Vil du præsentere dig for os?
Jeg er cand. psych., 62 år, og har gennem 30 år undervist og vejledt i akademisk skrivning og i pædagogik for undervisere på videregående uddannelser. Jeg har altid undervist på tværs af fag, og samarbejdet og skrevet i mange konstellationer. Jeg har skrevet ca. 15 lærebøger og 2 softwareressourcer, og der er flere bøger på vej. Jeg udgav min første lærebog i 1991, da var jeg 33. Langt de fleste bøger har jeg skrevet i samarbejde med andre, især med Peter Stray Jørgensen, men også mange andre gode kolleger. Alle dem jeg har skrevet sammen med, er pædagogiske og formidlingsmæssige ildsjæle.
Hvad udmærker dine bøger sig med?
De er brugsorienterede, du kan næsten kalde dem kogebøger. De er skrevet tæt på undergenren håndbog, selvhjælpsbog, men selvfølgelig også med forklaringer og rationaler. Stilladserende pædagogik, kalder vi det inden for pædagogikken.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Den gode opgave (5. udgave 2017) som siden 1997 har været den mest sælgende danske bog til de videregående uddannelser, og er oversat til engelsk, norsk og svensk. Den bog har haft stor gennemslagskraft på universiteter og andre videregående uddannelser, og har også ført til rigtig mange kurser for både studerende og undervisere.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Jeg har ikke kunnet lade være. Hver bog er kommet af en overbevisning om at netop denne bog mangler i det danske lærebogslandskab, og er meget vigtig at skrive. Det har ikke altid været tilfældet, for ikke alle bøgerne er blevet godt solgt, men dog de fleste. Da vi skrev Den gode opgave, 1. udgave, var vi de eneste i Danmark der arbejdede på et universitetsfakultet med opgaver fra alle fag. Vi talte altid om ”hvad den gode opgave gør”. Men der var ingen tekster vi kunne bruge i vores undervisning. Så var vi nødt til selv at skrive først alt undervisningsmateriale, og siden Den gode opgave, og siden mange andre bøger om akademisk skrivning.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Jeg må pege på amerikanske og engelske forfattere, fordi der ikke har været meget på dansk om de emner jeg har skrevet om. Min længst varende inspirationskilde har været amerikaneren Peter Elbow med hans meget inspirerende bøger Writing With Power og Writing Without Teachers om at skrive faglitteratur og studieopgaver, så man finder sin egen stemme. Nogle bøger fra mit felt inspirerer mig på den måde at jeg tænker at jeg vil gerne skrive om samme emne, men på en måde der er mere didaktiseret som lærebog, mere tilgængeligt for læsere. Altså en inspiration gennem ”det er godt, men det må kunne gøres endnu bedre”. Det er en værdifuld igangsætter.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg er lige ved at udgive to bøger, en om peer feedback til professionshøjskolestuderende, og en bog om gode og gangbare akademiske fraser til en bred målgruppe af studerende, akademiske artikelskrivere og rapportskrivere. Og så er vi i gang med 6. udgave af Den gode opgave.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?
Jeg har ikke arbejdet på fuld tid i mange år, fordi der skal være tid til at skrive, og jeg har haft år hvor jeg kun har skrevet, afbrudt af enkelte oplæg og kurser. Enten redigerer eller researcher jeg, eller jeg underviser og forbereder. Et par dage om ugen cykler jeg et par kilometer til min kollega Peter, og vi sidder så fra ca. 10 til 16 og arbejder på en bog, på hver side af et stort bord, skriver, diskuterer, redigerer, korresponderer. Når man har skrevet så mange bøger, fylder kontakt med forlaget ret meget, ret ofte. Og det gør samarbejdet med medforfattere også. Det tager længere tid at skrive sammen med andre eller redigere en antologi, end at skrive solo.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Hvilken form for research der er brug for, afhænger helt af hvilken slags bog man skriver på. Bogen om peer feedback indeholder 10 praksisbidrag fra undervisere, og researchen bestod i at indsamle de eksempler, gennem masser af korrespondance. Bogen om akademiske fraser har krævet en masse nærlæsning af artikler for at lave et korpus af danske akademiske fraser. Der er altid megen research bag hver lærebog. Man indsamler eksempler og læser op på feltet. Jeg kan godt lide at skrive sideløbende med de forskellige former for research, så jeg skriver hver gang jeg bliver klogere. Gode eksempler – og nogle gange også dårlige – som jeg finder i researchen, inspirerer mig til at skrive.
Hvad synes du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Det er et lille sprog og et lille marked for langt de fleste fagbøger. Forlagene er pressede og skal helst tjene penge på hver eneste udgivelse. Derfor er der en svær udgivelsessituation for mange som skriver for små målgrupper, små fag og smalle emner. Skal man så vælge at blive selvudgiver, nøjes med at skrive artikler til tidsskrifter og antologier, ressourcer til nettet, eller søge fondsstøtte til udgivelser der ikke kan sælge noget videre? De valg er en svær udfordring for mange som har en fagbog eller lærebog i maven.
På plussiden for fagbogen er at bøgerne bliver stadigt bedre redigeret, illustreret og lay-outet osv. De bliver stadigt mere didaktiserede og læserhenvendte, som vi lærebogsforfattere ville sige. Alle, både forfatterne og forlagene, professionaliserer sig. Igennem de 30 år jeg har skrevet lærebøger, er bøgerne blevet meget mere indbydende.