Find oversætter

Månedens fagforfatter: Jens Aage Poulsen

Et skøn er, at jeg bruger ¾ af min tid som fagforfatter på research og ¼ på at skrive.

Af De faglitterære - 11. marts 2020
Vil du præsentere dig for os?

Jeg er lektor ved HistorieLab – Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling. Her beskæftiger jeg mig med forsknings-, udviklings- og formidlingsprojekter i forbindelse med historiefaget i grundskolen – herunder med udvikling af læremidler og didaktiske materialer. I hele mit arbejdsliv – først som lærer i folkeskolen, siden som underviser på læreruddannelsen og nu ansat i HistorieLab – har jeg været optaget af historie og historieformidling. Det har spillet konstruktivt sammen med det at være fagforfatter.

Hvad udmærker dine bøger sig med?

Siden slutningen af 1980’erne har jeg skrevet bøger til først og fremmest grundskolefaget historie. I de senere år udgives stadig flere læremidler på forlagenes digitale fagportaler. Og det er især her mine materialer udgives nu. Desuden har jeg skrevet flere historiedidaktiske bøger og rapporter baseret på min forskning.

Hvilke af dine bøger har størst betydning for dig?

Historiedidaktik mellem teori og praksis, som jeg skrev sammen med Jens Pietras i 2016, og som siden er udkommet i flere oplag. Bogen henvender sig primært til lærerstuderende med undervisningsfaget historie og lærere, der underviser i historie. Som titlen antyder gør den rede for relevante teorier om undervisning og formidling i faget, og hvordan de kan udmøntes i praksis. Dens budskab er, at eleverne skal lære at tænke historisk, skabe og bruge historie – og ikke kun tilegne sig kundskaber om fortiden. Det er mit klare indtryk, at bogen har fået betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges.

Hvorfor skriver du faglitteratur?

I 1980’erne underviste jeg i faget samtidsorientering. Jeg syntes ikke, at de tilgængelige læremidler var så velegnede. Derfor udarbejdede jeg selv noget materiale, som blev kopieret til eleverne. Nogle eksempler kom til at stå på den lokale Amtscentral for Undervisning (nu CFU). Her blev et forlag opmærksom på dem, og et af dem blev udgivet som bog. Siden blev det til mange flere bøger. For mig er det en vedvarende og spændende udfordring, at udarbejde læremidler, der dels giver elever og studerende viden, men som også gør dem aktive og medskabende af historisk indsigt, og som fremmer deres kritiske sans.

Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?

Didaktisk er jeg inspireret af traditioner, der betegnes som ”thinking history”- og ”doing history”. Ultrakort handler de om, at historieundervisningen skal tilrettelægges, så eleverne arbejder mere undersøgende og problemorienteret, og at de selv skaber lødige historiske fortællinger om fortiden. Her vil jeg som eksempler nævne Peter Lee, Peter Seixas, Bruce VanSledright. Fagligt og formidlingsmæssigt er jeg inspireret af historikere, der på et videnskabeligt grundlag formår at skrive fængende, tankevækkende og udfordrende bøger, som har en bred modtagerkreds. Eksempler herpå er Poul Duedahl, Rasmus Glenthøj og Ulrik Langen.

Hvad skriver du på lige nu?

Et større projekt om hvordan og hvorfor læremidlers behandling af 1864-krigens forudsætninger, forløb og følger har ændret sig fra 1864 og ind til nu. Desuden arbejder jeg på et aktiverende forløb (dilemmaspil), hvor eleverne med afsæt i kilder skal drøfte, om USA burde anklages for krigsforbrydelser, fordi de kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki i 1945.

Hvordan ser din almindelige arbejdsdag ud?

Jeg møder sædvanligvis på HistorieLab kl. 8. De dele af arbejdet som fagforfatter, der er knyttet til centeret, foregår inden for normal arbejdstid. Om aftenen og i weekenden arbejder jeg med den virksomhed som fagforfatter, der ikke har noget med HistorieLab at gøre. Det bliver som regel til 10-15 timer om ugen.

Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?

Fagbøger – hvad enten der er tale om analoge eller digitale udgivelse – skal inddrage den nyeste videnskabelige indsigt inden for det pågældende felt, og også bygge på den viden, man selv indsamler. Det kan være på researchrejser, besøg i arkiver, museer og i skoleklasser. Et skøn er, at jeg bruger ¾ af min tid som fagforfatter på research og ¼ på at skrive.

Hvad synes du om faglitteraturens stilling i dag?

Inden for historiefeltet er der fremragende udgivelser – både rettet mod undervisningen og populære og videnskabelige udgivelser. De digitale læremidler, der dominerer markedet, har på mange måder en styrke, men forskningen viser, at de også rummer læringsmæssige svagheder. Der skal nok findes en form for balance mellem digitale og analoge læremidler – ikke kun i historie.

Findes der nogen anden forfatters bog, som du gerne ville have skrevet?

Skal jeg pege på én må det blive Poul Duedahls Velkommen på bagsiden. Historieformidlingen har typisk mest fokus på den politiske og store historie. Det er befriende og inspirerende også at opleve, hvordan historie kan fortælles fra bunden og fra afvigernes side.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte