Vil du præsentere dig for os?
Per Bregengaard f. 1950. Jeg har gået med en moskusoksetand i en lædersnor om halsen i 53 år for at minde mig selv om, at jeg er en gammel hippie. Den har effektivt beskyttet mig mod – slips og pinlig tavshed. Tanden pirrer manges nysgerrighed, og jeg kan fortælle en drabelig historie, om dengang jeg var sømand på geologisk ekspedition i Østgrønland og sparkede den ud. Det er en god isbryder, når jeg gennemgående er en kedelig mand.
Jeg har skrevet bøger siden 1975, med artikler startede det vist i 1968. Jeg underviste på Køge Gymnasium i samfundsfag og historie i 40 år – dog med jævne mellemrum. Jeg har boet i kollektivet Fuppen på Nørrebro i 45 år – dog er vi kun to tilbage. Den anden er min hustru, som jeg har været sammen med i 48 år. Jeg har været medlem af det samme parti gennem 55 år, hvis man medregner tiden i det i Enhedslisten opslugte Venstresocialisterne.
Jeg lider således af en forbundethed med min fortid, som jeg nødig slipper, og også af en forpligtelse til at forbedre verden. Dette er ikke mindst omsat i et politisk – i bred forstand – og formidlende virke.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Min skribentvirksomhed er altovervejende faglitterær primært med titler inden for den politiske økonomi, historie, globale forhold, uddannelse og pædagogik.
I modsætning til de fleste af kollegerne, så er mit forfatterskab langt fra en solo-præstation og ikke mindst, hvad angår bøgerne. De godt tyve bøger er med få undtagelser skrevet sammen med andre.
Jeg har medvirket til bøger, der er eller ligner en antologi. Andre er blevet til gennem en integreret kollektiv proces, hvor det er umuligt at sige, hvem der har været penneføreren her og der. Nogle er skabt i en proces, hvor andre har bidraget med mere eller mindre fuldstændige oplæg, som jeg har fuldendt og omskrevet, så bogen blev en helhed. Andre kan også havde bidraget med kritisk læsning og kommentarer, der er mere omfattende end et redaktørarbejde. Nogle af de bøger, hvor jeg fremstår som ene-forfatteren, er jeg det således med måde. Mit navn er andre gange pænt tilføjet ”(red.)”.
Bøger og artikler er gerne et led i en eller anden form for projekt. De seneste seks bogtitler er eksempelvis blevet til med udgangspunkt i Enhedslistens politisk-økonomiske udvalg som led i udviklingen af en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik og dens formidling. Gennem otte år var jeg skoleborgmester i Københavns Kommune. Bogprojektet var her først at formulere en skolepolitik og siden en integrationspolitik. Kampen for byggelegepladsen ”Byggeren” på Nørrebro i 1980 skabte både en børnebog og en erfaringsopsamling. Og så var der Senegalprojektet.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
En erfaren fortalte mig, at når du slutter som borgmester, så er der ingen, som hiver og flår i dig, og med stor sandsynlighed falder du ned i et stort hul af tomhed. Derpå formulerede jeg mit eget historiske dannelsesprojekt, som jeg påbegyndte d. 2. januar 2006. Syv år senere var det blevet til et af mine få soloværker: En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen – Et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. århundrede.
Hvorfor er jeg her? Skabelsen starter med Big Bang og slutter med klassesamfundene identisk med civilisationernes opståen for 5-6 tusinde år siden. Hvem er jeg, og hvad kan jeg? Historien slutter med velfærdssamfundets etablering og ´68. Sammen med udviklingen af neoliberalismen fra ca. 1980 er det vores skæbne og jeg stiller spørgsmålet: Hvad gør jeg?
Projektet er et opgør med myten om, at de store historiske fortællinger døde med industrisamfundet, at der ikke længere er brug for dem, og at de ikke længere kan skrives. Dannelsesprojektet organiserede gennem syv år min læsning og skrivning.
Som titlen signalerer, er værket bøjet over en bibelsk læst. Ideen var at integrere naturhistorien med menneskets tilblivelse, historie og skæbne. Den uadskillelige sammenhæng mellem mennesket og naturen sættes ikke mindst af klima- og øko-krisen.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Der er vel to typer af indre tilskyndelse.
Det ene motiv er den omtalte forpligtelse, voksende til en ambition om at skabe en bedre verden, at tage del i den, bl.a. ved at skrive til og påvirke en eller anden form for offentlighed. At gøre nogen bevidst og klogere på verden, at gøre nogen bedre i stand til at navigere og virke i den.
Dertil føjer sig, at jeg tænker, forstår og erkender bedst, når jeg skriver – eller underviser. Blot at læse giver meget, men dybden er ikke den samme som gennem skriveriet. For mig er oplevelsen og glæden måske større, i al fald en anden, ved at skrive.
