Find oversætter

Mig og Henrik Nordbrandt, vi

5 timer senere. Links er veje gennem verden. Der klikkes altid på eget ansvar.

Af Kenneth Krabat - 13. august 2017

Man kan finde det meste af skabelsen på nettet. Det gælder omtalingen af den, begejstringen for den, afbildningen af den, længslen efter den, samplingen, kopieringen, tyveriet, viderebearbejdningen af den, og skabelsen påny stående på skuldrene af dværge, giganter og en hel masse uvidende statister som præcise og upræcise repræsentanter for Verden.

Der er kort sagt meget at finde som velkendt primærkilde, videregivet sekundærkilde, overhørt tertiærkilde og “mon ikke Google kan give et svar?”

Og det kan Google som ofte.

Hvad vil du ha’? Bøger? 

Noget bestemt? Nej? Okay, bare bøger! Jamen så tast “bøger” ind i Google.

Det er også muligt at finde bøger ved bare at vælge den faste Google-søgning, som ses under søgefeltet på google.dk – klik på “mere” og vælg bøger.

Under den rene søgning på bøger finder man som det første Saxo.com, den vel nok største netboghandel i Norden, og derefter går det i hastig konkurrence derudaf med den ene netbogsælger efter den anden. Ved det 23. resultat finder man den første ikke-kommercielle henvisning, danske Wikipedias indlæg om “Bog”,  som er noget af det vel tyndeste man kan forestille sig om så væsentligt et emne. [Alle kan rette på Wikipedia…]

Vælger man at klikke på Googles eget link, præsenteres man for en liste på omkring 800 danske bøger i books.google.dk – f.eks. Knud Rømers “den der blinker er bange for døden”, Louise Bruun, “21 dage med antiinflammatorisk kost”, en oversættelse af Rick Riordan “Apollons prøvelser” og René Toft Simonsen “Karla Superstjerne”.

Google har en særstatus i verden, fordi de er gået i gang med at skanne alle bøger. Altså, ALLE bøger. Hvilket ikke er det samme som, at ingen bliver sure på Google Books.

Ikke sjældent ses det nemlig, at man blandt søgeresultater hos Google viderestilles til et afsnit eller en sentens i en eller anden indskannet bog hos books.google.dk – og efterfølgende kan bladre rundt i bogen og læse, ofte meget lange, udpluk af den pågældende, indskannede bog.

Laver jeg egosøgning på google-books, forekommer indsamlingen på mine titler dog alligevel meget spredt – godt halvdelen af 25-30 hits fører til tekst, mens resten blot er bibliografiske opslag.

Anderledes er det f.eks. med en meget mere papirudgivende og -sælgende digter som Henrik Nordbrandt. Blandt søgeresultaterne på ham gemmer der sig indskannet tekst bag mange links.

Så, hvor skal vi hen?

• “Bøger” i ren søgning fører til netboghandlere og salg.

books.google.dks indskannings-projekt giver syn på tekst, noget tekst, ikke alt.

Frasesøgninger (citationstegn om hele navnet) på google.dk giver os begge nogenlunde samme antal omtaler – om end Henrik Nordbrandts er noget tungere end mine, ikke overraskende. Men disse 2 søgninger er således dét “alt muligt”, som Google/Internettet har på os lige nu.

 

Lad os nu antage, at jeg ikke var i  land med et (endnu relativt) velfungerende bibliotekssystem; et land, som tillige forsøger at honorere bibliotekernes gratis udnyttelse af danskskrevne bøger.

Dette land, jeg var i, kunne være USA.

Hér havde jeg hørt om en forfatter, Kenneth Krabat, f.eks., men jeg ville eller kunne ikke investere en nikkel i at tjekke ham ud. Fordi jeg var blevet ham anbefalet tænkte jeg dog så, om der mon var noget af ham på nettet. Søgningen kunne hedde “kenneth krabat” OG “pdf”. Det ville returnere alle resultater, som rummede både kenneth OG krabat OG pdf. Dét prøver jeg så selvfølgelig.

