Find oversætter

Hvem er Danmark?

20 FORFATTERE REJSTE UD, UDFORSKEDE OG OPLEVEDE 20 DANSKE BYER, SKREV HVER DERES TEKST – OG SENERE VENDTE DE TILBAGE FOR AT PRÆSENTERE TEKSTEN FOR DERES BYS BORGERE. PROJEKT ’HVEM ER DANMARK?’ SLUTTER FOR FORFATTERNES VEDKOMMENDE MED EN SIDSTE OPTRÆDEN PÅ BOGFORUM I NOVEMBER – MEN TEKSTERNE LEVER VIDERE PÅ HVEMERDANMARK.DK.

Af Lene Møller Jørgensen

Det var 20 meget forskellige forfattere, som Dansk Forfatterforening, med støtte fra Nordea-fonden, sendte ud til 20 meget forskellige byer rundt i landet. Nogle af forfatterne skrev lyrik eller krimi, andre en romance og så var der et par stykker, som både tegnede og skrev. Fælles for dem alle var dog, at de mærkede en vis nervøsitet og kriblen i maven, da de rejste til deres udvalgte by for anden gang. På besøg nummer to skulle de nemlig, ansigt til ansigt, læse deres tekst op for byens borgere. Hvordan ville de tage imod den?

”På mit første besøg i Albertslund snusede jeg ind, oplevede, og snakkede med folk, men her, anden gang, havde jeg et produkt med, en tekst, som jeg skulle præsentere. Da jeg skrev, var det også hele tiden med en bevidsthed om, at jeg skulle tilbage med teksten. Om det har ændret på den som sådan, ved jeg ikke, men lidt nervøs var jeg – synes de, at jeg havde forvrænget eller misforstået deres by?” fortæller forfatter Morten Ramsland.

’Hvem er Danmark?’ indebar to besøg – under det første indsamlede forfatterene materiale til en tekst om stedet og under det andet præsenterede de teksten på det lokale bibliotek, ligesom de holdt en workshop for elever på en af byens skole. Morten Ramsland besøgte tre 8. klasser på Herstedvester skole.

”Eleverne var især begejstrede over at genkende stednavne, Galgebakken, Albertslundbjerget og Vestskoven, ’nå ja, der går jeg tit’ og ’det kender jeg godt’, mens det ældre publikum på biblioteket nok mere genkendte sig selv gennem fortællingen om at høre til et sted,” siger han.

Et alfabet til Gellerup

Forfatterene – ja, hele projektet – har været afhængig af samarbejdet med engagerede bibliotekarer og borgere i værtsbyerne. Hver forfatter har haft en kontaktperson på det lokale bibliotek, som har taget imod og bl.a. sørget for aftaler til gåture i byen.

Rikke Schmidt er kulturformidler på Gellerup bibliotek, og hun var straks interesseret, da hun hørte om ’Hvem er Danmark?’.

”Projektet skulle dække hele landet, små og store byer, som måske ellers ikke bliver set, og det var interessant. Nu er Gellerup jo et sted, som i høj grad bliver dækket både politisk og journalistisk, men netop derfor syntes jeg også, at det ville være spændende at få en forfatter på besøg. Én, som kom med en åben plade, som blot mærkede, oplevede, var til stede uden medbragt dagsorden og som kunne give stedet hér en anden stemme, en litterær stemme,” siger Rikke Schmidt.

Charlotte Weitze kom til Gellerup, som er klasificeret som ghetto, og boede der i en uge i en writers residency i en af områdets 2055 lejligheder. I Gellerup-planen bor 5127 mennesker, af dem er 4426 indvandrere eller efterkommer af indvandrere, fordelt på 77 etniciteter. Bydelen er i øjeblikket under total renovering i et forsøg på at skabe nye visioner og vilkår.

”Jeg oplevede et Gellerup i opbrud, der er intet statisk over stedet, der bliver revet ned, bygget op og om, anlagt nye boulevarder og bydelen stritter i alle retninger – for mig og for dem, der bor der,” siger Charlotte Weitze. ”Når jeg kom hjem efter en dag med gåture og indtryk, skrev jeg en masse løsrevne linjer og noter. Det blev til sidst til et alfabet.”

Til 29 linjer om Gellerup i alfabetisk rækkefølge.

         Akademikere på tur. Briller, Fjällräv og antropologisk tilgang: ”Skat, hvor tør vi parkere bilen”?

         Blixens, kontorhus, nyt i stål og glas. Cappuccino af nyristet bønne til 33 kr. Fra en farm i Afrika.

Citron, pitahaya, artiskok, sharon, cennet nari, lime, tamarind og kogebanan. Bazar Vest er en fest.

”Det er en fin og respektfuld tekst,” siger Rikke Schmidt ”Charlotte Weitzes alfabet er netop øjebliksbilleder, hvor forfatteren siger, ’jeg er her lige nu, bare et øjeblik, og det her er, hvad jeg ser.’” Hun fremhæver også, at den korte tekst er velegnet til netmediet, www.Hvemerdanmark.dk, hvor teksterne ligger nu og gerne skal have et efterliv. I Gellerup planlægger biblioteket i øjeblikket en udstilling, hvor Charlotte Weitzes alfabet indgår.

Charlotte Weitze holdt skriveworkshop for to 8. klasser på Tovshøjsskolen, hvor alle eleverne er af anden etnisk herkomst.

”Det giver nogle særlige vilkår,” siger Charlotte Weitze, ”mens jeg underviste, stoppede lærerne mig flere gange for at sikre sig, at eleverne forstod enkelte ord, jeg havde brugt, f.eks. ordet ’mose’, ’ved I hvad det betyder?’ spurgte de. Og nej, det gjorde ikke alle nødvendigvis.”

Charlotte Weitze fortalte om at inddrage sanserne, når man skriver og lod eleverne skrive deres egne alfabeter om deres egne steder. Da hun senere holdt oplæg på biblioteket, deltog flere af eleverne, og Charlotte Weitze læste sit eget og et par af elevernes alfabeter op.

”Det var lidt af en solstrålehistorie,” siger litteraturformidler Rikke Schmidt. ”Folk blev meget berørte over at høre en flok seje 8. klassedrenges sanselige beskrivelse af en løbetur i Hasle bakker. Ja, det var meget rørende.”

Korsør i Risskov

Børnebogsforfatter Gunvor Ganer Krejberg var i Korsør, og i dag har hun et lille stykke af byen stående hjemme i sin stue i Risskov ved Aarhus. En skulptur af drivtømmer, hulsten og rav lavet af en kunsthåndværker i Korsør.

”Det var et symbol på hendes Korsør, som hun syntes, at jeg skulle have, når jeg nu havde givet byen mit blik,” siger Gunvor Ganer Krejberg.

Hendes tekst foregår i en frisørsalon, hos frisør Gitte, og udenfor salonen er et busstoppested, hvorfra byens unge tager bussen væk. Og eleverne på hendes skriveworkshop spurgte straks, om det nu var Frisør Gitte nede på Casper Brandts Plads ved havnen?

”Og jeg måtte svare, ’øh, nej, det er fiktion, noget, jeg har fundet på’. Men de fortalte, at der faktisk ligger en Frisør Gitte i Korsør. Med en busholdeplads lige udenfor. Det havde jeg ikke bemærket, og havde – troede jeg da – opfundet Gitte og hendes frisørsalon. Men da jeg bagefter gik ned forbi havnen, kunne jeg godt huske, at jeg havde gået der før, så måske min underbevidsthd har været på overarbejde. Jeg skyndte mig at ringe til hende og fortælle historien. Hun blev overrasket, men syntes heldigvis, at det var lidt sjovt.”

Indkapsling af Ærø

Forfatter Lone Theils rejste til Ærø, og det kan hun takke biblioteksleder Lasse Wilsdahl for. Han fandt projektet helstøbt, fordi det også omfavnede de ganske små kommuner, gav de unge en skriveworkshop og kunne give Ærø en plads i et nationalt fællesskab. Så han bød ind.

”Et lille sted som Ærø kan godt føle sig overset, men med Lone Theils har vi fået megen omtale lokalt og i landsdækkende medier. Hun har medietække, er en fantastisk god formidler og forfatter og var en central person i fortællingen om projektet,” siger Lasse Wilsdahl.

Som ramme om sin tekst har Lone Theils brugt den nedlagte fabrik, Marstal Motor, som producerede bådmotorer. Produktionen er for længst indstillet, og bygningen skal på sigt bygges om til kulturhus, men det maritime spiller stadig en stor rolle på øen. Dermed indkapsler og symboliserer stedet Ærø, siger Lone Theils.

