Find oversætter

Faglitteraturens år – faglitteraturens udfordringer

F-Styrelsen afholder medlemsmøder i København og Aarhus. Tilmeld dig og deltag i debatten om faglitteraturens udfordringer.

Af De faglitterære - 6. september 2023

Den 4. december har vi fået mulighed for at afholde en konference på Christiansborg med deltagelse af forskere og folk fra bogbranchen samt – ikke mindst – kulturpolitikere fra Folketinget.

Medlemsmøderne skal hjælpe os med at tilrettelægge konferencen, så vi får flest mulige perspektiver med. Vi vil høre din mening.

Konferencens baggrund er Bogpanelets specialrapport om faglitteratur, juni 2022, som er tilgængelig på Kulturministeriets hjemmeside.

Vi vil følge op på rapporten med jeres synspunkter og bringe dem videre til konferencen.

Vi vil også benytte møderne til at fortælle om de emner, som vi i F-Styrelsen for tiden arbejder med og dermed lægge op til en drøftelse af, hvordan vi sammen kan styrke vores faglige og sociale fællesskab.

 

 

Medlemsmøde i København

21.september, kl. 16-18

Dansk Forfatterforenings lokaler,

Strandgade 6, 1401 København K

Medlemsmøde i Aarhus

2. oktober, kl. 16-18

Aarhus Litteraturcenter, Vogn 1

Skovgaardsgade 3

8000 Aarhus C

Tilmelding til begge arrangementer senest en uge før afholdelse: Henrik Poulsen

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte