Byen er hensigtsløs. Den er ikke til for os, ligesom vi ikke er til for den. Vores hensigter strømmer sammen i byens gader og på dens pladser. Vi vil noget i selv det mindste værelse, vi mener noget om hvert et træ og hver en butiksfacade – i det omfang vi lægger mærke til det, og vi mener det samme. Vi tror, byen er der for os – hvad byen tror ved ingen. Ideen om at byen tror noget er i sit ursprung barnlig og derfor menneskelig. Byen kan sammenlignes med så mange ting: Termitboer, myretuer, organismer, styresystemer, men uanset hvor meget man snakker udenom eller hvor forførende og blomstrende man end beskriver det, der foregår i byen, er den en by og ikke andet. Der er mennesker uden byer. Er der byer uden mennesker? Byer uden huse? Uden butikker, uden gader? Store byer og små byer ligner ikke hinanden ligesom et stort menneske ikke ligner et småtskårent. Hvis byen er noget, er det en projektion af enhver der færdes i byen, og der er derfor lige så mange byer, som der er mennesker i den. Lige som tiden kun findes, fordi vi er blevet enige om det, findes byen kun som et fælles begreb, fordi vi accepterer de andres opfattelse af byen. Hvad jeg ser, når jeg på en butiksfacade ser et udgået telefonnummer, er ikke det samme som mine børn ser. Et sekscifret nummer får mig til at tænke på mine forældres telefonnummer, nummeret til min barndom 692311, og jeg ser en toværelses lejlighed, et teaktræsskrivebord, en kommode med et forunderligt skrin i øverste skuffe, og rengøringsmidler hvis brugsanvisninger jeg læste igen og igen, hvis jeg havde glemt at tage “Det Bedste” med på wc. Hvad jeg ser, hvis der står (og de findes stadig hist og her) Taga, Fasan eller Ryvang og så et 3- eller 4cifret nummer er endnu mere vidtrækkende. Jeg har ingen anelse om, hvad mine børn, eller andre, ser – sandsynligvis intet, eftersom det ikke relaterer til noget i deres eget liv. Jeg ved ligeledes, at der er meget, jeg ser, uden det giver visuel resonans i mit hoved, fordi det ikke interesserer mig. Men det er på sin vis bedre, end de ustyrlige reaktioner på det der irriterer mig. Alt i en by skyldes andre mennesker, og et fåtal af disse mennesker oplever noget, der skyldes mig.
Som at blive snydt
Jesper Lützhøft