Find oversætter

Formænd igennem tiden

Dansk Forfatterforening har eksisteret siden 1894 og arbejder for at sikre og forbedre vilkårene for litteraturen i Danmark og dens primære producenter.

 

 

Her kan du møde foreningens formænd siden 1894:

Carl Torp 1894-1902 og 1908-1909160822: Carl Torp
Født 1855 og død 1929. Carl Torp blev født i Flensborg, men levede det meste af sit liv i København. Han var dansk jurist, professor ved Københavns Universitet og forfatter. Hans forfatterskab er af juridisk art, og mange af hans udgivelser genoptrykkes til stadighed.

Karl Larsen 1902-1908160822: Karl Larsen
Født 1860 og død 1931. Karl Larsen blev født i Rendsborg. Hans forfatterskab breder sig over mange forskellige genrer. Han har således skrevet både skuespil, artikler og skønlitterære værker.

Otto Benzon 1909-1912

Født 1856 og død 1927. Otto Benzon levede hele sit liv i København. Hans forfattervirke placerede sig hovedsagligt inden for dramagenren, hvor han bidrog til den aktuelle samfundsdebat ved ofte at udstille og ironisere over det bedre borgerskab i København.

Erik Skram 1912-1915

Født 1847 og død 1923. Han levede hele sit liv i København. Erik Skram udgav romanerne Herregaardsbilleder og Gertrude Coldbjørnsen, og forfattede bl.a. også skuespillet Fjældmennesker sammen med sin kone, Amalie Skram.

Sophus Michaëlis 1915-1931
Født 1865 og død 1932. Sophus Michaëlis blev født i Odense og levede en stor del af sit liv i København. Han har foruden mange anmeldelser af kunst og musik udgivet en række værker af både skønlitterær og lyrisk art.

Thit Jensen 1931-1932

Thit Jepsen (2)Født 1876 og død 1956. Thit Jensen stammede oprindeligt fra Farsø, men boede det meste af sit liv i København, hvor hun også startede sit forfattervirke. Derudover var hun meget aktiv i den aktuelle politiske debat, hvor hendes mærkesager bl.a. var frivilligt moderskab og kvinders ligeret. Hun var også ophavskvinde til biblioteksafgiften, idet hun som den første foreslog at lånere lagde en 5-øre til forfatteren for hver bog vedkommende lånte på biblioteket. Forslaget skabte dengang stor røre, men endte som bekendt i sidste ende med at blive vedtaget.

Hartvig Jacobsen 1932-1939HArtvig Jacobsen
Født 1892 og død 1952. Hartvig Jacobsen blev født i Ålborg og døde i København. Han var dansk jurist og hans forfatterskab er af juridisk art. Hartvig Jacobsen havde en stor interesse for forfatteres og udøvende kunstneres faglige, organisationsmæssige og retslige forhold. Han blev først juridisk konsulent for Dansk Forfatterforening og sidenhen formand.

Harry Søiberg  1939-1946Harry Søiberg
Født 1880 og død 1954. Harry Søiberg stammer oprindeligt fra Vestjylland, hvorfra han også henter inspiration til sit forfatterskab. Han levede generelt en omflakkende tilværelse med mange udenlandsrejser. Han skrev, uafhængigt af tidens fokus på socialrealisme, i en meget romantisk og symbolistisk stil.

Cai M. Woel 1946-1956Cai M. Woel (2)
Født 1895 og død 1963. Cai M. Woel blev født på Frederiksberg. Han skrev både romaner og digte, men især kendes han for sit virke som litteraturhistoriker, og han skrev således Dansk Literaturhistorie 1900-1950. Foruden sit virke som forfatter, arbejdede han både som forlægger og bibliograf.

Hans Lyngby Jepsen 1956-1963Hans Lyngby Jepsen
Født 1920 og død 2001. Hans Lyngby Jepsen voksede op i Aalborg. Hans forfatterskab breder sig over flere genrer, og tæller både romaner, noveller, rejsebeskrivelser og børnebøger. Dertil kommer også biografier om bl.a. Marquis de Sade og Stauning.