Blandt resultaterne er et sted, som reklamerer med en titel, STOLT GASBRÆNDER PÅ TRE BEN.


Hér står, at forfatteren er Kenneth Krabat (forkert; der er 6 forfattere; jeg er blot blandt dem, ud over at være redaktør); bogen er fra 2017 (sandt), at den findes i formaterne pub.pdf.mobi.fb2.doc.ibooks.txt.lit.rb.lrf (ikke korrekt), og at den koster 69 kr. hos netboghandlere (de sætter selv deres avance og dermed udsalgspris, men denne pris har jeg ikke set nogen steder).

Neden under står det vigtigste incitament til at gå videre med sagen: “gratis”

Og derunder er tillige angivet, hvor mange som har læst bogen – 31 – ud af hvor mange, der har downloaded den – 94. (Ikke nogen dårlig reklame for en essay/digtsamling med slovenske og danske digtere på en tilfældig piratside!) (Antal læsninger er noget pjat. Men tænk, hvis et forlag præcist vidste, hvor mange der havde læst en given bog! Uhyggelig overvågning!)

Klikker jeg på den store røde knap midt på siden, bliver jeg ledt til en side, URBOOK, der har en utydelig facsimile af en bogside som baggrund med et sideantal foroven, s. 1 af 223 (ikke korrekt!); det ser ud som om noget er i færd med at loade på siden, men i midten dukker så en meddelelse op om, at jeg skal være logget på for at læse indholdet. Men jeg er jo stadig på jagt efter noget af ham krabat, og det her ser jo troværdigt ud. Alt andet lige.

Dog bemærker jeg, at sidelinket er kæmpelangt. Virkeligt langt, og at sidedomænet ikke er det samme som sidetitlen. Jeg kan dog tilstå så mig selv den mulighed, at det måske er fordi stedet ikke ønsker at blive fundet via dén overensstemmelse mellem domæne- og sidetitel, som Google regner for god SEO, søgemaskine-optimering.

Meeen det begynder at lugte en del på den næste side. Hér kan jeg nemlig få lov at indtaste mine kreditkortoplysninger. Det gøres for at beskytte mig, kan jeg læse. Da jeg klikker på sidens betingelser for, at jeg kan oprette en konto hos dem og således få adgang til gratis download af bøger, dukker en blank pop-op-side frem.

Wow, dét var rart – ingen betingelser, jeg må alt! 

Men jeg smutter altså nu.

 

Jeg åbner en sikker browser, Tor. Den er sat op til at beskytte mig, så uanset hvor længe downloadsymbolet på den utydelig baggrundsbog står og snurrer, bliver jeg ikke stillet videre til betalingssiden fra før.

Det er for sent nu at omgøre min tidligere hastige klikken mig videre og godkendelse af sidernes funktionalitet; har jeg fået noget ind på computeren eller er blevet IP-tagget med alle mine maskin- og browser-oplysninger, så ér det sket nu.

Men jeg har stadig ikke fundet en bog eller noget, der kan tilfredsstille mig. Jeg laver en hurtig malware- og virusskanning af min maskine – der er ikke noget – og forsøger at gå en anden retning. (Og husk, at vi leger, at jeg er i USA, og søger efter en digter med et mærkeligt navn, som jeg har fået anbefalet).

Jeg overfører min googlesøgning til Tor og lukker Chrome.

Længere nede i Google-søgeresultatlisten på “[kenneth krabat] OG pdf” spotter jeg en anden reference, der ser interessant ud.

I Tor bliver det til en pdf – som lovet i resultatbeskrivelsen. På én side i pdf’en er lang række digtere omtalt med ét eller flere links til pdf-udgaver af bogtitler. Jeg klikker på krabaten. En ny pdf åbner sig i Tor, blot med de samme links og digternavne i ny rækkefølge. Og dét samme igen. Og én gang til. Det er meget underligt og forekommer komplet meningsløst – men måske giver det domæneejerne tid til at forsøge at suge min browser for oplysninger, men Tor brokker sig ikke.

Og endnu længere nede af google-siden fører linket til en pdf-udgave af min 8 måneder gamle italienske udgivelse i realiteten til en side om creative writing – uden at denne side rummer et gran af forfatternavnet, jeg søger på! Er det et hint, jeg skal lytte til? Internetttet mener!?

Meget labyrintisk det hele.

Via et link til goodreads.com finder man forfatterens blog indlejret på en underside på forfatterens google-profil,angivelig en reklame for forfatteren (og ingen har spurgt om lov). Men okay, det viste ér kun et udpluk af tekst fra forfatterens side; alt bliver sendt videre til hans blog, og som sådan udmærket reklame. Men når nu det fremviste blogindlæg på goodreads rummer søgeordene, er det så rimeligt at betragte goodreads version som et ønskeligt søgeresultat, når det oprindelige blogindlæg ikke optræder på søgeresultatlisten?

De følgende 300 søgereferencer er magen til de hidtidige; der er ingen forbindelse mellem forfatternavn og “pdf”, som viser sig at føre til en gratis bog; ingen fuld og færdig tekst at downloade, som minder om noget udgivet. Med mindre man søger på bibliotek.dk og viderestilles til eReolen, selvfølgelig, hvorfra nogle bøger kan lånes og forlag honoreres for udlånet.

Der må andre midler til – nu, hvor jeg alligevel har brugt så megen tid på at finde noget, der minder om en gratis bog at finde. Jeg må ud at se, om der er noget på en torrent-portal!

Konkret: En torrent er en lille bitte fil, der rummer en indeksering af noget data, samt én eller flere telefonbogslignende adresser, hvorigennem denne data er tilgængelig. Siden opfindelsen af torrent-protokollen, har 100’er af millioner af mennesker brugt torrents til at få andre til at hjælpe med at distribuere små og store arkiver – både med rette og uden tilladelse.

Torrentprotokollen er en hyper-moderne tanke om fællesskab og samarbejde: Jo flere mennesker, der henter en given fil og efterfølgende stiller den til rådighed som download, desto hurtigere distribueres den samlede fil til alle efterfølgende – fordi mange mennesker hver leverer en lille bid af den samlede mængde data, frem for at ét menneske har ansvaret for at distribuere til alle interesserede.

Og så er der bid! Kombinationen “Kenneth Krabat” OG “torrent” giver en lystig og overraskende titel:

“Ereolen 2013”.

Siden fra det fulgte link rummer en fuld liste over indholdet af filen, 8500 titler. Og der er søreme 5 titler fra forfatterens hånd.*

Jeg klikker omgående på link til download af torrent-filen. Og igen havner jeg på en side, hvor nogle vil tjene penge på ubedt at levere andres data. Denne gang kan jeg helt specifikt hente en vis mængde data, op til 300 GB fra USENET, en slags præ-internet med fora, hvor folk deler alt muligt. Det virker da meget legitimt, ikke? Nogle sælger en mængde af noget. Gammelt købmandsskab.

Men skal jeg betale for at downloade en torrentfil, der maksimalt fylder 10 MB og ikke i sig selv rummer litteratur?

I bunden af Google-søgningen finder jeg indekseringen af et par torrents med samme navn. Et af sitesne givet mig en mulighed for at kopiere et torrentlink til filen. Jeg åbner et tilhørende program og sætter linket ind.

Der er tilsyneladende kun 1 seeder på denne torrent (seedere er dem, som har hele eller en del af filen i opload). En sådan enlig seeder er ét menneske, som finder det vigtigt at dele de her bøger, at han eller hun gider at have torrent-programmet aktivt døgnet rundt. Meget besynderligt. Der er jo ikke noget at hente ved det, ingen penge er betalt, ingen vira overført, så vidt vides.

Da downloaden begynder, bliver jeg i stand til at afklikke alle andre linkreferencer end mine egne bøger (og et par stykker til, jeg er nysgerrig på). Inden for en halv time skulle jeg have 5 bøger af ham forfatteren, siger programmet. Dog tilsyneladende ikke de seneste af hans bøger, idet torrent-filens titel angiver, at indsamlingen standsede i 2013.

Det ér en meget mærkelig torrent:

Det første, jeg henter, er READ_ME-filerne.

Hér hyldes blandt andet bibliotekarer og bøger i sig selv med “Læs! Læs! Læs!” og en bibliotekaropsang fra 1912:

Det sidste halve Aarhundrede har været Vidne til en ny Udvikling af Biblioteksvæsenet, der har skabt en hel ny Type af Bibliotekarer med nye Idealer og med en ny Forstaaelse af deres Opgaver. Det maa fremhæves, at Forbedringen af Standens økonomiske Stilling har bidraget væsentligt dertil; men det maa paa den anden Side ikke overses, at det amerikanske Biblioteksvæsens rivende Udvikling med dets særegne Præg og Metoder har udøvet en stærk Paavirkning Verden over.

Bibliotekarens Stilling som Midler mellem den kundskabssøgende og Bøgerne gør ham til en væsentlig Faktor i det moderne aandelige Liv. Ifølge Sagens Natur vil hans Virksomhed ikke blive forstaaet som Lærerens; den foregaar mere i det skjulte, og den Tid synes endnu fjern, da et Bibliotek med en faguddannet Bibliotekar vil blive opfattet som en Kulturnødvendighed i ethvert lokalt Samfund af en vis Udstrækning. Udviklingen i andre Lande, særlig i Amerika, er dog forjættelsesrig; og Litteraturens uhyre Vækst vil med Nødvendighed gøre Savnet af en ordnende, vejledende Kraft gældende i alle Byer, en Kraft, der meget snart vil retfærdiggøre sin Eksistens ved den indsats i det praktiske og kulturelle Liv, som et dygtigt administreret Bibliotek betyder.

Bibliotekaren, som forstaar sit Kald, og som forstaar det saaledes, at han ikke i første Række ser paa Lønnen men paa Arbejdets Glæde, vil ikke Bytte med nogen anden i Verden. For ham vil selv Trivialiteterne i hans Arbejde forvandles ved den Kærlighed til Opgaven, der er den dybe Drivkraft i al hans Tjeneste.

– H. O. Lange – Bibliotekaren, hans Kald og hans Opgaver [1912]

Samtidig er noget jquery-software vedlagt som en mulighed for at lave sin egen hjemlige udgave af ereolen…

Men oversigten over samlingen viser ét sammensurium af ukomplette tegneseriealbums-serier, informationblade fra angstforeningen, og fra biblioteksvæsenet om ebøger, spredte Anders And-blade, rettighedsfrie digte, løse romaner så langt tilbage som til 1975, og enkelte omfattende forfatterskaber af folk, jeg aldrig har hørt tale om.

Ikke mange kendte på den lange liste…

 

At få hvad jeg gik efter, er realistisk, i udsigt stilles jeg en mulighed for at tjekke en anbefaling ud.

Men mon digteren Henrik Nordbrandt er at finde som ebøger at hente med google?

Okay, han ér i hvert fald på bibliotek.dk, og tak for dét. Han har 2 ebogs-titler på ereolen.dk og på bibliotek.dk sjovt nok 44 ebogs-titler, de fleste udgivet 2015,  og dertil 145 papirtitler.

 

Summa summarum: Det var 5 timer med det hele, til den timeløn jeg alt for sjældent inddriver ved udbudt konsulence.

Huggede jeg hele den der bogtorrent, ville jeg ende op med 30 GB blandet tekst, som jeg med sikkerhed aldrig ville komme til at kaste mere end dét blik på, jeg allerede har kastet – og den ville fylde ganske unyttigt. Altså, 30 GB er omkring 1000 gange den største kommercielt tilgængelige harddisk for 25 år siden. Omregnet til ca. 25.000.000 Bibler i ren tekst i 1992.

Men listeoverblikket ér interessant – hvis ikke for dét, at jeg selv findes på den 5 gange, så i hvert fald for sin vildt underlige sammensætning af, hvad man må kalde “funden tekst”. Det minder om begrebet “found art”, som bl.a. består i at tilstå fundne objekter værdi ved at placere dem i en sammenhæng med eller kontrast til et eksisterende miljø eller en idé.

Disse tekster er fundet overalt, bragt sammen i samme overblik, og noget… opstår, når man ser på listen over dem; ikke på bøgerne i sig selv, om end sammensuriet af digitale forsider i egen mappe er forstemmende. Og denne følelse udbygges af en meget stærk følelse af, at disse ebøger ikke har været elsket af ejere.

Det gør mig trist at sidde over for Torrent-programmet på skærmen og rulle op og ned i listen, hvis titler på underlig vis udgør nogle meget diamentrale hjørner i en litterær virkelighed, der vel også er en slags indhegning og definition af et regulært storsamfund. Men man kan ikke se på bøgerne, at de har været ejet! Der medfølger ingen brugsmærker i form af vedhæftede anmeldelser, kommentarer, eller kafferinge. Bøgerne forekommer skrabet sammen; bare kastet i den samme mappe og stillet til skue som sådan. Som sådan snarere et levn af en idé om at dele væsentlige skabelser med omverden end en faktisk fremstilling af betydning og værdi.

Et statement.

Besynderligt.

Og nogen holder dette statement i live. Mens jeg lige straks trækker stikket på torrentprogrammet – dvs. ikke venter på at give dét videre, som jeg selv har modtaget. Det er ikke min opgave at vække alle disse mange titler til live med interesse, og engagement, og politik.

Ser så, at downloaden er gået i stå; seederen har lukket sin forbindelse. Måske i opdagelsen af, at hans/hendes torrentprogram brugte båndbredde på at dele denne torrent – og af dén grund stoppede det? Hvorved den så nu er helt død?

Det er mig ligemeget. Min kærlighed til ren information består ikke længere bibliotekar-prøven, heller ikke ud i at digitalisere alt. Jeg foretrækker altid den fysiske interaktion – kæmpe med vægten af den fysiske bog i hånden. Lugten af papir. Bladre med våde fingerspidser. Dét.

Beklager. Det gør jeg virkelig. Selvom vi kollektivt kommer længere og længere på afstand af historien og derfor kan behøve al den hjælp fra fortiden, der overhovedet er mulig. Og jeg får tanken, at vi kasserer skriftlig overleveret erfaring, fordi vi vurderer at en given beskrivelse HAR udtjent sin værdi PLUS at vi ikke længere har plads til fysiske bøger i verden, fordi der jo ér SÅ meget…

Sådan kan man falde i staver over genbrugspladsens snart-fyldte bogcontainer, som inden længe bliver til centralvarme.

Seksten kubikmeter gamle børnebøger, opslagsværker, tegneserier…

En del af følelsen ved mistænkeligt at hænge dér i containervinduet er sorg, woa! Jeg gir omgående slip på stedet; jeg kan ikke redde alt; jeg er ikke alene om kærligheden til bogen. Til skriften. Til litteraturen.

Til læsning.

__
* meget sært, da jeg så vidt vides ikke hverken var eller ér på ereolen med egne titler.

Headerbilledet: Et skærmskud af omslags-karussellen på en tidligere udgave af forsiden af eReolen.dk fra 2013.
De andre billeder: Skærmskud fra piratsites.

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte