Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er René Christensen. Mit forfatterskab startede sent. Min første bog udkom for fire år siden, da jeg var 72. Uddannelsesmæssigt er jeg læge fra Københavns Universitet og har en Mastergrad i sundhedsøkonomi fra London School of Economics. Denne kombination har givet mig lejlighed til at tilbringe en meget stor del af mit arbejdsliv udenfor landets grænser, og jeg har derfor rejst og boet i Grønland, England, flere steder i Afrika, Luxembourg og i Frankrig.
Siden Covid-19 har jeg boet i Danmark, nu i København, som på godt og ondt har forandret sig rigtigt meget, siden jeg sidst boede her. Jeg har dog ikke helt kappet navlesnoren til udlandet, idet jeg stadig sammen med min kone ejer et lille landsbyhus i Sydfrankrig, hvortil også hører en hektar bjergskråning med 125 oliventræer.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Endnu er det fra min hånd kun blevet til to udgivne bøger, som i tematisk henseende intet har til fælles. Min biografi om Peter Ludvig Panum (Peter Ludvig Panum – Det moderne gennembrud i dansk medicin. FADL’s Forlag, september 2020) henter sin inspiration i den næsten glemte mands enestående bidrag til moderniseringen af dansk medicin; min gennemgang af IC4-skandalen ( IC4 – Et studie i en skandale. Frydenlund, september 2021) blev i udgangspunktet provokeret af de skammeligt mange tog, der i adskillige år holdt bomstille under jernbaneviadukten i Aarhus.
Jeg har skrevet en tredje bog – en historisk-biografisk roman – som ligger til bedømmelse hos et forlag, men heller ikke den ville være behjælpelig med at karakterisere eller rubricere mit forfatterskab.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Panum-biografien har betydet meget for mig. Det var fantastisk spændende og lærerigt at sætte sig ind i denne af både fagfæller og menigmand næsten fuldstændig glemte persons liv og gerning. Jeg huskede ham omtalt engang, da jeg i sin tid læste medicin; måske da man besluttede at navngive et stort institut under Københavns Universitet efter ham. Men ellers havde jeg aldrig sat mig ind i, hvor betydningsfuld, han i virkeligheden var.
Jeg havde sigtet på udgivelse af bogen i forbindelse med 200-året for Panums fødsel, men ved noget, der kunne ligne prædestination lå bogen færdigskrevet, da Covid-19-pandemien lukkede Danmark og den ganske verden ned. Om end glemt var Panum nemlig en af grundlæggerne af den moderne epidemiologi.
For det forholdt sig sådan, at Panum som 25-årig helt nyuddannet læge i 1846 blev sendt til Færøerne, hvor en mæslingeepidemi var i gang med at berøve et stort antal mennesker livet og gøre et endnu større antal så uarbejdsdygtige, at det truede hele øsamfundets overlevelse. Ved hjælp af en enestående observationsevne og en overbevisning om, at spredning af smitsomme sygdomme fulgte et mønster, der lod sig aflure ved hjælp af moderne naturvidenskab, lykkedes det Panum at bremse epidemien og bevise, at mæslinger overførtes via tæt kontakt mellem mennesker.
Udover at have givet epidemiologien sit fundament blev han en af sin tids vigtigste bidragydere til naturvidenskabeligt baseret fysiologisk forskning – og dermed til at bringe dansk medicin ind i nutiden.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Skulle man endelig pege på et fællestræk for mine to faglitterære bøger er det nok, at min egen undren, begejstring, indignation eller hvad det nu er, giver mig lyst til at meddele oplevelsen til andre. IC4-bogen illustrerer, hvad jeg mener.
Oprindelig troede jeg, at indkøbet af det italienske tog blot var et fejlkøb. Mine mange år i udlandet havde efterladt mig med en naiv forståelse af Danmark – sådan som vores fædrelands image i udlandet mestendels stadig er – som et land rimelig fri for korruption og løsagtig omgang med offentlige midler.
Mit i første omgang kursoriske forsøg på at sætte mig ind i, hvordan et så gigantisk fejlskud som IC4 kunne forekomme, blev en øjenåbner. Og des mere research jeg lavede, des mere måtte jeg indse, at mennesker, jeg forestillede mig beslutningsdygtige, ansvarlige og i besiddelse af et etisk retvisende kompas, sagtens kunne lokkes til – med en passende blanding af incitamenter – at gebærde sig aldeles håbløst og i visse tilfælde nok også kriminelt.
Drivfjederen i Panumbiografiens tilblivelse var (gen-)opdagelsen af en virkelig storslået person, en fantastisk begavelse, en hædersmand, en person, der trods sine modstanderes indædte modstand og pinagtige løgne turde gå sine egne veje; en person, der ikke alene spillede en central rolle i at gelejde dansk medicin over tærsklen til den moderne tid, men som også fik stor betydning for landets overvindelse af den selvforskyldte isolation og kollektive depression, der fulgte efter nederlaget i 1864.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Faglitterært har jeg hjemstavn i naturvidenskaberne, historie og international politik, gerne hvor disse discipliner krydser og gensidigt befrugter hinanden. For år tilbage fandt jeg stor fornøjelse i Bill Brysons A Short History of Nearly Everything og Jared Diamonds Guns, Germs and Steel. Senest har min læsning omfattet Kyle Harpers Plagues upon the Earth: Disease and the Course of Human History og Peter Frankopans The Silk Roads: A New History of the World.
Blandt de skønlitterære forfattere, jeg holder af at læse, må jeg i første omgang pege på Buk-Swienty – og for ikke at glemme de ældre – Pontoppidan. Ellers læser jeg også gerne William Boyd, Donna Tartt, Ian McEwan – og blandt de ældre – Joseph Conrad, Hemingway og Steinbeck.
Tidligere var jeg edsvoren krimilæser, og man kan stadig finde enkelte paperbacks af Eric Ambler, Desmond Bagley, P.D. James og Michael Innes i min reol.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg har forskellige projekter liggende på min harddisk, bl.a. 100 sider af en stort anlagt analyse af, hvad de pandemier, der gennem tiderne har ramt menneskeheden, har betydet i økonomisk, kulturel og social sammenhæng. Om jeg nogensinde finder tiden og inspirationen til at færdigskrive denne skildring, ved jeg ikke.
Tilsvarende har jeg åbningsscenen til en krimi liggende og vente på, at mine forskellige indfald og flyvetanker skal konkretisere sig i et funktionelt plot.
For godt en måned siden hørte jeg et foredrag af psykologen Niels Svendsen med navnet ’Sjælsbeviset’, afholdt i regi af Faglitterære Forfattere. Her forkastede Svendsen summarisk Darwin og evolutionsteorien. I stedet forsøgte han med fysikkens begrebsapparat at godtgøre eksistensen af en intelligent skabelsesproces, hvis resultat bl.a. skulle omfatte vores sjæl. Denne proces har iflg. Svendsen udgangspunkt i et digitalt paradigme, og han mener at alle bio- og fysiologiske – også sjælelige – processer udspiller sig binært, altså parallelt med de operationer, en computer udfører vha. af nuller og ettaller. Endnu værre var det i mine øjne, at han sluttede, at vor sjæl er immateriel, dvs. at den kan eksistere videre efter vores død – uden vores hjerne som materiel basis.
Man må naturligvis tro på, hvad man har lyst til, men at anvende naturvidenskaberne til at bevise sjælens uforgængelighed betragter jeg som objektivt uhæderligt. Overordnet er jeg af den urokkelige overbevisning, at de kolossale udfordringer, vi står overfor, ikke mindst i forhold til at bevare vores planets egnethed som menneskeligt habitat, kun lader sig løse med et meget substantielt bidrag fra naturvidenskaberne, og jeg kan ikke undlade at blive forarget, når nogen bruger de samme videnskaber til at sælge ’varm luft’.
Svendsens foredrag genoplivede en gammel ide hos mig om i bogform at diskutere det kolossale og vildtvoksende marked for alternative sundhedstilbud, et marked, hvis omfang i økonomisk henseende er astronomisk og hvis produkter ofte – ikke altid – er helt useriøs hokuspokus uden et mikrogram af evidens.
Igen, om det bliver til mere end en ide, må tiden vise.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Til daglig bor jeg i København, men jeg opholder mig en del både i sommerhus i Jylland og i vores feriehus i Languedoc. Det betyder, at rammerne for min arbejdsdag varierer, og jeg synes ikke, det giver mening at tale om en almindelig dag.
Jeg rammes forholdsvis sjældent af skrivelede og bruger den tid, jeg har til rådighed til at skrive; det målelige resultat heraf varierer meget. Jeg skal ikke leve af mit forfatterskab og lader mig ikke drive af præstationsmål eller lignende.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg tror ikke, det tjener noget formål at teoretisere over min tilgang på dette område. Hvis man endelig skulle klistre en deskriptiv seddel på processen, må den bære ordet opportunistisk; jeg indretter mig efter den givne situation uden at være bundet af bestemte hensyn.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg kan næppe påberåbe mig særligt kvalificerede synspunkter på faglitteraturens vilkår i dagens Danmark. Jeg forestiller mig, at en væsentlig del af markedet er drevet af uddannelsessektoren, mens på den ene side den del af faglitteraturen, der ikke specifikt henvender sig til uddannelsessøgende, nok er ganske påvirkeligt af demografiske forhold som fx kønsforskelle og forskellige aldersgruppers læsevaner. Min snusen rundt hos boghandlere og på biblioteket lader mig også formode, at faglitteraturen er underkastet modestrømninger og teknologiske udfordringer, og at sikkert også udenlandske udgivelser kan være med til at sætte danske bøger under pres. Personlig synes jeg, at bøger er meget dyre i Danmark, men erkender, at udgivere naturligvis er underkastet konkurrencens ubønhørlighed.