Find oversætter
Artikel fra Forfatteren Nr. 6 - 2017

Hvorfor er genrer vigtige?

Vi skriver bøger – og alle andre tekster – i genrer. Genrer er afgørende for os som forfattere og for Dansk Forfatterforenings grupper og aktiviteter. Vi lægger op til en diskussion af, hvad de genrer, vi skriver i, betyder for os som forfattere og forening.

Af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen

Illu. Stine Reintoft

I Dansk Forfatterforening har vi alle sammen fået udgivet mindst én bog. Vores bog eller bøger tæller måske med i Danske Forlags opgørelse over solgte bøger og i bibliotekernes over indkøbte og lånte bøger, og opgørelserne er opdelte i genrer. I Dansk Forfatterforening er de fleste medlemmer af (mindst) én gruppe, som er inddelt bl.a. efter genrer eller storgrupper inden for litteratur: Faglitteratur, skønlitteratur, lyrik, haikudigte, læremidler, børn og unge. Inden for storgrupper af tekster findes der undergenrer. Det er som en skov af genrer med mange store og mindre træer med grene.

Et genretræ

I Læremiddelgruppens styrelse har vi diskuteret, og derefter har illustrator Stine Reintoft tegnet et genretræ af lærebøger – eller læremidler eller læringsressourcer, som nu er et overbegreb i forhold til lærebog – for lærebogen er som genre i ændring pga. digitalisering.

 

En definition og afgrænsning

Men hvad er det så, vi bestemmer, når vi taler om lærebøger, læremidler eller læringsressourcer? Der er mange andre tekster, der bruges i undervisning og i læringssituationer. Vi kalder jo ikke Martin A. Hansens ’Løgneren’ for en lærebog, eller avisartikler og alle andre typer tekster (genrer) som bruges i læringsøjemed. Det, der kendetegner og definerer lærebogen mv. er, at læringen er indbygget, at pædagogikken er en del af teksten og ikke noget, der etableres uden for teksten, fx af lærere i en undervisningssammenhæng. En lærebog er skrevet for, at nogen kan lære noget.  Dermed kan vi også adskille lærebogen fra andre faggenrer, der har andre formål og principielt andre brugssituationer.

Lærebogstræet står midt i fagbogshjørnet af skoven, som igen står i den helt store genreskov. Lyrik er også tekster, og optræder i bøger, men længere væk fra lærebogsgenren, fordi mange teksttræk er anderledes, ligesom brugssituationer og sociale kontekster, som de to genrer læses i, er forskellige: lærebogsgenren læses i en institutionel kontekst, lyrik ude af institutioner og arbejdsliv, undtagen for litteratur- og danskstudier på alle niveauer.

 

Betydningen af genrer

Genrer er vigtige, fordi vi kategoriserer tekster og forfattere efter genrer. Vores forventninger til tekster er i høj grad genreforventninger. Lilian Munk Rösing anmeldte Thomas Blachmans meget korte bog ’Længe leve den kreative masse – beføjelser til ungdommen’ og skrev følgende i Politiken d. 1. september 2017:

”Thomas Blachmans mission er fornuftig nok. Men hans pamflet til ungdommen er forvirret i genre, begreber og stemme […] Genremæssigt er pamfletten en virkelig rodet landhandel, en blanding af prædiken, selvhjælpsbog, dameblad, studieordning, spejderlederopsang.”

Det er ikke ment som nogen ros fra litteratur-lektoren, at genrerne blandes i Thomas Blachmans pamflet. Han bryder med de skiftende genreforventninger, som læseren bygger op under læsningen, og det virker derfor ikke på anmelderen som en formmæssigt kompetent og bevidst forfatter, der skriver. Selvom han har noget på hjerte og er ”fornuftig nok”. Det er ét eksempel, men et sigende eksempel.

 

Genrers betydning i uddannelsessystemet

Alt, hvad der skrives i uddannelsessystemet, kan man kategorisere efter genre: Fx opgave, essay, speciale, diskussionsbidrag, wiki, blog, fristil. Man kan næppe forestille sig, at man kan undervise i skrivning eller holde et skrivekursus, uden at det er med genre i tankerne, og at det står i kursusannoncen. Selv meget procesorienterede skrivekurser må tage højde for, at der er forskellige processer bag en historiebog og et haiku-digt. Vi vil illustrere, hvad de skriftlige genrer betyder i uddannelsessystemet, med dette eksempel: Genren dansk stil til studentereksamen.

Ved en studieordning i 2007 blev eksamensopgaven i dansk stil opdelt i tre undergenrer: litterær artikel, kronik eller essay. Vi blev inviteret af undervisningsministeriets konsulent for danskfaget til at drøfte de foreslåede genrer. Vi foreslog at lade én af de tre meget litterære og svært adskillelige genrer gå ud og blive erstattet af en bredere selvstændig opgave. Det ønskede konsulenten ikke. Det, der var på spil i valget af tre litterære genrer, var gymnasiets traditionelle kamp mellem primært at være alment dannende eller studieforberedende. Genrevalget var ideologisk og bevidst. Dette fremgik helt eksplicit af samtalen. Vi trak os ud af dialogen, og vi har siden kritiseret genrevalget (Rienecker & Stray Jørgensen, 2007)

