotografiet, har kun gjort mit engagement større. Jeg har fundet utrolige og spændende historier, der ville være dybt utroværdige som fiktion. Virkeligheden overgår i mange tilfælde fantasien, og så er det en kvalitet, at den historie, jeg fortæller er sand. Når det er sagt, så opfatter jeg mig selv som historiefortæller. Skønlitterære har en måde at fortælle om vores fælles virkelighed på, faglitterære har en anden. Begge dele har fordele og ulemper.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Martin Middlebrook og Antony Beevor er fremragende historiske fortællere. Sidstnævnte er den mest kendte i dag, og jeg har haft fornøjelsen af at oversætte nogle af hans bedste bøger. Men det var førstnævnte, der for længe siden fik mine øjne op for, hvordan effektivt man ud fra en konkret historisk begivenhed kan udfolde både det store overblik og det enkelte menneskes historie. Så vil jeg også nævne Helle Helle, fordi hun så mesterligt fortæller så meget med så få ord. Og Anders Johansen bl.a. for hans finurligtbegavede kombinationer af tekster og fotos, som han beriger os med på Facebook hver dag – eller rettere morgen, for de er der tidligt til de morgenfriske. Det er meget fin sproglig inspiration.
Hvad skriver du på lige nu?
En artikel om Jean Batten – luftens Greta Garbo, en fantastisk og ulykkelig skæbne.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
Møde mellem klokken 0600 og 0700 alt efter, hvor meget pres der er på, eller hvor mange ideer, der har forhindret mig i at sove længere. Så vidt muligt en cykeltur midt på dagen, hele middagspausen er nok et par timer. Herefter arbejde igen frem til 17-18-19-stykker, afhængig af, om det er mig, der laver aftensmaden. En af dagene i weekenden er næsten altid inddraget til det, jeg ikke nåede i ugens løb. Omkring 20 % af min tid er jeg på farten for at samle stof eller sætte projekter i gang.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
… og ikke kun det. Også holde foredrag (aldrig nøjagtig det samme to gange i træk), føre regnskab, planlægge rejser, indkøre nyt grej (f.eks. kamera eller computer), tage (nogle gange meget vejrafhængige) fotos, holde møder med redaktører og forlæggere – det hele i flere lande. Jo, det er et vældigt puslespil. Det handler om planlægning. Have overblik over, hvor lang tid man er om enkelte opgaver, og hvad man fungerer bedst med i dagens løb.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Al litteratur, ikke kun den faglige, er presset af bibliotekernes dalende indkøb. Jeg måtte dreje nøglen om den dag i morgen, hvis jeg ikke havde den biblioteksafgift, jeg har oparbejdet siden 1986. Jeg skal stadig ud at hente mere end dette beløb for netto at ende med en løn på niveau med en rengøringsassistent. Jeg klager ikke, jeg har selv valgt jobbet, men jeg kunne godt tænke mig, at der var mere stabilitet omkring biblioteksafgiften. Det er ikke en rar tanke, at et vigtigt fundament i ens økonomi kan blive en politisk kastebold.