”Det hårdeste for mig var nok at skrive så kort – jeg fik mange ideer på Ærø, men har valgt at gemme nogle af dem til senere. De egner sig ikke til det superkorte format, de skal foldes ud og have plads. De kommer til at dukke op i mit forfatterskab hen ad vejen.”

Ærø har allerede sat sig spor i hendes forfatterskab – i to børnebøger, hvor inspirationen kommer fra Søfartsmuseet på Ærø, ligesom et navn stammer fra øen.

”Det var ret fantastisk at komme tilbage, nu føler jeg, at jeg kender øen, og kan finde rundt,”siger Lone Theils. ”Jeg underviste 8. og 9. klasseelever i Ærøskøbing, hvor vi talte om plot, personer og eleverne fik lov til at selv at skrive. Flere af dem mødte med holdningen ’livet-er-for-kort-til-bøger’, men endte alligevel med at spørge, hvilke bøger jeg ville anbefale. Et spørgsmål, jeg altid elsker at få stillet. Jeg forsøgte at afmystificere forfatterlivet – bare skriv, sagde jeg, det er ligesom fodbold, jo mere man spiller, jo bedre bliver man. Sådan er det også med at skrive.”

Også biblioteksleder Lasse Wilsdahl havde det lidt hårdt med de meget korte tekster.

”Men når teksterne skulle være så korte, så synes jeg, at Lone har løst opgaven fint, den er pirrende og interessant. Men jeg ville gerne have haft en novelle, måske på fem-seks sider, og havde også håbet på, at alle teksterne blev samlet i en antologi, så vi kunne få en fysisk bog på bibliotekets hylder,” siger han. 

Jamsession med ord og lyd

I Aalborg har byen fået en litterær stemme ved forfatter Line-Maria Lång.

”Jeg havde en del præstationsangst, da jeg vendte tilbage med teksten, fordi jeg havde mærket, at flere forventede, at jeg skulle skrive en turistguide – ’Aalborg er en dejlig by, tæt på havet’. Men de tog godt imod teksterne. Udover, at jeg har mødt en masse dejlige, engagerede mennesker, så har jeg også fundet en ny måde at arbejde på, at skrive mere frit på. Mine Aalborgtekster ligger tæt op ad virkeligheden, mens jeg plejer at skrive ren fiktion. I Aalborg gik jeg rundt med min lille notesbog og blyant – som en rigtig kliché af en forfatter – og noterede sætninger og tilfældige samtaler, jeg overhørte. Og brugte dem i teksterne.”

Line-Maria Lång skrev flere tekster fra Aalborg, en af dem er et miniportræt af en 90-årig boghandler fra byen.

”Jeg gik bare ind i boghandlen, der var ingen kunder, og den gamle boghandler og jeg fik en længere og ret personlig snak. Bagefter skrev jeg den ned, og det blev en slags ekstra tekst fra Aalborg. Da jeg kom tilbage, smuttede jeg forbi igen, og var spændt på, om han kunne huske mig. Han er trods alt 90, men han sagde bare, ’jamen, det er jo dig’. Han havde klippet min tekst ud af avisen, kopieret den og havde en lille stak, som han kunne give kunderne. Det var rørende, at jeg på den måde havde givet ham en oplevelse” siger Line-Maria Lång.

Hun havde opholdt sig en del af tiden i byens Grønlandskvarter, ”ikke en ghetto, men nok heller ikke et kvarter, som folk regner for fint,” siger hun, og hovedbiblioteket i Aalborg havde derfor lånt Café Smile i Grønlandsparken til hendes oplæsning – og havde også inviteret et orkester.

”Jeg læste teksterne op, og orkesterets bassist og jeg aftalte lige inden, at jeg skulle læse boghandlerteksten op akkompagneret af hans musik. Det var spontant, vi havde ikke øvet, men det gik rigtig godt,” siger Line-Maria Lång.

Forfatternes tekster er blevet offentliggjot en eller flere gange i områdernes lokalaviser, men projekt ’Hvem er Danmark?’ har også et digitalt efterliv på nettet. Alle 20 tekster ligger med tilhørende undervisningsmateriale, udarbejdet af forfatter Henrik Poulsen, på www.Hvemerdanmark.dk

Derudover har Dansk Forfatterforening har udskrevet en skrivekonkurrence for elever i 7., 8. og 9. klasse landet over om deres by. De heldige vindere får en tur til København med deres klasse til Bogforum 2019 i november.

 

             

 

 

2004 - 2019 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte