Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er Johan Rosdahl, og jeg er pensioneret dansklærer og har undervist i gymnasiet i knap fyrre år. Dog har jeg hele tiden forsøgt at bruge mit fag lidt bredere end ”kun” undervisning. Jeg har således bl.a. siddet i bestyrelsen for Dansklærerforeningen og været med i tilrettelæggelsen af kurser og møder. Og den slags aktivitet kan jeg roligt sige, er den bedste efteruddannelse, man kan få. Det var i den periode jeg begyndte at skrive.
En af mine venner har sagt, at hvis man vil vide noget, finde ud af noget, skal man skrive en bog, og da jeg blev stillet over for valget mellem at skrive en bog om Ib Michael eller Per Højholt, valgte jeg Per Højholt, som altid har fascineret mig, men som jeg også syntes og stadig synes, er en ”svær” forfatter.
Inden da havde jeg sammen med Peter Thielst udgivet Museum midt på dagen (1991), hvor vi fik en række unge firserforfattere til at skrive om deres barndom. Det har så siden været sjovt at følge dem i deres forskellige forfatterskaber – også at se at ikke alle lovende forfattere ”bliver til noget”.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Forskellighed, men som regel med litteraturen som omdrejningspunkt. Jeg har faktisk været heldig altid kun at udgive bøger om emner, jeg selv syntes var spændende, sjove, vigtige. Mens jeg stadig underviste fik jeg f.eks. mulighed for at genudgive den svenske klassiker Det går an af C.J.L. Almqvist – nok den bog af dem jeg har haft fingrene i, der har solgt dårligst. Jeg har faktisk ingen bestsellere.
Men jeg har da skrevet et par bøger (alene eller sammen med andre), som ikke har direkte noget med egentlig litteratur at gøre. En af dem er en lille bitte bog, hvor jeg har samlet sjove, slagkraftige og kiksede rim fra erhvervslivet: Hvad hønen er for hanen, er Helges ost for ganen (2003). En anden er en guidebog over København, Seværdigt København (2014), hvor jeg sammen med Lise Lotte Frederiksen dog har en række citater med fra den rige litteratur om byen.
En særlig udgivelse er en italiensk parlør, hvor alle udtryk er hente fra italienske operaer, den hedder Italiensk for begejstrede. Men ramt af litteratur som jeg er, vil jeg da fremhæve bøger om henholdsvis Karin Michaëlis (2017) og Pontoppidans Lykke-Per – Undervejs til Lykke-Per (2021).
Fra min tid i Dansklærerforeningen må også nævnes Tekster vi hader (2001), hvor jeg fik en række dansklærere/litterater til at fortælle om tekster, der af den ene eller anden grund er for meget, måske fordi de er slidt op i års undervisning!
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Sådan kan man ikke stille det op. Det svarer til at spørge om hvilket af ens børn man elsker højest!
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Fordi jeg opdager at der er en vigtig bog, der mangler! F.eks. at Karin Michaëlis skulle have en introduktion i 2022 hvor hun fyldte 150. Karen Klitgaard Povlsens og min Karin Michaëlis. Forfatter og aktivist (2022) udfylder den mangel, synes vi.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Det er emnet der inspirerer, et forfatterskab eller et værk, eller bare en spøjs idé, men ikke andre forfattere som sådan.
Hvad skriver du på lige nu?
En fremstilling – nærmest en antologi af tekster fra kolonitiden – der fokuserer på beskrivelsen af og holdningen til de indfødte afrikanere. En dokumentation der gerne skulle korrigere og nuancere vores undertiden lidt for kliché-agtige opfattelse af den epoke.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Som pensionist har jeg kun den arbejdsdag jeg selv bestemmer, så dagene er meget forskellige.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Igen: jeg er nok atypisk ved helt at kunne bestemme selv, så der er ikke rigtig noget ”at håndtere”.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg synes at det er fint, at faglitteraturen får en stilling. Den har jo været usynlig som selvstændig litteraturform, men bliver nu eksponeret. Den får bl.a. mere plads i anmeldelser, synes jeg det ser ud til.