Freelanceillustratorer er ofte sårbare i forhandlingssituationer med de store forlagskoncerner, og derfor er det især hjælp til prissætning og kontrakter, vi fokuserer på. Foreningen tilbyder juridisk rådgivning, hjælp til kontraktskrivning samt kollegial opbakning fra en meget velfungerende gruppe af medlemmer, der alle arbejder professionelt med illustration.
Illustratorerne i Dansk Forfatterforening profilerer sig på følgende fronter:
- På hjemmesiden http://illustratorerne.dk/ kan du uploade egne illustrationer og finde nyttig information om blandt andet ophavsret.
- Sparring og vejledning om prissætning og kontraktforhold
- Fælles udgivelse af bøger med medlemmernes illustrationer, der også fungerer som et katalog, kunder kan orientere sig i.
- Faglige arrangementer og medlemsudflugter.
- Kollegial sparring i et fagligt lukket forum på Illustratorernes Facebookside.
Som medlem af Illustratorerne i Dansk Forfatterforening kan du benytte foreningens faciliteter og fagrelevante kurser. Vores gruppe uddeler årligt en række arbejds- og rejselegater og indstiller endvidere til forskellige priser, for eksempel ALMA-prisen.
Vedtægter
Se Illustratorerne i Dansk Forfatterforenings vedtægter her.
Kontakt gruppeforpersonen
Illustratorernes forperson er Marie Priem, og hun kan kontaktes på mariepriem@gmail.com