Vil du præsentere dig for os?
Mit navn er Dorthe Enger, og jeg er cand.mag. i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse. Jeg har arbejdet i gymnasiet som lærer og leder og er nu pensioneret. I 1982 fik jeg Odense Universitets (i dag Syddansk Universitet) guldmedalje for prisopgaven Eksistentialismens rolle i John Fowles’ forfatterskab. Denne afhandling afspejler det samarbejde mellem mine tre fag, som senere har præget både min undervisning og mine bøger og foredrag.
Jeg gik ikke universitetsvejen, men har altid været interesseret i udviklingen af det videnskabelige miljø omkring mine fag. I forbindelse med udgivelsen af mine bøger har jeg skrevet artikler til gymnasielærernes fagblad Religion om de teoretiske forudsætninger for dem.
Siden jeg blev pensioneret, har jeg skrevet artikler på engelsk om religionskritik og mystik, som blev publiceret af Springer, et amerikanske forlag for videnskabelige udgivelser. Jeg afholder for tiden foredragsrækker om modernitetskritik (Hartmut Rosa, Svend Brinkmann og Jordan Peterson) og kristen, buddhistisk og islamisk mystik på Folkeuniversitetet.
Hvad udmærker dine bøger sig ved?
Jeg har taget de dannelsesmæssige mål i formålsparagrafferne for de gymnasiale uddannelser meget alvorligt, fordi det også er de værdier, som de vestlige demokratiske samfund bygger på. Derfor har jeg lagt bøgerne til rette, så de stimulerer kritisk tænkning og refleksion.
Læseren inviteres dermed til selv at tage stilling, uanset om bøgerne anvendes som lærebøger, fagbøger, både-og eller læses af personlig interesse for emnerne. Det betyder, at mine bøger er bygget op ud fra en vekselvirkning mellem faglig kontekstualisering, tekster, der “taler” med eller mod hinanden ud fra forskellige verdensbilleder og genrer. Teksterne ledsages af spørgsmål, der både går på forståelse af materialet og på læserens respons.
Hvilken af dine bøger har størst betydning for dig?
Det har min første bog Religionskritik fra 2013, fordi den er skrevet som et bud på religionskritik, der tager betydningen af det græske ord ’kritik’ alvorlig, som betyder at bedømme og ikke dømme. Det vil sige, at der lægges vægt på at kunne skelne mellem forskellige opfattelser. Denne tilgang er forskellig fra den vestlige ateistiske religionskritik, der dømmer religiøse livsopfattelser som noget negativt. Jeg abonnerer desuden på en bredere religionskritik, der også inddrager religionskritikken inden for religionerne. Der er præmoderne, moderne og postmoderne holdninger inden for de religiøse samfund, som ofte er i konflikt med hinanden.
Perspectives on Religious Criticism – the Challenge of Globalization fra 2016 var inspireret af den danske bog og blev positivt anmeldt i de engelske religionslæreres fagblad REtoday. Også Mystik fra 2019 skylder Religionskritik en hel del både med hensyn til form og indhold. Her kommer jeg blandt andet ind på mystikkens rolle i præmoderne, moderne og postmoderne verdensbilleder og på den kritik, der rettes mod mystikken inden for og uden for religionerne.
Hvorfor skriver du lærebøger?
I den globaliserede tid vi lever i, er religion og religiøse erfaringer et vigtigt emne for mange mennesker. Der er religiøse og sekulære kultursammenstød, og mange mennesker både inden for og uden for de traditionelle religioner er interesserede i religion og åndelige emner.
Som gymnasielærer har det været vigtigt for mig at skrive bøger, der stimulerer “worldview literacy”. Det vil sige en måde at tilgå religiøse og sekulære verdensbilleder på, der stimulerer indsigt, eftertanke og indlevelse, så der kan etableres dialog i stedet for konfrontation i et klasseværelse. Uden dermed – og det er vigtigt – at man behøver at blive et ekkokammer for andres livsopfattelser.
Hvilke forfattere inspirerer dig og hvorfor?
Der er rigtig mange forfattere, der har inspireret mig, herunder forfattere til flere af de tekster, jeg har brugt i bøgerne. De forfattere, der har betydet meget for mig i den seneste tid, er den canadiske sociolog Charles Taylor og den tyske sociolog Hartmut Rosa. Jeg har anvendt deres tekster i en opdatering af Religionskritik. Disse to indflydelsesrige forfattere udtrykker en modernitetskritik, som jeg personligt synes er vigtig set i lyset af problemer, vi står over for i dag.
De retter en kritik af antropocentrismen, som siden renæssancen har betydet, at mennesket har adskilt sig selv fra og instrumentaliseret naturen. Dermed er der blevet leveret byggesten til bl.a. den klimakrise, vi står i.
Begge går ind for et kosmocentrisk verdensbillede, som (gen)indsætter mennesket i en større sammenhæng, hvilken betyder, at det religiøse verdensbillede får en rolle. Samtidig er de begge kritikere af enhver form for fundamentalisme, hvad enten den er religiøs eller ideologisk, idet fundamentalisme lukker af for dialog og dermed for et møde med det, der ligger uden for en selv.
Hvad skriver du på lige nu?
Jeg er i gang med en opdatering af Religionskritik, hvor jeg introducerer et nyt metamoderne verdensbillede. Dette verdensbillede som blev udbredt fra ca. 2010, lægger vægt på en integration af præmoderne, moderne og postmoderne verdensbilleder.
Hvordan kombinerer du dit arbejde med arbejdet med at skrive bøger?
Da jeg arbejdede, foregik skriveriet i min fritid. Samtidig var det til stor gavn, at jeg kunne afprøve meget af materialet på eleverne.
Hvordan håndterer du fagforfatterens vekslen mellem research og skriveri?
Efter at jeg har sikret viden om de verdensbilleder og teorier, jeg har beskæftiget mig med, har jeg udvalgt tekster. Derefter har jeg skrevet brødteksten til hvert kapitel og lavet arbejdsspørgsmål til teksterne. I forbindelse med tekstvalg har jeg undervejs lavet research på forfatterne.
Hvad tænker du er lærebogens største udfordring i dag?
En af de vigtigste udfordringer er nok, at udviklingen går stærkt. Lige fra ny naturvidenskabelig viden om den menneskelige krops dna til nye opdagelser om universet. Mange af de temaer, der er i fokus i de samfundsfaglige og humanistiske fag, har ikke en udløbsdato, men den kontekst, hvor disse temaer udleves
og opleves, ændrer sig. Her er det, at lærebøger kan have gavn af “worldview literacy”, så man ikke dømmer fortiden med nutidens øjne, og ikke tror – naivt – at havde man selv levet dengang, havde man ikke skrevet så grimt om kvinder, som Shakespeare nogle gange gør.
Digitale bøger sikrer den hurtige formidling af ny viden og indsigt. Samtidig er udviklingen af kunstigintelligens et område inden for lærebøger, som det bliver spændende at følge.