Skriveblokeringer kender jeg ikke. At skrive er en kreativ fornøjelse for mig.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Jeg vil være et skarn, hvis jeg ikke nævnte Karl Marx. Og der er et fremragende stikordsregister i Rhodos-udgaven af Kapitalen. Marx er på ingen måde guddommelig. Marx benægtede, at han var marxist og reviderede hen ad vejen sig selv. Men han er et godt fælles teoretisk referencepunkt i analyser af kapitalismen og i mindre grad af historien.
Marx var og er en af mine øjenåbnere. Men der er flere.
Thorkild Kjærgaard åbnede i sin tid for alvor mine øjne for øko-historien med sin disputats: ”Den danske revolution 1500-1800”. For nylig har jeg læst og anmeldt – igen det med at skrive for at tænke godt – den klassiske Marx-revisionist Eduard Bernsteins hovedværk om socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver. – Der gik mere end 100 år, før vi i efteråret fik en dansk oversættelse af værket. – Bogen gav mig gode, set med mine øjne nye, kritiske analyser af fag- og andelsbevægelsen set i et socialistisk perspektiv. De indgår i mit aktuelle skriveprojekt. Solister eller ej: Vi står altid på ryggen af andre, når vi skriver.
Også skønlitteratur kan inspirere en faglitterat med ofte pletvis rammende, nærværende klarhed. Jeg har bl.a. oplevet det hos Orhan Pamuk i Tavshedens hus om at få sat skik på historien og hos Hanif Kureishi i Det sorte album om kaos i identitetsdannelsen. Jeg har anvendt begge i En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen.
Hvad skriver du på lige nu?
Bogprojektet er En socialistisk reformpolitik, der bryder med kapitalismen – om det socialistiske perspektiv i en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik. Den skriver jeg sammen med Søren Kolstrup – muligvis mest kendt for sin bog om velfærdsstatens rødder – og er atter en bog med udgangspunkt i Enhedslistens politisk-økonomiske udvalg.
Pelle Dragsted har med bestselleren Nordisk socialisme fået sat socialisme på dagsordenen i bredere kredse. Diskussionen af bogen har jeg søgt at samle op i udgivelsen: Er nordisk socialisme farbar vej?, der udkom sidste forår. Den var lagt an som sammenklip af debatten, men tog en anden form, da de forskellige anmeldelser og debatindlæg både overlappede og strittede for meget.
En socialistisk reformpolitik, der bryder med kapitalismen kan ses som en art ”nordisk socialisme” version 2.0. Den rummer en længere definitorisk indledning og skitsering af et socialistisk præget økonomisk system. Den følges op med mere konkrete forslag til reformer af finanssektoren og af ordningen med erhvervsdrivende fonde. Der er konkrete oplæg til en lov om andelsvirksomheder og demokratisk, rød-grøn mærkning og certificering. Og der er en hel del andet, som vi er i færd med at få overblik over.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Har jeg nogen almindelig arbejdsdag? Det tror jeg faktisk ikke. Der har for mig aldrig været skarpe skel mellem arbejde, andre former for forpligtende aktiviteter ude og hjemme og en fri tid, hvad det så er. Og det har jeg det sådan set glimrende med.
Dagene struktureres i høj grad af møder, arrangementer og aftaler. Derimellem læser og skriver jeg, men kan også gå en tur osv. Efter pensionen er det at falde i søvn i s-toget på vej hjem blevet afløst af en mere behagelig middagslur. Jeg skriver vel mest om formiddagen.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Det er et spørgsmål, jeg aldrig har tænkt over og ikke har en skabelon for.
Rejsebogen Vinger og rødder handler om mine oplevelser og refleksioner under en jordomrejse med min familie. Den skrev jeg undervejs. En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen blev til i kronologisk orden bid for bid, altså læsning, skrivning, læsning, skrivning, … Generelt finder research og skrivning sted samtidig, men projektet slutter med flere gennemlæsningskrivninger.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
I modsætning til Norge finder der ikke en organiseret forskning i faglitteratur sted her i landet. Det bør der.
Biblioteksafgiften er et urimeligt system. Hvis jeg tager et personligt udgangspunkt: 12 sider om Senegal til et geografibogssystem har min kone og jeg gennem årene vel tjent mere end 100.000 kr. på primært gennem biblioteksafgiften. Det tog vel en uge højst to at levere bidraget. Naturligvis var der rejserne til og i Senegal. De var foranlediget (og finansieret af meget andet), og bogbidraget var på ingen måde et formål med dem. Mine indtægter for resten af forfatterskabet har ikke dækket en almindelig arbejdsløn. Finansieringen af et system med arbejdslegater vil være at foretrække, hvis man vil styrke faglitteraturen.