Find oversætter

Årsmøde i Læremiddelgruppen

Onsdag den 7.juni kl. 15.30-18.00 afholdt Læremiddelgruppen årsmøde.

Af Læremiddelgruppen - 9. juni 2023
Da blot fem medlemmer af Læremiddelgruppen deltog i årsmødet, var årsmødet ikke beslutningsdygtigt i forhold til de fremlagte vedtægtsændringer om bl.a. at nedlægge gruppen.
Birgitte Darger blev valgt som dirigent, Tommy P. Christensen som referent. Pernille Frost, koordinator for gruppen, gennemgik årets aktiviteter, bl.a. det seneste medlemsmøde den 5.juni om selvudgivelser med 14 deltagere, og hun fremlagde et årsregnskab, der blev godkendt.
Årsmødet besluttede at videreføre gruppen, da der fortsat er behov for at følge lærebogsmarkedet tæt, og at aktiviteterne herefter skal koncentrere sig om et forårsmøde, der inkluderer årsmøde, samt et efterårsmøde, der tilrettelægges af medlemmerne. Det vender vi nærmere tilbage til.
Kontingentet er fortsat på 100 kr og opkrævet for 2023.
Vi besluttede ligeledes at sætte midler af til at følge den svenske læremiddelgruppe, der har opnået betydelig indflydelse og omfang.
Henrik Poulsen overtager stafetten fra Pernille Frost og er hermed koordinator i forhold til bl.a. sekretariatet.
Referatet kan læses her

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte