Lektørudtalelsen – knald eller fald?

“Jeg var så skuffet. Jeg følte mig først og fremmest afmægtig og kunne kun tænke på, at det slet ikke kunne være min roman, lektøren havde læst. Mit forlag konstaterede, at min bog var blevet slagtet – men også at der ikke var så meget at gøre ved det.”

Sådan fortæller en forfatter om sin reaktion, da hun modtog lektørudtalelsen på sin nyligt udkomne roman. Hun ønsker at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes navn og hendes værk – vi kalder forfatteren Rikke.

Lektøren skrev bl.a., at der var nogle magiske islæt i bogens handling, hvilket Rikke slet ikke kan genkende. I det hele taget kan hun ikke genkende sit værk i lektørens beskrivelse, som ender med  en anbefaling til bibliotekerne om ikke at anskaffe bogen.

”Jeg følte mig meget alene, Forfatterforeningen var lukket for sommeren, kolleger og venner var på sommerferie. Og jeg har gået og grublet over det – jeg har lavet virkelig meget research, jeg har fået god respons fra mange og gode anmeldelser på nettet. Så jeg har følt mig dårligt behandlet af lektøren, sådan lidt snydt.”

Så Rikke er ked af det og ikke tilfreds, men har opgivet at gøre yderligere. Ligesom forlaget tror hun ikke på, at hun vil få noget ud af at klage.

Tal på lektørudtalelser

I 2019 blev der udarbejdet 4202 lektørudtalelser, og lektørudvalget modtog 13 klager. Mai-Britt Dreier Jensen, bibliotekar på Fredericia Bibliotek, er formand for lektørudvalget, som behandler klager over lektørudtalelser.

Hun ser de få klager som et udtryk for, at lektørerne gør et godt stykke arbejde.

Rikke ser dem som et udtryk for, at alle – forfattere, illustratorer og forlag – ved, at det ikke nytter noget at klage.

Mai-Britt Dreier Jensen:

”Lad mig sige det på denne måde – vi får aldrig klager fra forfattere, der udkommer på de store, etablerede forlag. Klagerne kommer hovedsagelig fra små forlag eller fra selvudgivere.”

Der er ca. 100 lektører tilknyttet, og de skriver ca. 4200 udtalelser om året tilsammen. I gennemsnit 42 bøger pr. lektør – der skal læses, vurderes og skrives meget og hurtigt for at nå det?

”Det er erfarne læsere, med hver deres særlige område, de møder bibliotekernes brugere hver dag og har måske læst 20 eller 30 bøger i samme genre med lignende temaer og målgruppe. Men ja, det er et ganske hårdt arbejde at være lektør,” siger Mai-Britt Dreier Jensen.

Det er et krav, at en lektør er ansat på et bibliotek, og lektøren aflønnes i forhold til sidetal. F.eks. giver en skønlitterær bog på 199 sider 800 kroner, mens en på mellem 200 og 500 sider honoreres med 970  kroner.

Lektørudtalelsen er et redskab til indkøberne af biblioteksmateriale, og den udgives af Dansk Bibliotekscenter, DBC. Udtalelsen må ikke være nedladende, den skal være kort, forholde sig kritisk vurderende til bogen og præcisere indhold og målgruppe. Den skal give en kort beskrivelse, vurdere kvalitet samt henvise til anden relevant litteratur. Og så slutter den med en anbefaling om indkøb. Eller ej. Den sidste linje – anbefalingen – får biblioteksindkøberne, forfatteren og forlaget, men den offentliggøres ikke på bibliotek.dk sammen med den øvrige lektørudtalelse.

Hvor uvildig er lektørudtalelsen?

En lektør skriver om en roman, der handler om en kvinde, der bliver enke som 47-48-årig og oplever en livskrise, at den mest henvender sig til ”kvinder, der er ovre den første ungdom, og som kan relatere til nogle af de mange almene livskriser, som bogen berører”. I en anden roman, hvor fortælleren er en kvinde, der lever på kanten af samfundet, hedder det også ”mest for kvinder”.

Er det ikke ret snævre målgrupper at skitsere for en bog om sorg og livskrise og en anden om et udstødt menneske?

”Jo, det kan virke ekskluderende, som hvis en politisk thriller bliver beskrevet som ”mest for mænd”. Men nu lever vi jo midt i en brydningstid, hvor der er stærkt fokus på køn og alder, og jeg vil tro, at vurderinger som dem, du nævner, forsvinder i fremtiden – de hører nok en anden tid til. Men der kommer jo også virkelig mange ældre kvinder på bibliotekerne, og det er nok i den kontekst, vurderingerne skal læses,” siger Mai-Britt Dreier Jensen.

Ud over formanden består lektørudvalget af repræsentanter for forlag, forfattere og biblioteker. Sidste år, hvor der var 13 klager, fik to medhold, og så bliver der skrevet en ny udtalelse af en anden lektør. Fire fik indføjet mindre rettelser, mens udvalget afviste de resterende syv. Inger Kristensen, redaktør tilknyttet Politikens Forlag, sidder i udvalget.

”Når der bliver klaget over en lektørudtalelse, læser vi i udvalget bogen omhyggeligt, inden vi mødes og diskuterer. Og bølgerne går højt, det kan jeg godt sige. Enkelte gange ser vi, at en lektør har forfulgt en sidehistorie og ikke opfattet det store billede, men det sker sjældent. Det kan være, at forfatteren måske selv forestiller sig, at han har skrevet en bog om den store kærlighed, men hvis alle andre læser den som en historie om sejlads – ja, så er bogen måske pakket forkert ind? Forside og bagsidetekst fortæller måske en helt anden historie? Eller forfatteren har gjort sig alle mulige tanker – men det er bare ikke dem, der kommer frem i teksten,” siger Inger Kristensen.

Både hun og Mai-Britt Dreier Jensen understreger, at de er klar over, at der er hjerteblod på spil for forfatterne.

”Derfor tager vi også klager meget seriøst,” siger Mai-Britt Dreier Jensen.

Risikerer man ikke, at bibliotekernes udvalg bliver meget ensrettet, at der er litteratur, som bibliotekets brugere aldrig får en chance for at møde?

”Det er bare ikke alt, der er biblioteksegnet. Vi skal kunne se en læser for enden af bogen. I en tid med få penge og ressourcer er bibliotekerne nødt til at vælge til og fra.”

Hvor meget betyder lektørudtalelsen for salget?

DBC modtager 16.000-17.000 bøger om året, ca. halvdelen udvælges til bibliotekskatalogisering – det vil sige, at bøgerne kan søges frem på bibliotekerne, og ca. 4300 får en lektørudtalelse. Dermed er det ikke en selvfølge overhovedet at få en lektørudtalelse, der skal hjælpe bibliotekernes indkøbere med at orientere sig i dette overvældende materiale.

Hver uge udsender DBC en liste over nyudkomne bøger, både dem, der blot er blevet katalogiseret, og dem, der har fået en lektørudtalelse. Det er meget forskelligt, hvordan landets kommuner og biblioteker har valgt at købe ind, men i Københavns Kommune køber et team fra de i alt 20 biblioteker selv ind. Biblioteksfaglig konsulent Inger Gyldenkærne er koordinator for indkøberne.

”Hver uge mødes vi og gennemgår ugelisten og fordeler opgaverne med børnebøger, faglitteratur og skønlitteratur – vi får en del materiale om bog og forlag, kikker på forsiden og læser lektørudtalelserne, eventuelle avisanmeldelser og omtaler. Vurderer, hvad vi har i forvejen af lignende udgivelser. Og så køber vi ind ud fra det,” siger Inger Gyldenkærne.

Det er altså ikke kun lektørudtalelsen, der er afgørende?

”Nej, nej. Vi er jo en flok erfarne indkøbsrotter, som kender lektørerne. Vi ved godt, hvem der er grundige og stærke på et område, og vi ved også godt, hvem vi måske ikke altid er enige med.”

I gamle dage, dengang der udkom færre bøger og kun på papir, var Inger Gyldenkærne ansat på biblioteket i Tingbjerg og cyklede hver uge ind til Hovedbiblioteket i København for at tage de nye bøger i øjesyn og bladre i dem.

Den tid er forbi.

”I tvivlstilfælde beder vi om at få en bog til gennemsyn – det sker sjældent, men hvis den er meget kontroversiel, kan vi godt lide selv at bladre den igennem,” siger hun.

Centralisering af indkøb?

På Fredericia Bibliotek køber et hold bibliotekarer selv ind til biblioteket, og det samme gør de i den lille jyske kommune Odder. Børnebibliotekar Helle Nielsen og to af hendes kolleger står for indkøb af børne- og ungdomsbøger.

”Jeg er utrolig glad for, at vores ledelse har besluttet, at vi stadig selv skal købe ind. Vi kender bibliotekets brugere og ved, hvad de låner, kikker og spørger efter. Jeg abonnerer på forlagenes nyhedsbreve, følger nogle forfattere og forlag på Facebook, og jeg går også i vores lokale boghandel og ser, hvad de har på hylderne. Forsiden er meget vigtig, ikke mindst når det handler om børnebøger. Jeg læser anmeldelser og bestemt også lektørudtalelserne, men de er ikke altafgørende – vi køber ind ud fra det samlede billede,” siger Helle Nielsen.

Det er vigtigt, at pengene bliver brugt rigtigt; budgettet til nye bogindkøb er ikke prangende, og hvis der købes tre eksemplarer af en bog – så skal det være en, der kommer bredt ud, understreger hun.

Men ikke alle biblioteker har fastholdt de lokale indkøb, nogle har centraliseret, f.eks. via et stort bibliotek og en leverandør.

Bibmedia er leverandør af udlånsmaterialer til størstedelen af landets biblioteker – iMusic leverer dog stadig til hovedstadsområdet. Bibmedia har et samarbejde med Herning Bibliotekerne, som udarbejder en såkaldt rating af nye bøger. Når holdet af indkøbere mødes en gang om ugen for at vælge nye bøger til Herning Kommunes i alt seks biblioteker, så rater – bedømmer – de samtidig alle bøger for Bibmedia.

”Vi rater fra 1 til 5, hvor 1 er det bedste,” fortæller bibliotekar Nanna Bukh, der er leder af indkøbs- og ratingteamet.

”1 er bøger af meget populære og anerkendte forfattere, internt kalder vi dem kioskbaskere, men begrebet skal ikke misforstås – det kunne være en ny krimi af Jussi Adler-Olsen, ligesom det kunne være Ida Jessens Kaptajnen og Ann Barbara. 2 er bøger af forfattere, som erfaringsmæssigt bliver meget udlånt, og som har fået gode anmeldelser. 3 er de bøger, der måske er lidt smallere, det kan være en bog af en debutant, der har fået gode anmeldelser, men som kræver formidling for at komme ud. 4 er bøger, som de store biblioteker bør have, men som ikke vil få et liv på mindre biblioteker. 5 er måske en fagbog om et meget specifikt emne og findes kun på nettet,” fortæller Nanna Bukh.

Hun understreger, at ratingen bliver til på et bredt grundlag. Ja, de læser lektørudtalelsen, men vurderer selvstændigt ud fra andre værktøjer også, så den indgår som en del af beslutningsgrundlaget.

En væsentlig faktor, som alle materialeindkøbere kikker på, er selvfølgelig, hvad der fin-des på bibliotekerne af lignende udgivelser.

Bibmedia leverer bøger til 66 kommuner, og ud af dem abonnerer 25-26 biblioteker på denne ratingservice. De enkelte biblioteker har lavet en profil med deres prioriteringer – hver uge vil de måske have fire 1’ere, en 2’er og en 3’er, og så sender Bibmedia dem en bestillingsseddel med udgangspunkt i rating og deres profil. Bibliotekerne kan naturligvis justere i bestillingen – måske er der en lokal debutant med rating 4 eller en krimi i rating 1, der foregår i deres omegn, og så vælger de seks og ikke fire eksemplarer af den.