Find oversætter

Månedens fagforfatter: Johannes Værge

Nej, jeg arbejder ikke disciplineret. Jeg arbejder af indre trang og lyst. Intense dage veksler med andre, hvor der ikke sker alverden.

Af De faglitterære - 1. oktober 2019

Vil du præsentere dig for os?

Jeg er teolog og var allerede i studietiden et skrivende menneske, især til tidsskrifter. Da jeg siden fik præsteembede, kombinerede jeg det med skrivning. I 26 år var jeg således medarbejder ved Weekendavisen. Gennem årene skrev jeg også enkelte bøger – i ét tilfælde under en studieorlov – men bogskrivning tog for alvor fart, da jeg gik på tidlig pension for snart 12 år siden. I den periode har jeg skrevet ni bøger, i år udkom Det ufærdige menneske og Gud.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

Når mine bøger er blevet kaldt ”nyskabende”, hænger det sammen med noget, der vagt dæmrede for mig under arbejdet med den første bog efter min pensionering: Efter døden. En bog om det evige liv. Der beskæftigede jeg mig blandt andet med oldkirkens teologer, og jeg blev opmærksom på en forskel på, hvordan man tænkte i den tidligste, græsksprogede oldkirke i forhold til den lidt senere latinske kirke. Den forskel og dens følger fik jeg lyst til at udforske nærmere, og det har mine senere bøger båret præg af.

Det gik op for mig – et forhold, som er helt underbelyst i litteraturen – hvor voldsom betydning sprogskiftet fik. Den, der i årtierne omkring år 200 udformede det første kristne, teologiske forfatterskab på latin, var kirkefaderen Tertullian, en romersk jurist. Han kom med varig virkning til at sætte et juridisk præg på gudstjenestens og teologiens sprog. Hvor den græske tradition havde videreført Bibelens billedprægede sprog, blev den latinske tradition præget af begreber og formler, der sætter grænser – et vigtigt mål for Tertullian. Gudsforholdet blev trukket i retning af et retsforhold med mennesket som anklaget i en retssal, kirken udviklede et retssprog med trusler om en fortabelse, som kirken havde monopol på at frelse fra, og i middelalderen opstod en forsoningslære, der hævdede, at Gud var krænket af menneskets syndighed og behøvede Jesu død på korset som satisfaktion, noget der ikke er bibelsk belæg for.

Der udvikledes på den måde en syndefaldsteologi, mens man i den græsktalende oldkirke fastholdt billedet af mennesket som skabt i Guds billede, langtfra fejlfrit, men med potentiale. Et ufærdigt menneske med mulighed for vækst. I dansk sammenhæng fik det stor betydning, at Grundtvig blev inspireret af den græske oldkirke og derved dannede et korrektiv til de dystre toner i arven fra Tertullian og hans efterfølgere.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Tja, de er alle som kære børn, de seneste tydeligt prægede af det, jeg fik en første fornemmelse for i arbejdet med Efter døden: At der skete et vrid, da kristendommen fik latinsk form. Jeg udfoldede det i Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom ved især at sammenligne den græsktalende kirkefader Irenæus med Tertullian, og jeg fulgte forskellen op til nyere tid, hvor den grundtvigske forståelse viser en arv fra Irenæus, og Indre Mission en latinsk tænkemåde. I Guds skrøbelige arvinger satte jeg fokus på tolkningen af faldet i Edens Have – juridisk og ikke-juridisk forstået – med inddragelse af Augustin, John Milton og andre. I Guddommelig uorden rykkede jeg fokus til den skadevirkning, den juridiske tænkemåde fik i form af den middelalderlige forsoningslære, der så Jesu død som en satisfaktion, og i Rygter om Gud belyste jeg det tvetydige gudsbillede, mange står med som følge af den skitserede udvikling. Den nye bog, Det ufærdige menneske og Gud, giver en sammenfatning af det hele sammen med udbygninger og tilføjelser.

 

Hvorfor skriver du faglitteratur?

Fordi jeg er dybt optaget af mit fag og gerne vil formidle, hvad jeg finder vigtigt.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Jeg står på skuldrene af forskere og forfattere før mig. Klar inspiration har jeg fra Irenæus og fra Otto Møller (1831-1915), som fra sin præstegård i Gylling skrev bøger og breve med originalitet og frygtløshed.

Hvad skriver du på lige nu?

Bakser med en tidsskriftsartikel, og så får vi se, hvad der dukker op …

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

Jeg er i gang tidligt, men når folk har givet udtryk for, at jeg med min produktivitet må have en stærk disciplin, har jeg rystet på hovedet: Nej, jeg arbejder ikke disciplineret. Privilegeret som jeg er af at have min pension, arbejder jeg af indre trang og lyst. Intense dage veksler med andre, hvor der ikke sker alverden.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

De to sider blander sig sammen. Under læsning af fag- og skønlitteratur får jeg impulser, ser sammenhænge, men de stjernestunder, hvor klarhed viser sig, opstår også under skrivningen – og den helt rigtige formulering kan komme, når jeg lige vågner, er i bad, i naturen …

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?

Interessen er vist god nok, men ærgerligt, at aviserne udviser mindre ansvar for at anmelde bredt end før. Og bibliotekerne burde købe flere bøger.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte