Hvis man indimellem giver sig af med at diskutere bogmarkedsforhold og litteraturpolitik her i Danmark, er der én ting, man kan være sikker på. Det er nemlig kun et spørgsmål om tid, typisk fem-seks sætninger inde i diskussionen, før nogen med næsegrus beundring, glødende håb, indigneret misundelse, velfornøjet undren eller traurig kontrastoplevelse i stemmen føler sig kaldet til at påpege, at det hele altså er meget bedre oppe i Norge. Og det er det også. Næsten det hele i hvert fald. Eller på en række vigtige punkter, skal vi sige det sådan.
Set fra den danske forfatterstands side er der især én ting, der er værd at hæfte sig ved. Og det er det mere regulerede bogmarked, med bindende normalkontrakter og faste minimums-
takster. Ikke alene sikrer den ordning en mere afbalanceret forhandling mellem forlag og forfatterstand, den er også ressourcebesparende for begge parter og medvirker til ensartede konkurrencevilkår forlagene imellem. Når man har sådanne forhold i Norge, er det imidlertid ikke noget, der kan betragtes løsrevet fra det norske bogmarked i øvrigt. Der er nemlig to helt afgørende forudsætninger for de norske normalaftaler. For det første er der i Norge faste bogpriser, hvilket gør det muligt for forlagene at arbejde med ensartede kontraktvilkår. For det andet er det norske bogmarked i modsætning til det danske undtaget fra konkurrencelovgivningen. Det betyder, at den form for brancheaftaler overhovedet er lovlige. Det hjælper altid lidt.
Disse to centrale forudsætninger er på ingen måde en selvfølge i Norge. De faste priser bliver jævnligt kritiseret og har måske også nogle ulemper, og undtagelsen fra konkurrenceretten er kun en slags midlertidig dispensation. Men i øjeblikket er der en boglov under fremskreden udarbejdelse i Norge. Det store potentiale i denne lov er, at den vil kunne bevare fastprissystemet og stadfæste undtagelsen fra konkurrenceretten. Vores norske søsterforeninger arbejder benhårdt på at sikre netop det. Og vi ønsker dem held og lykke, for deres succes vil også være vigtig for os.
Det danske bogmarked har andre forudsætninger, men hvis vi på vores egen måde prøver at skabe nogle af de samme balancer i stedet for at drømme om at kopiere enkelte ordninger, så vil der være utrolig meget ikke at hente i, men at lære af Norge. Måske det vigtigste: at hvis man udelukkende betragter bogmarkedet som et marked ligesom alle andre, så får man en litteratur, der er ligesom enhver anden vare. Og hvis det ikke er det, man ønsker, så må man gå sammen på tværs af aktørerne og skabe et marked, der er både frit og dynamisk og velordnet og rimeligt. ※
Morten Visby