Vil du præsentere dig for os?
Jeg hedder Sara Alfort, og jeg skriver om det, der optager mig helt vildt. De sidste par år har jeg været forfatter på fuldtid – og jeg elsker det! Bortset fra det blev jeg uddannet magister i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet i 2005, arbejdede som freelancejournalist i en årrække, blandt andet tre år fra Californien. Fra 2016 til 2021 var jeg ansat på Zetland som fast skribent.
I 2022 udkom bogen Damer der var for meget, hvor jeg har skrevet om tretten skandinaviske kvindelige forfattere fra 1884 til 1919. Den handler om dem, der var for lystfyldte, rastløse og upassende til at indordne sig deres tids konventioner og moralisering. Dem, der rykkede ved grænserne. Dem, der skrev om det, man ikke talte om. Dem, der skabte sig et albuerum, hvor der intet albuerum var.
Året inden udkom bogen Manden der tegnede Danmark, hvor jeg fortæller om plakatkunstner Ib Antonis liv og arbejde. Bogen er forlæg for udstillingen Da København blev wonderful på Københavns Museum.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Jeg kan få hjertebanken, når jeg åbner en æske med efterladte håndskrifter på et arkiv, blive besat i nærmest pinlig grad i min detektivjagt på nye spor, mærke lykkefølelse, når endnu en brik falder på plads i mit researchpuslespil. Mine bøger udmærker sig derfor ved at bygge på massive mængder arkivmateriale som dagbøger, breve og andre efterladte papirer.
Jeg udforsker også, hvordan jeg kan tage det bedste fra exofiktionen uden nogensinde at give slip på fakta. Ambitionen er, at vi møder vores hovedpersoner i scener, at de etableres som karakterer, og at deres liv udfoldes som en fortælling – men med det ufravigelige benspænd, at jeg under ingen omstændigheder må digte en eneste detalje. Alt skal kunne føres tilbage til en kilde og således være kompromisløst non-fiktion. I Damer der var for meget var det vigtigt for mig at lade disse kvinder træde frem med deres krop, stemme, humor, særheder og ustyrlighed. Jeg tror på, at det er det, der skal til, hvis disse kvinder igen skal træde ind i vores fælles historiefortælling. Vi skal kunne spejle os i dem og forstå̊, hvem vi står på ryggen af.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Damer der var for meget var et hjertebarn, og det er også den, der har gjort, at jeg tør sætte alle mine jetoner på forfatterkarrieren.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Som nævnt kan jeg helt seriøst blive høj på et arkiv. Jeg elsker at grave endnu ukendt materiale frem, og jeg elsker den detektivjagt, der ligger i at kortlægge et historisk menneskes liv fra scratch. Det forbandede er selvfølgelig, at jo mere jeg ved, jo flere spørgsmål har jeg, men for mig ligger lykken i arkiverne. Så bundløs kærlighed til stoffet er min private grund til at skrive faglitteratur.
Samtidig tror jeg på, at der ligger en vanvittig vigtig opgave i at formidle de dele af vores fælles kulturhistorie, som er forsvundet ud af vores bevidsthed, men som desuagtet har formet os som folk og formet vores tid. Jeg er drevet af et ønske om at vække begejstring for det, der gør os klogere på, hvem vi er, og hvad vi kommer af.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Jeg er inspireret af forfattere, der kan holde mig tryllebundet i en fortælling, som de allerbedste skønlitterære forfattere kan. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde, hvis jeg skal nævne navne. Jeg er inspireret af dem, der skriver så overlegent, at man taber kæben. Jeg er inspireret af de performende ordkunstnere, der formår at forene det samfundsspiddende, absurde, poetiske, eksistentialistiske og vanvittigt morsomme. Og jeg er inspireret af de fagforfattere, der er drevet af ukontrollabel lyst og nysgerrighed.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg er ved at skrive det sidste kapitel af fortsættelsen til Damer der var for meget. Den første bog fortalte kvindehistorie fra 1884 til 1919 – altså fra sædelighedsfejden til stemmeretten. Den næste fortæller om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, denne gang handler det om tiden frem til p-pillen, og endnu engang ser vi perioden gennem tolv nordiske kvindelige forfattere.
Jeg har valgt at skrive historien på tværs af de skandinaviske grænser, fordi jeg mener, at der er en vigtig ufortalt historie i det tværskandinaviske perspektiv. De var optaget af de samme spørgsmål i deres litteratur, de rykkede ved de samme grænser i deres livsvalg og deres historier fortæller om en tid, der prægede hele Norden.
Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Det kommer an på om, jeg er i en periode med mange foredrag eller en periode med meget skrivning. Jeg holder meget af vekslingen mellem det udadvendte, hvor jeg møder folk, hører deres spørgsmål og deres tanker, og det indadvendte nørdede rum. Derfor plejer jeg at fylde alle tidshuller i min foredragsplan med at arbejde videre med et manuskript. Så når jeg kører rundt på landevejene, har jeg en kasse med materiale i bilen, jeg arbejder med til den næste bog. Den undren og de spørgsmål og de tanker, jeg får fra folk, jeg møder til mine foredrag, oplever jeg som god benzin at skrive på.
I en periode med intens skrivning, som jeg er i lige nu, står jeg op, går i gang, går tur med hunden, skriver videre, løber en tur, skriver videre, spiser, skriver videre, og når hjernen siger stop, svarer jeg på nogle mails og afleverer eller henter bøger på biblioteket.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Min research foregår enten på håndsskriftssamlingen på Det Kongelige Bibliotek i København eller på et arkiv et sted i Norden eller derhjemme med de uendeligt mange fjernlånsbøger, som mit mirakuløse lokale bibliotek har skaffet til mig. Uanset hvor jeg sidder, skriver og researcher jeg parallelt. Jeg bevæger mig i cirkler, hvor jeg læser materiale, skriver, læser materialet igen, skriver, læser det på ny, skriver. Jeg bliver nødt til at vide, hvad jeg leder efter for at researche, jeg bliver nødt til at have materiale at bearbejde for at kunne skrive. Så rundt og rundt og rundt.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Der er helt klart en anden måde at vurdere faglitteratur og fagforfattere, hvilket måske især er besynderligt, fordi der er en bred gråzone mellem de to. Heldigvis er der gode kræfter, der arbejder for at ændre på det, så tak for det! Samtidig tror jeg også, det er vigtigt, at man som fagforfatter træder et skridt tilbage og spørger sig selv, hvordan relevant, fængende og vigtig faglitteratur ser ud i 2023. Der er selvsagt mange rigtige svar på det spørgsmål, men jeg tror det er afgørende, at man stiller sig det.