Vil du præsentere dig for os?
Jeg hedder Anja Cetti Andersen og er professor i astrofysik og professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi (Public Understanding of Science). Jeg har siden 2005 været ansat ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, hvor min stilling indebærer, at jeg dels forsker og dels underviser fysikstuderende.
Jeg har lige siden, jeg selv var fysikstuderende være optaget af at formidle de ting, som jeg fandt ud af om universet, da jeg finder det så spændende en viden, at det er synd ikke at dele den med alle, der som jeg selv gerne vil vide noget om det. Så jeg har gennem årene holdt en masse foredrag for alle (både børn og voksne), der var villige til at lægge lokale og øre til et foredrag om de nyeste astrofysiske opdagelser.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Alle mine bøger er fagbøger, der typisk omhandler universet og vores forhold til de store naturvidenskabelige spørgsmål. Jeg sætter ord på følelsen af at være et lille menneske, der står og kigger op mod den uendelige stjernehimmel en klar nat. Det der kendetegner mine bøger, er at jeg tager udgangspunkt i min egen forundring og fascination og tager læseren med på en fælles opdagelsesrejse i at forstå, hvad det betyder, og hvorfor det er interessant for os som mennesker. Håbet er, at læseren vil fornemme det sus, som jeg selv føler, når jeg hører om en helt ny astronomisk opdagelse.
Bøgerne præsenterer menneskehedens udforskning og afkodning af universet og de nyeste opdagelser, som vi forskere har gjort. Det er et felt i rivende udvikling, da vi hele tiden får nye og større observatorier til rådighed med nye opdagelser og en dybere forståelse af, hvordan universet er opbygget til følge.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Den bog der har betydet mest for mig, er den første bog jeg skrev – Stjernestøv og Galakser, der udkom hos DR Multimedie. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg var i stand til at skrive en bog. Jeg har aldrig været god til at skrive stile i skolen, i gymnasiet fik jeg i 2. g. sågar et 03 til terminsprøven i dansk. Så jeg vidste, at jeg ikke var god til at skrive, ikke mindst fordi jeg er delvis ordblind, men også fordi jeg altid har fundet det svært at få ord ned på papir.
Men i 2006 modtog jeg DR’s Rosenkjærpris og i den forbindelse opfordrede man mig til, at de seks Rosenkjærforedrag skulle udkomme som en bog. Jeg fortalte, at jeg ikke kunne skrive, at jeg skrev som jeg talte, og at det var ubærligt at læse, hvad jeg fældede ned på papir. Men de insisterede og sagde, at bare jeg kunne fortælle den gode historie, så skulle redaktøren nok få det til at blive godt skriftsprog. Så jeg gik i gang, og der var mange gange, jeg bare sad og græd, fordi jeg følte, jeg havde påtaget mig en opgave, der i den grad overgik mine evner. Men der kom ord på papir og takket være en stor indsats fra redaktør Knud Gram Øllgaard, så blev det jeg skrev, til noget der var til at holde ud og læse for andre. Jeg tror ikke, at Knud Gram Øllgaard var helt klar over, hvilken arbejdsopgave han havde sagt ja til. Han knoklede hårdt for den bog. Stor var glæden for os begge, da det hårde arbejde bar frugt, og der kom en rigtig fin bog ud af det.
Det er til dato den bog, der betyder mest for mig, da den viste mig, at jeg godt kunne skrive bøger, hvis bare jeg havde en god og dygtig redaktør.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Jeg vil gerne dele min faglighed, dele det, jeg brænder for og er begejstret over. Jeg er taknemmelig over at have fået mulighed for ikke bare at holde foredrag og lave podcast om min viden, men også at få den ud i fagbøger, for bøger kan noget helt andet.
Min egen bogreol er præget af mange fagbøger, da jeg siden jeg var barn har været nysgerrig på verden. Jeg har haft stort set samtlige fagbøger, der fandtes på skolebiblioteket i mine hænder og siddet og set på billederne, stavet mig gennem figurteksterne, og hvis det fængede så stavet mig gennem hele fagbogen. Så når jeg skriver, så skriver jeg ofte med mig selv som 13-årig i tankerne. Jeg forsøger at skrive de bøger, som jeg ville ønske, havde været på biblioteket dengang.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Selvom jeg elsker fagbøger, er jeg ret inklusiv i mit litteraturvalg. Jeg læser ud over faglitteratur tegneserier, fantasy, krimier, romaner, noveller og digte. Jeg er vokset op med Halfdan Rasmussen og er inspireret af hans leg med ord. Jeg er meget begejstret for Pia Tafdrups og Lene Henningsens digte, Piet Heins Gruk og Sussi Bechs tegneserier. Jeg har lært helt utrolig meget af at arbejde sammen med Inge Duelund-Hansen og Anna Mejlhede, og med begejstring læst alt de har skrevet.
Og så har Merete Pryds Helle være en kæmpestor inspiration, der har præget mig. Så jeg skylder dem og en masse andre en stor tak. At dykke ind i en bog sammen med en forfatter, der har noget på hjerte, er en eventyrlig rejse.
Hvad skriver du på lige nu?
Lige nu er jeg i gang med Den Store Bog om Universet. Jeg har tidligere skrevet Den Lille Bog om Universet, der udkom i 2016. Den store bog bliver, som navnet antyder, et større format og med langt flere illustrationer, og så starter den, hvor den anden slutter, forstået på den måde, at den beskæftiger sig med det, vi har fundet ud af om universet siden 2016.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Min almindelige dagligdag er præget af forskning og undervisning, så det at skrive bøger er noget jeg gør i min fritid og særligt i mine ferier. Min skriveproces foregår ofte på den måde, at jeg har et dokument på computeren, hvor jeg løbende skriver ideerne ned i og indsætter links til relevante observationer og forskningsartikler, og så arbejder jeg ud fra det i de uger, jeg har bestemt er dedikeret til at skrive. I de uger ignorerer jeg e-mails og andet distraherende for at kunne dykke ned i materialet.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Meget af min research sker som del af mit arbejde på Niels Bohr Instituttet, hvorfra jeg henter inspiration til at skrive om de ting, som jeg syntes er så interessante, at de fortjener at blive formidlet. For at få det formidlet sætter jeg weekender og dele af min ferie af til at skrive. For det bliver kun til noget, hvis jeg har noget sammenhængende tid. For lige som forskning, så kræver det at skrive fordybelse.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Faglitteraturen både har virkelig gode og virkelig trange kår. Gode kår, fordi befolkningen som helhed er langt bedre uddannet end for 50 år siden, og dermed har et fundament at stå på, når de skal søge viden.
Jeg forestiller mig, at des mere folk har lært, des mere bliver de nysgerrige på det, de endnu ikke har lært. Det kræver viden at vide, hvad man ikke ved. Trange kår, fordi folk kan finde meget faktuel viden ved at google og f.eks. læse Wikipedia opslag. Så kunsten er at vise folk, at en fagbog kan noget andet og mere, end hvis man blot hopper tilfældigt rundt på nettet. At en fagbog er kurateret ekspertviden.