Find oversætter

Månedens fagforfatter – Birgitte Darger

Mine bøger er præget af det syn jeg har på danskfaget som dialogisk og tænksomt. Mine medforfattere og jeg har gjort os umage med at formidle i et ligefremt sprog uden at indholdet mister tyngde.

Af De faglitterære - 29. oktober 2022
Vil du præsentere dig for os?

Som barn og ung i Brøndby skrev jeg hele tiden (når jeg ikke læste), skrev breve, dagbog, lejlighedssange, var med i skolebladets redaktion. Hver lørdag lavede en veninde og jeg vores helt eget villavejens skrivekollektiv og skrev på hvad vi forgæves håbede på kunne blive en fantastisk ungdomsroman. Og så valgte jeg at læse litteraturvidenskab og ville skrive om bøger.

Der gik mange år før jeg turde og fik chancen for at skrive en grundbog til danskfaget i gymnasiet på Dansklærerforeningens forlag. Jeg havde undervist 15 år på flere niveauer grundskolen, universitetet, hf og stx, og var begyndt at involvere mig i Dansklærerforeningen, den faglige forening for danskfaget, og mødte dansklærere fra hele landet. Samtidig tog jeg en master i danskfagets didaktik og begyndte at undervise på SDU som ekstern lektor. Dette faglige arbejde har betydet at jeg også skriver artikler og på det seneste redigerer tekster til Dansklærerforeningens blad Dansknoter.

Hvad udmærker dine bøger sig ved?

Mine bøger er præget af det syn jeg har på danskfaget som dialogisk og tænksomt. Mine medforfattere og jeg har gjort os umage med at formidle i et ligefremt sprog uden at indholdet mister tyngde.

En måde at gøre indholdet appellerende på har været at arbejde med problemstillinger som bøgerne undersøger sammen med læseren. Ofte hvor læserne samarbejder om at undersøge. På Dansklærerforeningens forlag har der været tradition for et grafisk appellerede udtryk med en omhyggelig opsætning af tekst og billeder på siderne. Jeg har oplevet at eleverne, før de så forfatteren var mig, udbrød at bogen var fed at læse, havde spændende introduktioner, lækre billeder, flot forside. Det gør glad.

Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?

Det er nok den grundbog jeg skrev for 15 år siden sammen med Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen. Vi brugte flere år på at udvikle konceptet, skrev om, gik nye veje, vendte tilbage og havde flere gode redaktører som læste med og fik bogen skåret til, så vi blev rigtig stolte af den. Fornyeligt har vi lavet en ny udgave som også fungerer som I-bog.

Hvorfor skriver du lærebøger?

Fordi jeg som ung lærer oplevede at der manglede et udbud i danskfaget. Og fordi man ad den vej kan pege på nye muligheder i faget, nye måder at åbne tekster på, nye tekster at inddrage, nye forbindelser og nye samtaler. Lærebøger er også dialoger med både kolleger, forskere og unge som snart bliver voksne. Der er et dannelsesaspekt i lærebøger som interesserer mig.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Det er mest skønlitteratur jeg læser. De store brede skønlitterære værker optager mig mest, gerne hvor den store og den lille historie forbindes. Fx Thorups Indtil vanvid, indtil døden. Christina Hesselholdts At feje blade sammen mod vinden. Jeg har en sult efter uforudsigelige plots og komplekse karakterer i fremmede miljøer. Lige nu læser jeg Lykke-Per i uddrag med en klasse.

 

Hvad skriver du på lige nu?

Jeg holder pause efter bogen Stemmer i 70erne som jeg har skrevet sammen med Karen Wagner og Anne Sæhl. Men det med at få nye stemmer frem til læserne i gymnasiet og gøre eleverne interesserede i glemte fortællinger kan godt være der jeg fortsætter.

Hvordan kombinerer du dit arbejde med arbejdet med at skrive bøger?

Bøgerne vokser ud af det jeg underviser i. Det gik hurtigt op for mig at man ikke kan overføre en god dansktime direkte til en god lærebog. Det kræver utrolig meget arbejde med at finpudse brødtekster, vinkle interessant, skabe god dialog med både den intenderede lærermodtager og eleven som skal bruge bogen. Eleven skal helst kunne lide den og med den faget og litteraturen.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

At skrive lærebøger kræver research, og den har jeg delt med mine medforfattere. Der er forskel på om man skriver en grundbog med mere gennemtyggede introduktioner, eller en bog som Stemmer i 70erne hvor vi havde som eksplicit mål at bruge ny forskning for at se forbi gamle læsninger. Så er researchen del af bogens indhold og etos, og den må stå tydeligere frem som citater og med henvisninger og ikke kun findes i en kildeliste.

Til Stemmer i 70erne brugte vi meget og meget spændende tid på at finde lige præcis de rigtige avisartikler og foto fra perioden – og på at finde dem uden at de kostede en formue. Det er virkelig inspirerende sammen med grafikere og illustratorer at få researchen ind i en appetitlig billedside, bakse den ind i en model, eller få periodens stemning nyfortolket i farver, font og grafik.

Hvad tænker du er lærebogens største udfordring i dag?

For undervisningsbøger til gymnasiet er udfordringen at lærerens og forlagenes bøger har mistet autoritet. Det er net-opslag som batter for eleverne. Jeg bruger tid på i mine klasser at arbejde med hvordan man læser en lærebog, både digital og papir, undersøge hvad en indholdsfortegnelse og et stikordsregister er. For sammenhænge findes jo ikke ved at søge efter bestemte ord, dem skal man læse sig til. Også den del er udfordret.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte