Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er Tina Ibsen, jeg er født og opvokset i Tårnby på Amager og bor i dag på Østerbro sammen med min mand Kristoffer. Jeg er uddannet astrofysiker fra Københavns Universitet med speciale i nordlys og rumvejr.
Allerede som studerende lavede jeg meget formidlingsarbejde og underviste blandt andet på Folkeuniversitetet, var med til at planlægge Kulturnatten samt praktikuger for skoleelever og alt andet, jeg kunne komme i nærheden af. Da jeg fik min kandidatgrad, troede jeg, at jeg skulle være forsker, for det var nok den eneste måde, jeg kunne få lov at lave formidlingsarbejde på. Men jeg blev heldigvis klogere.
I en årrække var jeg formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium, men har siden 2019 haft min egen virksomhed, hvor jeg arbejder fuldtid med formidling af astronomi, astrofysik, rumfart og meget mere.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Jeg vil meget gerne gøre læserne nysgerrige, få dem til at kigge på deres omverden og stille spørgsmål. Jeg arbejder på, at mit fagstof, som kan være meget abstrakt, bliver menneskeliggjort og relevant for læseren. Derfor starter jeg altid mine bøger med at fortælle om menneskets forhold til det emne, jeg vil arbejde med i bogen. Det kan være om de myter, vi gennem tiden har forbundet med et emne, eller den erkendelsesrejse, som vi har været på.
Noget jeg også meget gerne vil, er at skabe en rød tråd i mine bøger og ikke blot lave faglige opslagsværker. Derfor er det første, jeg går i gang med, når jeg skal skrive et nyt manuskript, at skabe en fortælling i fagstoffet og så fylde emner på efterfølgende.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Jeg tror stadigvæk, at det er min første bog fra 2019, Fortællingen om universet. Denne bog startede faktisk som en foredragsrække, jeg holdt sammen med en medstuderende, mens jeg stadigvæk læste.
Bogen omhandler alle de grundstoffer, som vi mennesker er bygget op af, hvordan de er dannet i f.eks. Big Bang eller i stjerner, og hvordan de så er endt inde i os. Det var første gang jeg havde prøvet at skrive en hel bog, og når jeg kigger tilbage på hele den proces i dag, kan jeg virkelig se, at jeg har lært meget siden da. Men jeg synes, at den blev ret vellykket, og det er stadigvæk den bog, jeg holder flest foredrag om her fem år senere.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Jeg skriver faglitteratur, fordi jeg ikke kan lade være. Det er en spændende udfordring at skulle formidle mit fagområde på skrift. Når man holder foredrag, er det let at fornemme på publikum, om jeg har fanget dem, eller om jeg skal justere stil og niveau en smule. Det kan jeg ikke med mine bøger, for når de først er derude, så skal de kunne stå alene. Det er en virkelig sjov og spændende udfordring at sørge for, at jeg får de rigtige pointer frem, og at jeg er tydelig i mine budskaber.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Som yngre læste jeg alt af John Irving, og var meget fanget af hans finurlige verdener. I de senere år er jeg blevet meget fokuseret på det sprog, som forfattere bruger. Nogle tekster er bare lækre at læse, og man kan næsten smage sproget.
Jeg kommer selv med en naturvidenskabelig baggrund, hvor vi lærer at skrive kort og præcist, og hvor det ikke er kvaliteten af sproget, der er i højsædet, men snarere om vi har de rigtige fortegn på ligningerne og de rigtige grafer. Så når jeg læser forfattere som Tor Nørretranders, eller Stephen Fry (på engelsk selvfølgelig), så er det bare en lækker læseoplevelse, og jeg er meget imponeret over forfattere, der formår sådan et sprog.
Jeg er i gang med at læse bogen On writing well af William Zinsser, og jeg har været meget fascineret af hans måde at beskrive, hvordan man f.eks. gennem opremsninger på den rigtige måde, kan gøre en sætning mere lækker.
Hvad skriver du på lige nu?
Lige nu skriver jeg på en børnebog sammen med en gammel kollega, som skal udkomme i efteråret. Den glæder jeg mig til at få udgivet, for den har ligget i mange år og ventet på de rigtige muligheder. Jeg skriver også på en anden børnebog, som jeg ikke helt har fået knækket endnu og så en voksenbog, som endnu ikke har et forlag, men hvor jeg taler med en redaktør om, hvordan den kan forme sig. Jeg har næsten altid 2-4 idéer, som jeg arbejder på, men nogle af dem kan sagtens ligge i mange måneder eller år, uden at jeg kommer videre med dem.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Bogskriveri er kun en af de mange ting, jeg laver, så mine arbejdsdage er meget forskellige. Når jeg er i en mere intens skriveproces, så skriver jeg et par timer om morgenen, inden jeg åbner min computer, tjekker e-mail mm., ellers kan jeg ikke koncentrere mig. Jeg har skrevet alle mine bøger i hånden, for det er som om, jeg tænker i samme hastighed, som jeg kan skrive i. Jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg skrev direkte på computeren, så ville jeg ikke være helt så grundig med første redigering, som jeg bliver nødt til, når jeg skriver det i hånden.
Når jeg ikke skriver, så går der en del tid med at planlægge og optage min podcast RumSnak, som snart har kørt i ti sæsoner. Jeg holder også ofte foredrag eller er i gang med formidlingsprojekter. Det kan være som konsulent på udstillinger, til skolemateriale eller andet.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg plejer altid at starte min proces med at læse en masse, både populærvidenskabelige bøger, og videnskabelige artikler, og mens det står på, arbejder jeg med at få lavet den røde tråd, som jeg gerne vil skrive efter. Når jeg så skriver første udkast, så skriver jeg frit, og tjekker ikke fakta, årstal eller lignende. Det sker først, når jeg skriver det hele ind på computeren.
Til en del af mine bøger har jeg også talt med forskere for at blive opdateret på den nyeste viden og sikre mig, at det jeg skriver, er helt korrekt stadigvæk. Der sker meget inden for forskningen i disse år, og da det er godt ti år siden jeg blev færdig med studierne, er der en del der har ændret sig.
Men jeg kan godt lide researchfasen, for det kan være sjældent i resten af mit arbejdsliv, at jeg kan få lov at bruge tid på at fordybe mig så grundigt i et område.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Jeg var overrasket over, at vi fagbogsforfattere er så ringe stillet ift. f.eks. bibliotekspenge. Det var jeg faktisk ikke klar over, før jeg meldte mig ind i F-gruppen. Jeg skriver jo heldigvis indenfor et emne, der har god opmærksomhed i disse år, men hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg ikke skal leve alene ved at skrive faglitteratur.
Vi kan ikke være faglitteraturen foruden, og det er vigtig, at der findes bøger der kan formidle svært tilgængeligt stof til et bredt publikum, så det ville da være dejligt med lidt mere støtte.