Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er Anne Hedeager Krag. Det stod ikke skrevet i kortene, at jeg skulle blive forfatter og arkæolog.
Jeg er født på en gård i 1953 og vokset op i Vestjylland ved en lille landsby, Hemmet, der ligger syd for Ringkøbing Fjord. Da jeg var 24 år kom jeg på Askov Højskole fra november 1977 til maj 1978. Det halve år blev skelsættende i mit liv, og jeg fandt ud af, at jeg måtte uddanne mig videre. Jeg rejste til Aarhus, tog toårig studenterkursus og blev indskrevet som arkæologistuderende på Moesgård. Otte år senere blev jeg magister i forhistorisk arkæologi.
På Askov blev min store læremester Inge Bjørn, der lærte mig glæden ved plantefarvning, hvilket livet igennem har inspireret mig. En anden inspirerende lærer var den tidligere forstander Knud Hansen, der lærte mig at blive afhængig af forfatteren Dostojevskij. Det var skelsættende at gennemgå Brødrene Karamazov på vinterholdet, og samtidig høre Knud Hansens passionerede redrag. Dostojevskij er den forfatter, som jeg oftest vender tilbage til.
Han er en af de mest nærgående digterpersonligheder, jeg har oplevet, man kan ikke rive sig løs, når man af en eller anden grund har fået fat på ham. Han fængsler på grund af den store fylde af tanker, idéer og visioner, det vrimler med i hans romaner. Man rives med af begivenhederne og identificerer sig med de personer, der fortælles om. Det fortælles, at Johannes Møllehave lukkede sig inde en uge for at læse Brødrene Karamazov.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
De senere år er den levende historie blevet vigtigere for mig og særligt Silkevejen, dragt og magt samt tekstilforskning er mine områder. Jeg blev for nogle år siden bedt om at bidrage til en stor antologi, der hedder People, Cultures, Landscapes, Silk Roads. Det har været meget givtigt at indgå i et internationalt fællesskab.
Der er lige åbnet en stor udstilling Silk Roads på British Museum, den håber jeg at komme over for at se indenfor det næste halve år. I det hele taget har jeg udgivet en del artikler på engelsk, og jeg er medlem af forskellige tekstile netværksgrupper. En af dem er ”Textile from the Nile Valley ”, der hører hjemme i Antwerpen, og de afholder interessante møder hvert andet år, der omhandler de tidligste fund af egyptiske tekstiler af hør og silke, de såkaldte ”koptiske tekstiler”.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Det har Ørnebogen fra 2010 helt afgjort. Bogen har ført mig rundt i hele verden. Bogen skrev jeg med paralleltekst på dansk og engelsk: Ørnetæppet og andre silkefund fra Knud den Helliges helgenskrin i Odense Domkirke. Den blev udgivet på Poul Kristensens Forlag, og det var en stor oplevelse af at opleve den gamle bogtrykker, da bogen blev sat op.
I 2008 fik jeg foretaget farveprøver af Ørnesilken, et stort stykke silke, der i dag er opbevaret i krypten i Odense Domkirke, men også af en lille gul pude, som Knud den Helliges hoved hviler på. Særligt farveprøverne fra puden er interessante, idet der er brugt en gul fra en farveplante, persiske bær og en rød, rødtræ, begge farver stammer fra Centralasien. Det har ført til møder i Georgia i Savannah, USA samt foredrag på British Museum, London om pudens farver, desuden et møde om tekstiler fra Silkevejen i Kislovodsk i det sydlige Rusland i 2019.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg har flere projekter: I marts var jeg på Færøerne for at samle ind og samle inspiration til en bog om den færøske dragt. I februar 2022 udgav jeg sammen med tekstilkunstneren Vibeke Lindhardt en bog om Dronningens Kirketekstiler på Gyldendals Forlag, og den bog har ført mange foredrag med sig. Derfor synes jeg også, at en bog om den færøske dragt kunne være inspirerende og givende, men det er ikke så ligetil at gå til. Er det identitet eller tradition, eller begge dele? Mange spørgsmål melder sig, og jeg må til Færøerne igen for at tale med folk derom til næste år.
Jeg har arbejdet med farveprøver fra Absalons grav i Sorø Klosterkirke, og disse farver skal gennemgås mere, jeg var umiddelbart lidt skuffet over farveanalyser, som jeg fik foretaget for nogle år siden, der var røde (farvet med krap) og blå farver (farvet med vajd eller indigo), men ikke purpurfarvet, som jeg havde drømt om. Inge Bjørn, der i dag er 99 år, lærte mig imidlertid, at krap er en meget vigtig plante. Farvning med krap, der er en plante med en tyk rod, er især i Frankrig blevet dyrket i særlig jord, netop for at give den rigtige røde farve. Denne viden vil jeg gerne gå videre med og dele med andre.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Professor emerita Anna Muthesius fra Cambridge er en af min forbilleder. Som ung rejste hun alene rundt i Grækenland, opsøgte kirker, og fandt sjældne silkevævninger, som hun publicerede i en stor afhandling i slutningen af 1990’erne.
Hvorfor skriver du faglitteratur?
Fordi vi har en stor samling af endnu ikke uudforskede tekstiler i Danmark, og selvom de også ofte bliver udgivet på engelsk, så er det vigtigt, at vi kender materialet som danskere og har kulturbaggrunden med os. For eksempel har Hvide-slægten på Sjælland haft en enorm betydning i 1100-årene, biskop Absalon var en af ”Hviderne”. Hans dragt afspejlede tidens modestrømninger fra Sydeuropa. Dragten og magtens betydning har stor betydning i vikingetid og tidlig middelalder. I tolkningen af tekstilerne er det vigtigt med kulturhistorien og handelsvejene.
Hvordan ser en almindelige arbejdsdag ud for dig?
Det er en vekselvirkning mellem indsamling og skrivning. I pressede situationer finder jeg skrivesteder med ro, på biblioteker, i sommerhuse eller på refugier.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Jeg har en notesbog, hvori jeg skriver alverdens idéer. Museumsbesøg giver inspiration, og Davids Samling i Kronprinsessegade er én af mine yndlings research-steder. Desuden har jeg en stor bogsamling, hvori jeg søger inspiration og ny viden. Jeg arbejder bedst om formiddagen med skrivning og indsamling.
Hvad tænker du om faglitteraturens stilling i Danmark i dag?
Vi skal blive bedre stillet i forhold til bibliotekspenge. Det arbejder vi også på i F-Styrelsen i Dansk Forfatterforening. Vi kan ikke undvære faglitteraturen, og vi kan heller ikke ”nøjes” med udenlandske forfattere, der formidler vores virkelighed. Derfor er det vigtigt at få formidlet bøger fra svært tilgængeligt stof til et bredt publikum på dansk.