Palle Lauring 1963-1964Palle Lauring
Født 1909 og død 1996. Palle Lauring voksede op på Frederiksberg i København. Som forfatter bredte han sig over flere genrer, både den skønlitterære og den faglitterære. Især huskes han som historiker, der evnede at formidle historie både på skrift, men også via radio og TV, til et bredere publikum.

Jørgen Vibe 1964-1968Jørgen Vibe
Født 1896 og død 1968. Jørgen Vibe stammer oprindeligt fra Bornholm. Han virkede som journalist ved flere forskellige aviser og blade, men debuterede i 1916 med en lille digtsamling Vinter-vers. Senere fulgte flere digtsamlinger, et skuespil, en række børnebøger og en kriminalroman.

Hilmar Wulff 1968-1971Hilmar Wulff
Født 1908 og død 1984. Hilmar Wulff er opvokset i Nakskov og kendt som arbejdsforfatter. Hans baggrund som fabriksarbejder, sømand og jernbanearbejder har præget hans forfatterskab, der på realistisk vis skildrer levevilkår og sociale forhold i arbejderklassen.

Hans Jørgen Lembourn 1971-1981Hans Jørgen Lembourn
Født 1923 og død 1997. Hans Jørgen Lembourn boede hele sit liv i København, hvor han arbejdede som journalist og forfatter. Hans forfatterskab bar præg af hans journalistiske baggrund, og hans debutroman Sandhedens forbandelse var inspireret af den græske borgerkrig, hvorfra han havde rapporteret. Foruden sit litterære og journalistiske virke var han også medlem af folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Peter Seeberg 1981-1984
Født 1925 og død 1999. Peter Seeberg blev født i Skrydstrup i Sønderjylland. Hans forfatterskab bevæger sig inden for modernismen og eksistentialismen. Hans værker tematiserer sig omkring det store fravær af mening i menneskets eksistens. Han er optaget i dansk litteraturs kanon, og han var i 1975 med til at stifte Den Selvejende Institution Hald, der har hjemsted i Hald Hovedgård. Institutionen hedder i dag Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, og tilbyder gratis arbejdsophold til danske forfattere, oversættere og illustratorer.

Lars Henrik Olsen 01.09.1984-31.12.1984 (konstitueret formand)
Født 1946. Lars Henrik Olsen er født og opvokset i København. Han har udgivet en række fagbøger om dyr og natur, men er mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger, hvor han har haft stor succes med bl.a. Erik Menneskesøn-serien.

Hans Hansen 1985-1988Hans Hansen
Født 1939. Hans Hansen blev født på Frederiksberg. Han debuterede med en novellesamling, men det er hans efterfølgende børne- og ungdomsudgivelser, han især huskes for. Især ungdomsromanen Vil du se min smukke navle?  fik stor succes. Han har sidenhen været manuskriptforfatter på en lang række film og tv-produktioner. Ud over sit formandsskab hos Dansk Forfatterforening, har han også været formand for Dansk Kunstnerråd samt i en kort periode for Selskabet for Børnelitteratur.

Jesper Jensen 1.1.89-23.1.90Peter Jensen
Født 1931 og død 2009. Jesper Jensens forfatterskab bar præg af hans venstreorienterede politiske holdninger. Han forfattede bl.a. en række satiriske værker inden for genrene sange, revyer og digte. Jesper Jensen sad i bestyrelsen for Danske Dramatikeres Forbund og i Statens Kunstfonds repræsentantskab. Han var ligeledes bestyrelsesmedlem i Forfatterforbundet og medstifter af Socialistisk Forfatterfraktion i Dansk Forfatterforening i 1975.

Dea Trier Mørch 01.05.1990-23.3.1991Dea Trier Mørch
Født 1941 og død 2001. Dea Trier Mørch blev født og voksede op i København. Hun huskes især for sin roman Vinterbørn. Hun stiftede kunstnerkollektivet Røde Mor, bl.a. sammen med multikunstneren Troels Trier, som hun også levede sammen med i en årrække. Hun havde en stærk politisk overbevisning, som har præget både hendes forfatterskab, men også hendes virke som kunstner i øvrigt.