De tre genrer er stadig dem, der skrives studentereksamensstile i. Konsekvenserne af genrevalget i 2007 for dansktimernes valg af både skriveundervisning og -træning, og også af læsestof, er stadig store (der er blevet forsket i det, Smedegaard, 2015), og også konsekvenserne for, hvor meget danskfaget er med til at studieforberede alle de, der ikke skal studere dansk og litteraturvidenskab. Det genrevalg kan man glæde sig over, hvis man synes at litterære artikler, kronikker eller essays er gode for alle gymnasieelever at lære at skrive dansk stil i. Det er for den sags skyld også de færreste studenter, der kommer til at skrive essays og kronikker senere hen. Og så kan man ærgre sig, hvis man synes, at andre genrer havde været mere hensigtsmæssige for de mange elever, der især skal være gode til at skrive på andre studier og i andre sammenhænge. Nu er det 10 år siden, og det ses, at etablerede genrer kan være meget stabile. Fx bygges læremidler op omkring valg af eksamensgenrer. Og det er et stort projekt at skifte institutionaliserede genrer ud.

 

Genrer låser fast

Mange – forfattere, studerende, undervisere – føler ubehag ved genrebegrebet, fordi genrer opfattes som skabeloner, der låser tekster fast og formindsker forfatterens kreativitet. Sådan oplever mange studerende det at skrive opgaver og forskere at skrive artikler, og sådan kan litterære forfattere opleve redaktørens eller Forfatterskolens læreres ønske om, at man som forfatter opfylder læserens forventninger til genren. Forfatterskolens tidligere rektor, Hans Otto Jørgensen, har sagt, at mange unge forfatterspirer oplever det at læse andre forfattere og forholde sig til ”regler” for plot osv. som, at deres originale stemme bliver kvalt eller sværere at høre. Genrer kan føles ufrit, som noget man ”skal” lære først, for derefter at have optjent retten til at transcendere, forny og blande genrer. Og det er der faktisk noget om. Man skal være bevidst i sin udformning af genrer, før man ustraffet får lov at blande, overskride og forny. Genrer er mønstre og kategorier på godt og ondt, også for os medlemmer af Dansk Forfatterforening.

 

Hvad med os selv?

For mange medlemmer af Dansk Forfatterforening har de genrer, vi skriver i, betydning for vores identifikation med én af foreningens grupper. I andre nordiske lande er der desuden forfatterforeninger for enkelte genrer, som fx lærebøger, og i Danmark har vi også Danske skønlitterære Forfattere.

De genrer, vi skriver i, betyder noget for, hvilke kurser vi kan deltage i, hvilke legater vi kan søge, hvilke priser vi kan få eller uddele – for de er genreinddelt. Det er gennem foreningens gruppers relative størrelse og fordelingen af midler mellem dem, at vi kan se, om vi for vores kontingent får tilbud, der svarer til gruppens størrelse.

For alle forfattere, uanset medlemskab af Dansk Forfatterforening, er udgivelsernes genrer af betydning for bibliotekspenge (p.t. får lyrikere langt mere per side end fagbogsforfattere), for forlagskontrakters indhold og rådgivning til forfattere (fx krav om jævnlig opdatering eller tilbagekaldelse af rettigheder giver mening for lærebogskontrakten, men ikke for skønlitteraturkontrakten).

Vi kan arbejde på, at forfattere af alle genrer føler, at de er lige meget med i foreningen, og at foreningen arbejder for alle genrer af danske bøger. Og vi kan i og imellem grupperne arbejde på at blive bevidste om vores genremuligheder, inden for og i udveksling med andre interessante genrer, og med genrernes forfattere.

 

En opfordring

Vi i Læremiddelgruppen er begyndt vores bevidstgørelse af, hvad det egentlig er, netop vi skriver, med at tegne et genretræ. Vi vil gerne opfordre alle grupper i foreningen til at tegne deres træer. Hvilke bøger skriver I? Vi vil også gerne opfordre til at sætte ord på: Er de genrer, I skriver, i bevægelse? Er der nogen genrer, der især blander sig med andre genrer? Hvilke betydninger har genre(r) for jer?

Skriv her, skriv til din gruppe, skriv til andre grupper. ·

 

Kilder:

Auken, S., P. Schantz Lauridsen, & A. Juhl Rasmussen (red.) (2015): ‘Genre and …Copenhagen Studies in Genre 2’. Valby, Forlaget Ekbátana.

Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2007). ’Træningen er overflødig.’ Gymnasieskolen, 1, 16-17.

Smedegaard, A. (2015) i: ’Genre and writing pedagogy,’ I ’Genre and … Copenhagen Studies in Genre 2’. Valby, Forlaget Ekbátana.

Genre(r)

En genre er et genkommende mønster for en type tekster, og mønstret eksisterer, fordi teksten bruges i genkommende situationer. Nogle gange er en genre forbundet med en målgruppe og en bestemt social kontekst. Genrer er både ganske stabile over tid, og i bevægelse og udvikling. Genrer kan blandes inden for den enkelte tekst. Grænserne mellem genrer er ikke skarpe, men gennemtrængelige.

Vores definition.
Man kan læse flere definitioner i Auken m. fl. (2015).

 

 

2004 - 2020 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte