Sura 17, første vers, er et af de mest berømte i Koranen.
For her indledes Koranens beretning om profeten Muhammeds himmelrejse. Om ærkeenglen Gabriel, som en nat opsøger profeten i Mekka. Sammen flyver de til Jerusalem på et fabeldyr og stiger op gennem de syv himle. I den syvende himmel står det yderste lotustræ ved grænsen til evighedens have, hvor englene sidder. Her må selv ærke-
englen Gabriel vente, for kun Muhammed kan nærme sig Allah.
”Det er den slags eventyrlige beretninger fra Koranen og den tilhørende islamiske tradition, jeg gerne vil have illustreret. Jeg tror, at historierne vil fascinere et barn,” siger Kåre Bluitgen.
Navneleg
Inden for islam strides de lærde om, hvorvidt man må afbilde ikke kun profeten, men alle levende væsener. Og siden Muhammedkrisen har billedforbud eller ej i islam været meget omtalt, men kunstnere i den muslimske verden har tegnet og malet både historiske og religiøse skikkelser, og også profeten Muhammed.
Sidste gang Kåre Bluitgen ledte efter en tegner til en bog om Muhammed, skete der som bekendt en del. Nu er det selve Koranen, muslimernes hellige bog, han vil have illustreret, men denne gang griber han sagen anderledes an. Han søger efter en illustrator. I en annonce her i Forfatteren.
”Sidste gang spurgte jeg tre. Og da sagen eksploderede, blev jeg ringet op et utal af gange, fordi pressen og alle andre ville have navne.”
Det skal ikke ske igen, fastslår Kåre Bluitgen. Men lad os lige ridse op en sidste gang, altså Muhammed-krisen:
I efteråret 2005 kan Kåre Bluitgen ikke finde en illustrator til sin bog om profeten. Året før var den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blevet dræbt på åben gade i Amsterdam af en islamistisk fundamentalist, fordi han stod bag en islamkritisk film. Drabet satte fokus på yderligtgående islamister og hvad man tør sige, skrive, tegne, filme. Til en fest nævner Kåre Bluitgen sit dilemma, en af gæsterne er journalist og skriver artiklen ”Danske kunstnere bange for kritik af Islam” om selvcensur og berøringsangst. Den skaber debat. Også på Jyllands-Posten, hvor journalister diskuterer, hvordan den kan vinkles … og resten er, som man siger, historie.
Kåre Bluitgen er islamofil. Betegnelsen, hans egen, dækker over, at han elsker at rejse i de muslimske lande, elsker den gamle arabiske litteratur og kunst.
Han elsker også Koranen.
”Jeg laver ikke om på noget, jeg prioriterer det spændende og eventyrlige, nedtoner de kedelige steder. Loyalt, respektfuldt,” siger han.
Kunstnerisk udfordring
Koranen er den måske mest læste bog i verden, og Kåre Bluitgen synes, at flere børn har fortjent at lære den at kende. Børnenes Billedkoran er arbejdstitlen på hans bog.
Med tanke på, hvad der skete sidst – tror du så, at nogen vil?
”Sidste gang handlede det om noget helt andet. Diskussionen om at tegne profeten Muhammed blev udnyttet, fordi der var religiøse og politiske – indenrigspolitiske – spændinger herhjemme. Og de blev båret ud over landets grænser,” siger han.
Hvad skulle få en tegner til at lægge billet ind på dit opslag?
”Jeg mener, at det må være en fantastisk kunstnerisk udfordring for en illustrator. Det er det sidste hvide område i kunsten. Uberørt,”
siger han. Han vil selv ansætte, betale honorar og lytte til tegnerens ideer. Men indrømmer, at han foretrækker naturalistiske tegninger – helst ikke for abstrakte.
Du vil gerne have, at profeten tegnes som en menneskeskikkelse?
”Ja, så man ser hans ansigt, som man også gør i flere eksempler inden for islamisk kunst,” siger Kåre Bluitgen.
Hans bog om Muhammeds liv, som indirekte satte ild til Muhammedkrisen, skaffede ikke forfatteren ubehageligheder på halsen. Men det gjorde romanen Den bedste bog fra 2015, som blandt andet handler om Muhammeds ægteskaber. Den blev anmeldt som religionssatire, indbragte ham en Blixenpris for hans indsats for ytringsfriheden, men også et nært kendskab til PET. Siden udgivelsen har PET i perioder overvåget og fulgt ham. Diskret.
De passer på dig. Hvorfor?
”Jeg har aldrig spurgt direkte. Jeg går ud fra, at de har set en liste med mit navn på? Eller hørt nogen sige noget. Jeg ved det ikke.”
Er du ikke nysgerrig, bekymret, bange – interesseret i at vide hvem, hvad, hvordan?
”Nej, det er ikke noget, jeg går op i. Anmeldere og terrorister er en del af virkeligheden, men ikke på en måde, så de påvirker mig.” Han tilføjer, at det nok var et lidt kækt svar. Men sådan er det. Han fortsætter:
”PET ringer eller kontakter mig indimellem og siger altid det samme: ’Hej, Kåre, der er lige et problem, vi skal have løbet ned’. Og jeg spørger ikke nærmere ind til det.”
Løbet ned? Hvad betyder det?
Han trækker på skuldrene.
”Tja, det ved jeg ikke. Det er ofte, når der er sket noget ude i verden,” siger han. ”I Berlin, Paris. Så falder det til ro igen. Jeg tager det roligt.” ※