Hans Reusch 23.03.1991-13.05.1991 (konstitueret formand)
Født 1943 og død 2011. Hans Reusch skrev lyrik og var formand for Lyrik-gruppen i Dansk Forfatterforening i 8 år.

Mette Koefoed Bjørnsen 13.05.1991-01.01.1998Mette Koefoed Bjørnsen
Født 1920 og død 2008. Mette Kofoed Bjørnsen var dansk økonom og skrev undervisningsbøger om EU, økonomi og samfundsforhold. Ud over sit formandskab hos Dansk Forfatterforening besatte hun en række andre poster, bl.a. Formand for Top Danmark Fonden og bestyrelsesmedlem i Arbejdernes Landsbank. I 1986 blev hun ridder af Dannebrog og i 1993 ridder af 1. grad.

Knud Vilby  01.01.1998-27.04.2004Knud Vilby
Født 1942. Knud Vilby er uddannet som journalist, og arbejder freelance som forfatter, foredragsholder og underviser. Han er tidligere chefredaktør for dagbladet Information. Han har en lang række værker bag sig, som primært omhandler sociale problemer i Danmark samt global miljø og udvikling med særligt fokus på Afrika.

Per Helge Sørensen 27.04.2004-26.04.2005Per Helge Sørensen
Født i 1968. Per Helge Sørensen er kendt som forfatter, komiker og historiefortæller. Han har skrevet to romaner, Mailstorm og Spin. Han er tidligere embedsmand i Forskningsministeriet, og er sidenhen blevet et kendt ansigt i forbindelse med sit onemanshow Djøf med løgn.

Frants Iver Gundelach 26.04.2005-25.04.2009

Født 1958. Frants Iver Gundelach er født i Schweiz, og har boet i Schweiz, Belgien og Frankrig. Han er oversætter, og har oversat en lang række franske bøger af bl.a. George Perec, Francois Bon, Patrick Chamoiseau og Patrick Modiano. Ud over hans formandskab i Dansk Forfatterforening, har han været formand for DOF, næstformand i Dansk Forfatterforening (1996-2005) og er formand for Copydan Tekst & Node siden 1997.

Lotte Garbers 25.04.2009-31.12.2011
Født 1967. Lotter Garbers er født og opvokset i Nivå. Hun skriver hovedsagligt inden for romangenren, men har også udgivet noveller og en interviewbog. Hun debuterede med romanen For egen vinding i 1999 hos Gyldendal.

Jo Hermann 01.01.2012-26.04.2014
Født 1961. Jo Hermann har et bredt spektrum af udgivelser bag sig og har skrevet bl.a. skønlitteratur, essays og undervisningsmateriale. Ud over sit forfattervirke er hun også redaktør, oversætter og underviser.

Jakob Vedelsby 27.04.2014-12.06.2017

Jakob Vedelsby er uddannet Cand. Phil. i Film- og medievidenskab fra Københavns universitet. Han debuterede som romanforfatter i 2002 med Himlen må vente, og har skrevet flere romaner, blandt andre skyggespor(2015), og Menneskeloven (2011). Jakob Vedelsby er oversat til flere sprog, og arbejder udover sit forfattervirke også som freelanceskribent og foredragsholder.

Det betyder bl.a., at vi gennem tiden har sikret, og fortsat arbejder for at sikre biblioteksafgift, forlagsaftaler, kopivederlag og flere andre vigtige indtægtskilder for forfattere samt adgang til skriveophold, kurser og andre faglige og sociale muligheder for sparring og udvikling mv.

Flere faggrupper eller dele af faggrupper har været selvstændige foreninger i perioder, og hvis du er særligt interesseret i foreningens historie, så har vi et par værker, som du er velkommen til komme forbi at låne.

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte